I torsdags var jeg sammen med min gæst i Aarhus. Min plan var, at vi udover Aros skulle et lille smut forbi parken ved Marselisborg Slot, og da vi var i nærheden af Mindeparken, kunne vi lige se mindesmærket fra 1. verdenskrig.
Ved indgangen til mindesmærket, står en bænk, som kun kan ses, når man er tæt på. Da vi kom derhen, så vi straks en ung pige i løbetøj liggende på bænken i et svært astmaanfald. Ved siden af stod en rådvild kammerat. De gik i 9. klasse og var ude at løbe med deres klasse. 'Har du ringet 112, og har I en lærer med?' spurgte jeg. En anden kammerat var løbet efter læreren, som var i den anden ende af parken, og jeg ringede straks 112.
Pigen var svært medtaget og kunne ikke tale. Anne havde tilfældigvis en papirpose i tasken. Hun prøvede at få pigen til at trække vejret i den, men hun kunne ikke samarbejde. Situationen så virkelig kritisk ud.
Jeg havde fået kontakt til 112 og sagde, de skulle komme hurtigt til Mindeparken. Personen i den anden ende af telefonen vidste ikke, hvor Mindeparken var og ville have navnet på gaden. Jeg kunne bare sige indgangen til mindesmærket i Mindeparken og blev mere og mere desperat. I det øjeblik vidste jeg ikke, hvad gaden hed. Heldigvis kom læreren til, han fik min telefon og fik forklaret, vi var ved Oddervej.
Der gik næsten et kvarter før ambulancen var der. Det føltes som en evighed. Vi kunne høre den nærme sig med udrykning, men så blev lyden svagere. Den kørte væk igen og jeg tænkte, at de tåber kender ikke Mindeparken og kan heller ikke finde vej. Endelig blev lyden tydligere igen, og ambulancen kom hen til bænken. Det tog kun et øjeblik for personalet i ambulancen at få pigen ind i bilen og begynde på behandlingen af hende.
Jeg ved udmærket godt, at den ene indgang hvor vi selv var kommet ind, er ved Oddervej. Den anden indgang er ved Niels W Gades Vej, hvor jeg tit har gået. Men lige der på stedet var jeg helt blank. Det var en meget ubehagelig oplevelse. Kammeraten kendte heller ikke gadenavn. Heldigvis kom læreren så.
Jeg har her i weekenden været oppe ad Niels W Gades Vej og forstår, hvorfor ambulancen først var tæt på og så fjernede sig igen. Der er nemlig en midlertidig afspærring af indgangen til Mindeparken der.
Både Anne og jeg var noget rystede og kunne ikke koncentrere os om Mindesmærket eller noget. Jeg har arbejdet på en medicinsk lungeafdeling i flere år og ved, at et astmaanfald af den slags kan være livstruende
Vi fik sundet os lidt og fik set regentparrets udstilling på Aros.
Jeg tænkte tit på pigen her i weekenden og for at få ro i sjælen, ringede jeg til skolens kontor. Sekretæren fortalte, pigen havde det fint. Hun var i skole om fredagen og fortalte, hun var blevet hentet af ambulancen dagen før "og det bliver nok ikke sidste gang, det sker" havde hun sagt.
Det er godt, hun ikke hører til den bekymrede type.
Vi fik ikke set Prins Henriks flotte skulptur i Rosenhaven ved Marselisborg Slot.
Til gengæld så vi den lille marmorskulptur i udstillingen.
Det var en oprivende oplevelse. Godt, at pigen har det godt igen.
SvarSletJeg glæder mig til at se udstillingen på Aros.
Eva, det var en barsk oplevelse. Heldigvis har pigen det godt, og har ikke selv opfattet det som værende så slemt. Det er godt for hende. Hun var for langt væk, da det var værst.
SletGlæd dig til Aros.
Sikke da en oplevelse! Jeg kan godt forstå, at den har rumlet rundt i dit hoved bagefter. Og lige præcis det der med ikke at vide, hvor man er i en 112-situation, er også noget, jeg frygter. Tidligere har jeg tit kørt med til Gemalens cykelløb,og et par gange har jeg måttet ringe 112. Den ene gang anede jeg ikke, hvad vejen hed, men tilfældigvis var det kun et par hundrede meter fra Schackenborg, og så gik det jo alligevel. Nu har jeg en app på min telefon, der skulle kunne hjælpe, men jeg er ikke sikker på, at jeg sanser at bruge den, hvis jeg er mega-forskrækket ...
SvarSletFruen i Midten. Det var en nyhed for mig med app'en. Jeg må prøve at finde ud af det. Det var heldigt, du var i nærheden af Schackenborg, da du skulle ringe. Det er et kendt sted, men det synes jeg også Mindeparken er ;-)
SletPu ha, jeg har også stået, hvor de ville have at vide vej og postnummer. Og ingen af delene kunne jeg sige. Det siges at der er en app til smartphones, som skulle hjælpe 112folkene i den situation, men jeg har ikke fået den downloadet. Godt at pigen har det godt igen.
SvarSletOg hvis du har en smartphone, så er der en forklaring her :
Slethttp://112app.dk
Lene, tak for henvisning til app til telefonen. Der er nok mange som du og jeg, der har stået og ikke kunne give vejnavn - og postnr. ville være endnu mere umuligt for mig.
SletSikke et drama! Det får man ikke ud af hovedet lige med det samme, kan jeg godt forstå.
SvarSletJeg ved godt, at man skal have et vej/gadenavn til 112, men det kan være svært i visse situationer, kan jeg se.
Ellen, det var noget af et drama. Nu vil jeg få min svigersøn til at hjælpe med at installere den app, som Lene skriver om.
Slet