Familien var med på ideen.
Jeg forberedte små frikadeller, marinerede grillede kyllinglår, en tærte med porrer og bacon, humus, tunsalat, ost og en banankage. Den ene svigersøn kom med sine lækre boller og den anden med drikkevarer.
Hele formiddagen vaklede jeg mellem "skal jeg bære mad ud i bilen?" eller "skal jeg dække bord?"
Sommetider skinnede solen. Sommetider var der overskyet. Og det blæste lidt.
Men ved frokosttid var det afgjort ikke vejr til at sidde ude på et vattæppe.
Efter frokost og godt mætte var det tid for lidt frisk luft.
Jeg elsker at være ude med mit barnebarn.
Han opdager og oplever så mange små ting.
Og mit privilegium er, at jeg ikke skal tænke på, om tøjet er rent til i morgen, og hvad der skal på madpakken osv., så jeg har god tid.
En vandpyt giver anledning til hoppen og sjasken og undren over, hvad der er under vandoverfladen.
Hvis han kunne sige det, så tror jeg, han ville formulere noget om, hvor fantastisk det opleves at lægge en sten op på en stolpe.
Det var synd med vejret. Det lyder ellers som den helt perfekte picnic-menu:)
SvarSletMen I fik trods alt en tur i naturen, og det lyder sandelig dejligt.
Det var synd, I ikke kunne sidde ude - det er noget ganske særligt med en picnic i naturen. Også at se, hvordan små børn går på opdagelse.
SvarSletÆrgerligt i ikke fik en skovtur ud af det, men måtte blive inde, herligt lille barnebarn, nyd den tid, den går alt for stærkt ....
SvarSletHihi! Ja, det er absolut fordelen ved at være mormor - eller moster; vi kan nyde fuldt ud af alle de skønne magiske øjeblikke, og sidder ikke tilbage med trætte, snavsede børn.
SvarSletDet er i sandhed forunderligt at gense verden igennem deres øjne - hver lille handling, de formår er jo kæmpe i deres øjenhøjde!