'Nu går det for vidt', tænkte jeg i fredags, da jeg rakte ud efter en indkøbsvogn i Føtex.
Jeg blev mødt med et stort skilt, der opfordrede mig til at tørre indkøbsvognens håndtag af med en serviet.
Der var både våde og tørre servietter på skiltet.
Da jeg var ved at fortælle Henrik om fænomenet, viste det sig, at han faktisk somme tider tænkte på, hvem der mon havde holdt i det håndtag før ham?
Det har jeg aldrig skænket en tanke.
Derimod har jeg sommetider tænkt, når jeg går ud fra et offentlig toilet, om det mon er de 24%, der aldrig vasker hænder efter toiletbesøg, der har taget i det dørhåndtag, som jeg lige er i færd med at åbne døren med?
Mon vi går over gevind med al den tørren af?
Og bliver angste af det?
Man kan i hvert fald blive bange, når man først begynder at tænke rigtigt efter - overalt, hvor vi færdes, kan vi kan blive smittet: fx også dørhåndtag, elevatorknapper ...
SvarSletJeg har en hånddesinfektion liggende i bilen, men er ikke flink til at huske at bruge den.
Jeg hælder til den gamle spejdersætning: man skal ha syv pund skidt om året ;-)
SvarSletSyv-ni-tretten, jeg er så sjældent syg, og jeg spritter altså ikke hverken mig selv eller andet af. Men jeg vasker dog hænder...... :)
SvarSletJeg er ret overbevist om, at jo mere hysterisk man bliver, jo mindre modstandsdygtig bliver man også, så jeg er helt klart modstander af den slags pjat som nu dit eksempel med indkøbsvognene.
SvarSletSelvfølgelig vasker jeg hænder efter toiletbesøg, men alt med måde og alt kan overdrives.
I vores kantine er der sat en dims op til hånddesinficering, men næsten ingen bruger den - herunder mig selv.
Jeg synes faktisk det er en smule flabet at antyde, at vi ikke har en tilstrækkelig personlig hygiejne på min arbejdsplads ...
Ifølge min erfaring er det bestemt ikke de hygiejnehysteriske, der er mindst syge - faktisk tværtimod.
Madame, jeg tror, man kan blive angst og bange jo mere man hører om bakterier og smitte og jo mere man spritter af. Det er måske godt nok, du glemmer din desinfektion i bilen.
SvarSletLene, det sagde man engang. Og jeg har læst et sted at børn, der vokser op på landet, hvor der er dyr og mere støv og skidt, er mere modstandsdygtige overfor diverse bakterier.
SvarSletEva, måske gør man sig sårbar ved at spritte alle vegne. Jeg hælder til en gang håndvask efter toiletbesøg og inden, jeg begynder at lave mad. Jeg er heldigvis heller ikke syg ret tit.
SvarSletEllen, jeg er på linie med dig og er nogen gange blevet overrasket over hvor mange steder, der hænger sådan en spritdims.
SvarSletI mit barnebarns vuggestue spritter personalet (altså egne hænder) efter bleskift. Og vasker ikke hænder.
Det er helt forfejlet at skippe håndvask.
I mit sygehus-liv, hvor hygiejne er afgørende vigtigt, hed det håndvask først og bagefter sprit. Sprit kan ikke stå alene.
Og så hælder jeg til Lenes udsagn om en vis mængde skidt om året. Ellers bliver vi for sarte.
Tjah, jeg synes jo, man kunne starte med at hive alle ungerne (de store, der sidder i selve vognen) ud af indkøbsvognene. Har tit tænkt på, at mine madvarer havner i vognen, hvor lille Otto lige har siddet og sparket med med sine termostøvler, der sidst var i en stor mudderpøl og før det - ja, hvor var de før? Men bortset fra det, så beholder jeg faktisk i videst muligt omfang handsker på, når jeg handler i vinterhalvåret ;-)
SvarSletTjah - jeg læner mig lidt op af Fruen i Midten. Bliver hurtigt og meget syg, når uheldet er ude. Er sårbar på grund af kronisk sygdom.
SvarSletHar ofte tænkt på håndtaget på indkøbsvognen, og må indrømme at jeg gerne trækker mit bluseærme så langt ned, at jeg kan holde opkring vognens håndtag med det. Det samme gøres, når jeg, efter at have vasket hænder, tager omkring håndtaget på døren til et offentligt toilet. Og regner med at der ikke er nogen, som ser det!
Men - der er da sikkert en million andre steder, hvor jeg ville kunne blive smittet! Jeg ved bare, at jeg er sårbar, og det er der jo nogen, som er. Vi kan jo bare selv bestemme.
Jeg synes som tider, vi er lidt for hysteriske ang. hygiejne, når man som jeg er født i 40erne, uden køleskab, fryser og vandet der kom fra en brønd i gårdren.
SvarSletFruen i Midten, nu bliver jeg mindet om, at jeg faktisk aldrig ser børn i supermarkeder.
SvarSletSådan er det at være pensionist. Shopping foregår om formiddagen, hvor der er god plads. Det er virkelig en af fordelene. ;-) Jeg elsker det.
Børn skulle ikke sidde i indkøbsvognene.
På den anden side, så er vores mad så frygtelig grundigt emballeret.
Johanne, der er stor forskel på vores individuelle forhold - og helbred.
SvarSletDet vigtigste er at finde ud af, hvad der fungerer for én selv.
Smart at trække ærmet ned. ;-)
Conny, vi er vokset op under forhold, der ligner hinanden. Det var sådan det var ude på landet i 40erne/50erne
SvarSletnæ, jeg tror ikke man går over gevind , jeg har selv den tanke når jeg snupper en indkøbsvogn eller kurv, og toilethåndtag, ,ja der må jeg indrømme jeg forsøger at bruge et trøjeærme over mine fingre, når jeg skal ta i dørhåndtaget , eller også åbner jeg med med en enkelt lillefinger ,,, ja, jo, måske er jeg lidt hysterisk og alligevel ikke ,,,smiler lidt af mig selv nu...
SvarSletJonna, jo mere vi hører, jo mere påvirket bliver vi.
SvarSlet