Søndag morgen mellem kl. 8 og 9.
Jeg er på vej til Vejle til årsmøde i Børns Voksenvenner.
Mødet begyndte allerede i går med en række organisatoriske problemstillinger, men da var jeg forhindret.
I dag handlede det om mere praktiske ting. Bl.a. om, hvordan vi får flere mænd til at blive voksenvenner.
Vi fik mange udmærkede tips og ideer fra en konsulent fra et kommunikations/reklamebureau.
Et andet emne var konfliktmægling. Der var et rigtig godt indlæg fra en konfliktmægler.
Med case og gruppearbejde.
Det punkt på programmet jeg havde undret mig over på forhånd, var det Dan Rachlin stod for.
Men jeg tænkte, vi nok skulle underholdes lidt.
Og en god latter kan man ikke få for tit.
Men det var ramme alvor.
Dan Rachlin satte ord på den tankegang de fleste af os er blevet smittet med - mere eller mindre.
Nemlig, at det efterhånden er blevet sådan, at mænd ikke må være omsorgsfulde og kærlige overfor børn.
For sæt nu, nogen ville misforstå det? Og tro noget ...
Vi har hørt om rædselsfulde pædofili-sager, detaljeret penslet ud i alle medier.
Og efterhånden er alle mænd potentielle pædofile.
Det er helt forrykt, at den tanke ligger og lurer i baghovedet på de fleste af os.
Vi skal ikke finde os i det.
De aller, allerfleste mænd er sunde, dejlige mennesker.
Men den mand, der er voksenven for en dreng på 8-10 år, der ingen far eller bedstefar har, han tør ikke at gå med barnet i hånden hen ad gaden.
Hvis nogen skulle tro noget ...
Læs endelig Dan Rachlins blogindlæg om emnet.
Og vær med til at adressere problemet.
Det er ærgerligt, det skal være suspekt at være mand og voksenven.
På vejen hjem i nærheden af Brædstrup kom jeg forbi det dejlige hjørne med gladiolus til selvpluk.
Udover dem i kameraet kom der fire med hjem. 5 kr. pr. stk.
Jeg er så vægelsindet ...
Skulle det være forskellige farver? Eller samme farve i forskellige nuancer?
Nogle er flerfarvede og minder mig om stedmoderblomster.
Det blev min yndlingsfarve: rød.
Jeg tror, jeg kan have glæde af dem længe, for der er mange knopper i toppen, der ikke er sprunget ud.
Min.
Stedmoderblomst?
Orkidé?
Det er et stort og vigtigt emne du har ramt der. Jeg ved snart ikke hvor jeg skal begynde og hvor jeg skal slutte for jeg har en mening om alt hvad både du og Dan Rachlin skriver.
SvarSletFørst vil jeg sige at hvis jeg var voksenven ville jeg ikke lave om på mig selv, for hvis samvittigheden er i orden kan jeg ikke se nogen grund til det. Naturligvis skal man tænke over hvad man gør, men efter min mening er det bare almindelig god opførsel og respekt for andre mennesker.
Jeg synes det er vigtigt at der kommer flere mænd ind i børns liv. Især drengebørn mangler nogle voksne mænd at se op til. Nogen de kan slå søm i sammen med, få olie på fingrene eller cykle ud og fange en fisk.
Dengang mine børn var i børnehavealderen kan jeg huske hvordan alle børnene elskede de få mandlige pædagoger og medhjælpere der var i børnehaven. De fleste var der kun i kort tid, men de var meget afholdte af ungerne. Desværre er mange af de mænd der vælger sådan en uddannelse lidt for feminine efter min mening – Eller er det selve uddannelsen der er rettet for meget mod kvinder?
Jeg havde en oplevelse med en af dem engang som jeg har tænkt over mange gange siden, skulle jeg have sagt noget til lederen eller ikke. Jeg valgte at tro det var ubetænksomhed, så jeg har holdt det for mig selv for ikke at ødelægge den unge mands fremtid. Det var engang hvor hele børnehaven skulle i svømmehal en mandag formiddag. Jeg skulle først køre hjemmefra til middag den dag, og jeg måtte gerne følge med hvis jeg ville. Min datter gik med de andre piger og de 3 kvindelige pædagoger i damernes omklædningsrum. Min søn og jeg fik tildelt et dommer omklædningsrum helt for os selv og en helt ung mandlig medhjælper og alle ca 30 drenge fik naturligvis drenge omklædningsrummet. Da vi skulle op af vandet var jeg og sønnike hurtigt omklædt og gik ind til drengene. Den stakkels medhjælper havde mere end travlt med at få 30 drenge i tøjet på samme tid, og havde ikke nået at få tøj på selv. Det første han tog på var strømperne, og så ud og hjælpe nogle flere drenge med hele tissetøjet dinglende lige i øjenhøjde på ungerne! Det blev jeg noget stødt over. Det blev ikke bedre da han som det næste valgte at tage sin t-shirt på og stadig hjælpe andre drenge i tøjet. Jeg var meget i tvivl om hvad jeg skulle gøre. På den ene side havde jeg ondt af ham når han var alene med 30 drenge der alle skulle hjælpes mere eller mindre med at få tøj på. På den anden side var det langt over min grænse den måde hvor han selv kom i tøjet. Jeg valgte at ikke ødelægge hans fremtid, for børnene tænkte ikke over det tror jeg, og det er jo trods alt et naturligt sted at være nøgen, desuden gjorde han ikke noget han ikke han ikke skulle mod børnene, bortset fra at trække i tøjet i den forkerte rækkefølge. Jeg kan ikke huske hans navn, man hver gang jeg hører om en pædofil sag i en børnehave tænker jeg ”Gad vide om det er ham” Jeg skulle nok ha prikket ham på skulderen og sagt. Det der det er altså ikke i orden du! tænk lige over det en anden gang, men jeg er ikke altid så hurtig i replikken og vil gerne overveje mine ord og handlinger først.
Jeg kunne nok godt finde på at blive voksenven engang , men lige nu har jeg dårligt overskud nok til min egen familie føler jeg. Det er lidt svært med mit job, jeg er jo sjældent hjemme i hverdagene og weekenderne bliver derfor booket op til bristepunktet.
Nå! Det blev hvis lidt langt og usammenhængende, håber det giver mening alligevel.
De mange pædofilisager har sat sine spor i institutionsverdenen. Og det er sådan en gave, når gode mandlige pædagoger/medhjælpere arbejder med små børn. Det er ærgerligt, at der er blevet denne mistanke, der ligger og nager.
SvarSletJønne, tak for dit indlæg. Det er overhovedet ikke usammenhængende. Og det er godt at få mange historier og nuancer frem. Så tak for det.
SvarSletDet er sjovt, hvordan vores forhold til nøgenhed er under forandring hele tiden.
Da jeg var ung i 60-70erne var en del af oprøret mod traditioner og autoriteter at smide tøjet. I demonstrationer - og i hverdagen. F. eks var vi mange, der gik barfodede hele sommeren. Jeg havde ikke fodtøj på i bus og s-tog i Kbhvn frem og tilbage på arbejde på Frederiksberg Hospital. Og til strandbrug i fritiden blev der ikke brugt badetøj.
Én af mine veninder, der arbejdede i en børnehave fortalte for nylig, at om sommeren rendte alle børn nøgne rundt i børnehaven og pædagogerne gik topløse rundt.. Ingen forældre anfægtede det. Sådan var det ikke i mine børns børnehave i Silkeborg i 70erne (det var også en katolsk ledet børnehave)
Din oplevelse i svømmehallen får mig til at tænke på, at de fleste forældre nok går mere eller mindre nøgne sammen med deres børn, når de står op og går i bad osv. Indtil den dag barnet kræver en lukket dør og nøgle til badeværelset. Det skal selvfølgelig respekteres. Der er nok forskellig kultur i forskellige familier med hensyn til hvor afklædt man er. Jeg synes, det er naturligt, forældre går i bad - og klæder sig af og på sammen med sine små børn.
Men sådan var det ikke for mine forældre. De var altid påklædte.
Den stakkels unge, mandlige pædagog med ansvaret for så mange børn i en svømmehal, tænker jeg.
Mon ikke han blev helt forvirret? Han har nok ikke haft tid til sig selv.
Men rækkefølgen af hans påklædning er pudsig. Jeg vil tilskrive det travlhed, forvirring og ubetænksomhed. Når jeg læser om din oplevelse, tænker jeg, det var godt, du ikke sagde noget. Forhåbentlig har mange børn haft glæde af hans engagement siden.
Men jeg er sikker på, ingen mandlig pædagog havde klædt sig på på den måde i dag.
Jeg hørte i går, at ingen mandlige pædagoger tør være alene sammen med børn, og at nogle forældre ville tage deres barn ud af børnehaven, hvis der blev ansat en mand.
Så er vi jo langt ude i noget, der er unaturlig angst.
Tak for dit lange indlæg, Jønne. Mit svar blev vidst også rigtig langt. Og om det hænger sammen kan jeg ikke rigtig gennemskue. ;-)
Det ville være så fedt, hvis du ville være voksenven! Jeg kan godt se, du er meget hjemmefra. Men engang ... ;-)
Eva, det er så ærgerligt, vi har fået den mistænksomhed ind under huden.
SvarSletIngen tvivl om det er god for børn, at de ikke kun er omgivet af kvinder.
Åh ja, hvor har du dog ret, Betty! Det er et rigtig godt og tankevækkende blogindlæg.
SvarSletSikke en vidunderlig gladiolusmark! Jeg så en sidste weekend (ved Skanderborg )og har aldrig oplevet det før.
Madame, det er trist, når vores mistænksomhed skræmmer mænd væk fra de arbejdsområder, der har med børn at gøre.
SvarSletJa, det er dejligt, når man kommer i nærheden af sådan en lille blomstermark ;-) Jeg kender godt den i nærheden af Skanderborg
Et rigtig godt indlæg, Betty. Min søn er en kærlig ung mand , som både har været leder i frivilligt arbejde og nu er ved at uddanne sig til lærer. Jeg har ofte tænkt på at det må være rædselsfuldt at føle sig mistænkeliggjort. Og det gælder jo også fædre, desværre.
SvarSletLene, det gælder om ikke at være tyndhudet, når man er mand i dag. Og insistere på at have lov til at være omsorgsfuld over for alle børn. Jeg er sikker på, din søn er en stor gevinst for de børn, han møder.
SvarSletDet er SÅ synd for de 99,99 %, der ikke er pædofile, men det er helt klassisk, at det er de få, der formår at ødelægge det for de mange.
SvarSletAt nogle forældre kan få sig selv til at true med at tage deres børn ud, hvis der bliver ansat en mand, er til gengæld næsten lige så forfærdeligt som selve pædofilien. Sikken en lynchstemning, sådan nogle paphoveder kan få skabt hos andre.
Som Jønne siger, er det netop meget vigtigt, at der er mænd i drenges liv.
Ellen, det er så få mænd, der er pædofile. Al den oplysning, vi har fået, har resulteret i, at de fleste mennesker er lidt mistænkelige. Og det er rigtig ærgerligt, fordi børn har godt af at møde både mænd og kvinder i institutionerne.
SvarSletFor et par år siden bankede det på min dør. Et par småpiger på 6-7 år stod udenfor. Den ene havde klappet min hund flere gange, når vi var ude at gå tur. Hun sagde at hendes veninde skulle tisse og spurgte om hun måtte benytte mit toilet. Jeg spurgte om de ikke kunne nå hjem, hvilket de sagde nej til. Jeg gav dem så lov til at komme ind. I samme øjeblik så jeg hvordan udeforstående kunne opfatte det, og fik - på en pæn måde - gennet pigen der ikke skulle tisse udenfor, hvor jeg så stod og talte med hende indtil veninden kom ud. Blot et eksempel på hvordan tingene kan misforstås.
SvarSletOvervejer at blive voksenven for en dreng, men har holdt mig lidt tilbage, grundet fare for mistanke. Har dog nu næsten besluttet mig for at gøre det alligevel.
Hej.
SvarSletNu har jeg ikke lige et login, men jeg har lige skrevet for at tilmelde mig som voksenven og har derfor også lige læst denne tråd.
Det skræmmer mig at en far der går ind i et herreomklædningsrum føler at han bliver krænket over at se en "halvnøgen" mand hjælpe sine (DE VAR ALLE DRENGE) børnehavebørn i tøjet. Hvordan gjorde du selv med din egen søn. Tog du selv tøjet på inden du hjalp din egen søn i tøjet?
Nu har jeg ikke selv børn men har flere gange været i svømmehal med nevøer og niecer. Og jeg har flere gange haft nevøerne med mig i omklædningen. Og hver gang når vi er kommet op af vandet står de små purke og hopfryser. Skal jeg så vente med at give dem tøj på til jeg selv er påklædt?
Hvis nu pædagogen havde taget sit tøj på inden han hjalp drengene i tøjet, og du så var kommet derind. (Dette er et tænkt scenarie-) Hvad nu hvis der så havde stået 2-3 ældre mænd mellem børnene, som var ved at klæde om samtidig med. Er de så pædofile???
Det er ikke for at nedgøre din (Jønne)'s observation. Men netop sådan en observation med medfølgende konklusion er jo med til at underminere det eneste som vi desværre er ved at miste til alle (private som offentlige institutioner, personer og grupper) nemlig TILLID.
Undskyld mit lidt sure opstød. Det er ikke rettet mod Jønne, som jeg synes gjorde det rette. Observerede og konkluderede. Så opmærksomme som vi er blevet på det forfærdelige som pædofili er, så skal man også være rimelig sikker inden man risikerer at ødelægge en persons liv og fremtid med sådanne anklager. Selvfølgelig skal man også tænke på/forsvare barnests tarv. Det er en hårfin balance...
Mvh Frank
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletFrank! Jeg tænkte nok min kommentar ville blive misforstået. Det er da helt naturligt at være nøgen i et omklædningsrum, det ENESTE jeg studsede over var rækkefølgen af det tøj som han iførte sig. Først strømper, så gik han rundt i dem lidt inden han tog t-shirt på og hjalp nogle flere drenge. Det var på det tidspunkt jeg følte at han gjorde det for at vise sig frem. Hvis han havde tænkt sig bare lidt om og taget underbukser på først ville alt være i skønneste orden i min verden. Det er snart 20 år siden og inden der kom overdrevet fokus på mandlige pædagogers naturlige omgang med børn. Jeg er sikker på at mange af nutidens forældre ikke havde accepteret det samme som jeg så dengang. Det kan godt bekymre mig at du har søgt om at blive voksenven! Din afslappede holdning til blufærdighed og det faktum at du ikke selv er far får en klokke til at ringe hos mig... Men nu er det jo ikke mig der skal afgøre om du er egnet, jeg håber bare at dem der godkender folk som voksenven kan gennemskue de mænd med en skjult dagsorden.
SvarSletJønne..