torsdag, februar 24, 2011

Hackesches Hofe

Shopping er ikke min spidskompetance.
Men for den shoppe-glade er der uanede muligheder i Berlin.
Lige fra de dyre mærker, som vi passerede på vej til bussen på mondæne Ku'dam til det store udvalg i genbrug i Kreutzberg.
Selvom jeg ikke er nogen shoppe-haj, vil jeg meget anbefale Hackesche Hofe
Jeg kan ikke få dimensioner og perspektiv med på et billede.
Og hvad skal jeg sammenligne med?
Vesterbro i gamle dage, hvor man gik ind i en gård, og endnu en gård eller baggård.
Hackescher Hofe er gammelt byggeri, der er sat i stand.
Den første gård er helt betagende udsmykket.
Man kan herfra gå ind i 8 forbundne gårde.
Her findes et kæmpe udvalg af butikker, cafeer, biograf og teater.
Det hele i stueetagen.
Længere oppe er der kontor og private boliger.
Der er en meget stille og rolig atmosfære, selvom travle, larmende Berlin er rundt omkring.

Jeg er sikker på, man kan købe alt, hvad man har brug der.
Også hvad man ikke vidste, man havde brug for.
Der er f.eks. en butik, der kun handler med Ampelmann souvenir.
Ampelmann er den lille grønne mand fra det tidligere Østberlin i lysreguleringer.
Han er også integreret i West.
Jeg troede, det var bjørnen, der var Berlins vartegn.
Nu tror jeg, det er Ampelmann.

Den store KaDeWe har jeg været indenom.
Jeg bliver lidt handlingslammet sådan nogen store steder.
På 6. etage findes den 2 fodboldbanestore fødevareafdeling. Her kan jeg fare vild mellem alle lækkerier.
Men der er hyggeligt med alle de små spisesteder ved de forskellige diske.
Jeg købte sådan nogen små søde hvidløgsmarinerede, persillefyldte blæksprutter.
De passede lige til en drink, og da to af rejsefællerne havde fordomme imod dem, blev der en ekstra til os andre.
Posted by Picasa

2 kommentarer:

  1. Nu har jeg læst alle dine indlæg fra Berlin og jeg synes det er morsomt, at du har skrevet så meget om mad. Men det er der en god grund til: jeg var selv i Berlin for 11 år siden og jeg har aldrig spist så godt. Hver eneste gang jeg tænker på Berlin, så tænker jeg først og fremmest på god mad! *S*

    SvarSlet
  2. Jens, jeg har slet ikke tænkt på, jeg har skrevet meget om mad.
    ;-)
    Det kommer åbenbart helt af sig selv.
    Men du har også spist godt i Berlin. ;-)

    SvarSlet