Min genbo har et Filippa æbletræ på sin sommerhusgrund, og jeg fik en pose æbler af ham i går.
Der findes ikke Filippa i butikkerne mere.
Det er ærgerligt, for det er et dejligt velduftende og velsmagende æble.
Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, vi har så mange udenlandske æbler i butikkerne, når der kan dyrkes meget bedre æbler her.
Måske er der for mange omkostninger forbundet med at være frugtavler her til lands?
Men lige nu ligger de danske æbler og pærer og kan købes.
Jeg købte Clara Friis pærer i dag.
Min favorit-pære. Lille, rund, sprød og sød.
Jeg har ladet kaprifolien vokse hen over den stol, der står der, hvor den første solstråle rammer terrassen.
Der er ikke blevet siddet meget på lige den stol her i sommer.
Men skålen med blommer er dagens høst fra mit Victoria træ.
Og pærerne er danske Clara Friis fra Føtex.
Jeg har lavet blommekompot i aften. Saften er kogt ind til sirup. Et godt tilbehør til ost.
Jeg har også lavet ovnbagte blommer med kanel. De kan bruges som dessert, men jeg vil spise dem sammen med skyr om morgenen.
Mums de pærer og blommer er lige morgenmad for mig,
SvarSletDekorativt FOTO flot .....
Ah, hvor lækkert.
SvarSletHelt hårde Clara Friis er yndlings.
Din blommekompot lyder rigtig lækker! Vi har lige lavet blommechutney - det er dejligt at bruge sæsonens frugter. Trist at man ikke kan købe Filippa-æbler i butikkerne mere.
SvarSletUhm, det lyder godt. Det er simpelthen så dejligt at kunne fremstille denne slags lækkerier af noget, man selv har hentet ind i sit køkken ... og vel at mærke ikke hentet i et supermarked :-)
SvarSlet