Sammenfaldende interesserer...

Det var en meget velforberedt 5W gæst,  Anne fra Australien, jeg mødte på stationen mandag eftermiddag. Hun havde 'Lonely Planet Denmark' i lommen, og øverst på hendes ønskeseddel stod Tollundmanden. Jeg fandt iøvrigt denne her beskrivelse på engelsk, om hvordan Tollundmanden blev fundet. Det sjove er, at der til artiklen er knyttet en tegning, som jeg ikke har set før, hvor man ser manden forfra og med den for os almindelige lyse ansigtskulør. Nu ligger han på udstillingen og er helt sort. En farve han også havde, da han blev fundet efter et par tusind års ophold i mosen.

Uheldigvis var Silkeborg Museum gået over til vinteråbningstider, som betyder, at der kun er åbent lørdag og søndag. Det var jo rigtig trist. Jeg tænkte, at der sikkert var kontorpersonale på arbejde, så jeg ringede tirsdag formiddag og fortalte kontordamen om min skuffede australske gæst. Hun var meget imødekommende. Vi skulle bare komme og ringe på og aftalte onsdag ved 14 tiden.
Onsdag formiddag gik vi en tur i parken ved Silkeborg Bad, og efterfølgende så vi udstillingen. Det passede lige med at jeg kunne aflevere Anne ved Silkeborg Museum og bagefter hente Christian i vuggestuen til vores onsdags eftermiddagshygge. Hun kunne gå hjem til mig, når hun var færdig på museet og Chr. og jeg gravede huller i haven og puttede tulipanløg ned.

Da Anne kom tilbage, var hun imponeret, glad og taknemmelig. Museet har en ansat, der kommer fra Australien (hvad jeg ikke vidste). Han blev fritaget fra det, han skulle have arbejdet med og viste hende udover Tollundmanden også de øvrige samlinger på museet. Stor ros til museet fra mig. Dejligt med sådan en fleksibilitet.
Det har været spændende at møde Anne, som udover rejseriet interesserer sig for kunst, historie og politik. Hun er meget vidende om europæisk historie - især 2. verdenskrig.
Vi var på Museum Jorn i tirsdags. Få skridt fra museet ligger Indelukket, som er et rekreativt område med friluftsscene, minigolf, restaurant, og det er her bådfolket har sine både liggende. Svanefar of svanemor svømmede rundt med de store ællinger eller svanlinger, som endnu ikke var blevet hvide. Anne kendte godt historien om den grimme ælling, men hun havde aldrig set, hvordan en svaneunge ser ud inden den bliver hvid.

På Museum Jorn er der for tiden en stor udstilling med Picasso og Jorn. Jeg havde allerede set udstillingen og skal se den igen 8. nov. Jeg kan godt lide at se samme udstilling flere gange, fordi der hver gang dukker noget op, jeg ikke havde lagt mærke til før, så jeg syntes, det var fint for mig at følges med min gæst.
Hvad jeg ikke vidste var, at hun er meget grundig og bruger lang tid foran hvert billede. Da der var gået 3 timer, sagde jeg, at nu kørte jeg hjem, men ville komme og hente hende. Hun havde brug for et par timer mere, og jeg var lykkelig for at komme hjem.

Der var ikke shopping på Annes liste. Det er heller ikke min store interesse, men for min skyld kunne vi godt have gået en bytur. Himmelbjerget var heller ikke på listen, men da jeg fortalte om stedet, ville hun gerne den vej, når vi alligevel skulle køre til Aarhus i går.
Vi var heldige med vejret. Og der var bare så smukt. Det er en fornøjelse at vise landet frem, når alting står i gyldne farver. En del af vejen fra Virklund til Himmelbjerget hedder Paradisvej.
Vi kørte helt op til parkeringspladsen i stedet for at gå hele vejen nede fra Julsø. Vi havde ikke tid. Vi skulle nå Aros inden hun skulle med toget til København.

Der var de flotteste efterårsfarver incl. en lille stump regnbue, da vi stod på toppen.

Som altid, så kan kameraet ikke gengive farverne, som de er i virkeligheden.

En far med sin søn, der kigger efter mor, der er på vej op ad stien.

På Aros var det især Dronningen og Prinsgemalens udstilling, vi gik efter. Jeg foreslog,at vi først gik en tur i Parken ved Marselisborg Slot, for at se regentparrets sommerhus og skulpturerne i parken.
Jeg var der på en guidet tur sidste sommer. Prins Henrik er mester for nogle store, flotte skulpturer.
Men vi kunne ikke nå det. Tiden løb fra os.

Jeg har hørt og læst kritiske røster om den aktuelle udstilling. Jeg er ligeglad med de meninger. Jeg synes udstillingen er spændende og fint bygget op. Dronning Margrethes billeder, bispekåber og decoupage har tidligere været vist ved flere lejligheder. Hun er især dygtig til at tegne og lave akvareller, synes jeg. Der er nogle nyere billeder, jeg ikke bryder mig så meget om.
Prins Henriks kunstværker er fantastiske, lige fra de små fabeldyr til de meget store skulpturer og hans poetiske leg med ord.

Til venstre en lille marmormodel, der hedder Omfavnelsen, og som står som en stor skulptur i rosenhaven i parken ved Marselisborg Slot.
Det var Henriks fødselsdagsgave til Margrethe, da hun fyldte 70
Skulpturen til højre hedder Skabelsen.

Det seneste billede fra dronningens hånd er malet i 2013 og var en fødselsdagsgave til Prinsgemalen.

Jeg gad godt at have det billede hængende.

Mon ikke de to har nogle spændende timer i hinandens selskab? Der må være nok at snakke om, når man deler interesse, som man kan se, de gør.

Og sådan havde jeg et par spændende dage sammen med et menneske, jeg ikke kendte på forhånd, men straks var på bølgelængde med. Jeg er pavestolt af at vise den del af landet og kulturen frem, som vi nåede.
Der kunne vises og siges meget mere, men så skal der mere tid til.