Sidst på eftermiddagen i går sad jeg i kø i silende regn på ringvejen udenom Viborg.
Jeg har tit set skiltet i farten.
Nu holdt jeg stille og kunne fotografere det - og fin-spekulere over budskabet.
Hvis der er noget, jeg er uenig i, så er det det:
Jeg tror ikke på, man kan shoppe sig lykkelig.
Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan andre har det. Men jeg kan ikke shoppe mig lykkelig.
Måske fordi jeg er så gammel?
Nej, sådan har jeg altid haft det. Shopping siger mig ikke så meget.
Jeg vil gerne kigge på ting (og Henrik siger, jeg altid skal røre ved det, jeg kigger på)
Men jeg bliver ikke lykkelig af at tilegne mig ting. (jo, basisting eller sådan noget)
Måske hænger det sammen med, jeg voksede op i plovfuren ude vestpå?
Der var ingen forretninger. Mine forældre havde ikke bil.
Vi kom meget sjældent til Thisted med rutebilen.
Men et af årets højdepunkter var den årlige tur ved juletid.
For at se juleudstillingen.
Der blev sikkert også købt noget, men det jeg husker mest, var det store vindue med nisselandskabet og de mekaniske figurer, der bevægede sig rundt i det idylliske sceneri.
Nå, nu kommer jeg vidst på afveje.
Ad memory-lane.
Jeg hentede mit barnebarn i vuggestuen i går.
Det kunne der skrives meget om - altså den tid vi tilbringer sammen om eftermiddagen.
Han er snart 18 mdr. og har ikke noget ordforråd, men han er utrolig udtryksfuld i kropssprog og lyde.
Det kommer der nok noget om en anden gang. ;-)
Jeg har vagt på Silkeborg Bad i dag.
I eftermiddag kommer veninden fra Bornholm, og i morgen kører vi til Søndervig for at møde de 6 andre og tilbringe weekenden sammen.
I aften kunne jeg tænke mig at se filmen om Marie Krøyer. Den får ikke de bedste anmeldelser, men jeg skal se den under alle omstændigheder.
I aften eller en anden gang.
God dag til dig.
Og god weekend.
Her bliver nok en lille pause.
Jeg tror helt sikkert man kan shoppe sig til en lykkefølelse, men den er kortvarig.
SvarSletVent med biograf til søndag, der er der Den Store Biografdag og det betyder halv pris til alle film.
SvarSletJeg tror, mange kan få et kortvarigt lykkesus ved at shoppe. Kender du ikke glæden ved at finde det helt rigtige, du har haft i tankerne længe? Sådan gik det for mig, da jeg fandt tre par bukser på udsalg i dag. Jeg er spændt på, hvad du synes om filmen! God tur til Søndervig!
SvarSletOlof, den er nok meget kortvarig.
SvarSletFilmen skal være i dag, da Kirsten er her.
Madame, jeg har tit misundt dem, der kan hoppe i et par bukser og de bare passer.
SvarSletJeg skal altid have lagt op.
Hvis jeg havde længere ben, ville det nok være sjovere at købe bukser. ;-)
Jeg skal bare se filmen uanset kritikernes mening. ;-)
Jeg får heller ikke det lykkerus af at shoppe :-) god weekend med veninde snak og biograftur
SvarSletTak Lene og god weekend til dig.
SvarSletDet er da meget skægt at bruge masser af penge, men jeg ville ikke kunne nyde det, hvis det var lånte penge, eller det går ud over noget andet, som man så ikke har råd til.
SvarSletMon ikke annoncen er ude på at få lidt gang i forbruget? Det skete jo ikke med efterlønsudbetalingerne, som man ellers havde satset på :-)