Ad tand og blommetræ.

Min samtale med tandlæge Steen i formiddags resulterede i, at jeg besluttede at få tanden trukket ud. Han kan gøre det, og jeg har fået en tid på fredag. På mandag rejser jeg til Bornholm, hvis alt går vel, og det skulle det gerne gøre. Jeg har billetten klar fra Karup til Rønne.
Aftalen med tandkirurgen er så selvfølgelig aflyst. Det, han kunne gøre, var at løfte tandkødet, så det blev synligt, om den revne, der er i tanden, går helt ned nederst i roden. Hvis den gør, skulle den under alle omstændigheder ud. Og med Steens udtryk "er det overvejende sandsynligt".
Hvis revnen ikke går helt ned, ville det være forsvarligt at gøre rodbehandlingen færdig. Jeg ved bare, at jeg ikke ville være tryg ved, om betændelsen var væk og ikke bare dukkede op senere.
Grunden til at jeg kun har en lillebitte smule ondt i tanden, og at tandbylden ikke vokser, er at der har dannet sig en fistel (lille kanal) som betændelsen tømmer sig ud i. Hvis den blev stoppet, ville tandbylden vokse, og jeg ville få ondt.
Jeg har en tandlæge, der vil gøre meget for at bevare en tand. Jeg spurgte selvfølgelig, hvad han selv ville gøre. Men uanset hvad, så har jeg besluttet mig. Jeg vil af med den tand. Jeg har set i mit arbejde på sygehuset, hvordan patienter med dårlig tandstatus har fået betændelse i hjerteklapper.

For længe siden - faktisk helt tilbage til sidste efterår, aftalte jeg med Mikkel fra Midtjysk Træpleje, at han skulle se på mit blommetræ, som havde mange visne grene. Men alligevel havde båret mange blommer. Han sagde, at blommetræer skal beskæres (hvis de skal) i forsommeren, når de er i vækst, for da vil de hele hurtigere.
Han kom i dag, og nu har blommetræet fået luft, fordi en masse af de små grene, der voksede på kryds og tværs og spærrede for hinanden, er klippet væk.
Der er ingen sygdomsangreb i år. Bladene ser sunde ud. Til gengæld er der kun ganske får blommer, hvad der aldrig er sket før.
Der var en masse nye skud som kompensation for de visne grene sidste år, så jeg tror, træet er livskraftigt nok.

Da Mikkel og hans medhjælper var næsten færdige, spurgte jeg, om de ville have en cola med sig. Det ville de gerne. Da jeg kom ud med to dåser Zero, takkede de nej. Overrasket sagde jeg "Fortæl noget om det". "Jaaaameem, de var ikke så meget for sukker. Slet ikke kunstige sødemidler." Så derfor.
Det var da ok for mig. Min datter og svigersøn bliver glade for det :-)
Og jeg tænkte, at alle oplysninger i tv og aviser om det skadelige sukker, ikke har været forgæves.
Apropos sukker, så standsede jeg ved den hylde på biblioteket forleden dag, hvor nye og aktuelle bøger stilles meget synligt frem. Én af bøgerne hed Sandheden Om Sukker af Annette Sams, forsker.
Jeg tog den med, men har kun kigget overfladisk i den. Jeg kommer ikke til at læse den fra ende til anden, men vil helt sikkert kigge lidt mere i den. Den er seriøs og med grundig dokumentation.
Det er lidt sjovt eller interessant, hvordan holdningen, - nej, det er jo viden om sukker, har ændret sig. Engang var det fedt, der var den store skurk. Men det var jo fordi, vi ikke vidste bedre.

Nu med luft mellem grenene.
Måske er det kun mig, der kan se det.