onsdag, oktober 30, 2013
De var lidt småsløje ...
De er lidt småsløje, mine små børnebørn. Jeg passede Christian et par timer. Han hoster stadig og er træt, så han skulle ikke i vuggestue. Mattias har haft feber og rødplettet udslet især i ansigtet, men det er på retur.
Min datter og jeg aftalte at mødes på biblioteket en lille times tid, inden drengene skulle sove middagssøvn.
Børnebiblioteket er et herligt sted. Det synes institutionerne også. I dag var der 2 børnehaver og 1 dagpleje, og de fyldte næsten det hele. Når man kommer som privat med et enkelt barn, føler man sig helt rendt overende. Jeg snakkede med bibliotekaren om det, og hun sagde, de var opmærksom på det og havde diskuteret, om de kunne forlange tilmelding af institutionerne og på den måde styre antallet af børn, der kom på besøg. Men det vil også betyde ekstra arbejde til bibliotekaren, og der er i forvejet skåret ned på personalet.
Nå, men det var også mig, der syntes støjniveauet var meget højt. Drengene havde det sjovt..
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hvor er du heldig at have mulighed for at træde til, når dine drenge er småsløje.
SvarSletOg tænk, hvis der var personale på institutionerne til at tage af sted i en mindre gruppe, eller på biblioteket til at "styre" besøg, så alle får en god oplevelse. Vi vil åbenbart hellere have folk i arbejdsløshedskøen.....
Eva, retfærdigvis skal det siges, at jeg tror børnehavegrupperen netop var en gruppe og ikke hele børnehaven. Men de var mange.
SletJa, jeg er heldig ;-)
Jeg var slet ikke klar over at man tog af af sted en hel børnehave, men det skyldes nok som Eva skriver, at der i dag ikke er personale nok til at dele sig. Biblioteker er godt nok noget helt andet i dag end da vi som børn listede rundt mellem hylderne for at finde bøger :-)
SvarSletJeg kan da se en fordel ved at både vi og vores børn får børn sent, så er der en chance for at vi er gået på pension, når de får børn og dermed kan aflaste dem :-)
Lene, som jeg skrev til Eva, så tror jeg, det var en del af en børnehave - to børnehaver var det.
SletJa, hvor har bibliotekerne ændret sig. Dengang man listede rundt, kunne jeg også godt lide at komme der. Børn og unge i dag ved slet ikke, at det var et sted, vi hviskede, hvis vi endelig skulle sige noget ;-)
Fordelen ved at få børnebørn sent er, at jeg ikke skal på arbejde. Men det må nok tilskrives min alder, at jeg bliver hurtigere træt, end jeg har lyst til. Og det er træls. Jeg vil gerne være en ja-siger, men nogen gange må jeg sige nej.
Jeg kan godt høre, at jeg lyder rædselsfuldt gammeldags og intolerant, men jeg synes faktisk det er i orden, at selv små børn lærer, at der er visse steder, man bare ikke larmer alt det, man kan, men at man i hvert fald forsøger at være lidt mere stille end man skal være henne i børnehaven.
SvarSletLige som jeg meget ofte undrer mig over, at det er nødvendigt at råbe til folk, der står lige ved siden af én ...
Da jeg var der sammen med dig, mor, den dag, du skriver om, oplevede jeg faktisk, at der var forbavsende meget ro på og styr på ungerne fra personalets side - de var netop også taget afsted i mindre grupper. Ro over feltet gjaldt også, da de var gået over til fællesarealet for at spise, lagde jeg mærke til. Og så storhyggede Mattias sig med at der var andre børn, som han kunne lege med. Men når man selv er småbørnsforælder, er man nok også mere overbærende ift børns lydniveau - og så var det jo trods alt også på en afdeling for... børn :o)
SvarSletMen jeg synes at en tilmeldingsordning for børnehaverne må være i alles interesse - også børnehavernes - da det er ærgerligt for alle parter, hvis der bliver for mange på én gang.
Monica