onsdag, juni 06, 2018

Vægelsindet ...

Det er mig, der er vægelsindet. En vægelsindet person har svært ved at træffe beslutninger og holde fast i beslutningen.
Henrik mente det om mig, og han havde nok i nogen grad ret ...
Jeg kommer til at tænke på det, fordi jeg nu bliver i tvivl om, hvorvidt jeg skal have den tand trukket ud eller ej?
Det er som om tandbylden er mindre, og den er mindre øm. Måske urtepenicillinen alligevel har en virkning??
Nej, jeg holder fast i min beslutning! I overmorgen.

Det har igen været en varm dag. Min bænk på terrassen står op ad muren, hvor der vokser en duftende kaprifolie. Jeg har nydt at sidde der de seneste varme aftener omgivet af velduft. Så er det rigtig for alvor sommer, når kaprifolien blomstrer.



8 kommentarer:

  1. Jeg kan godt forstå tvivlen. Du kan vel tage en snak med tandlæge-Sten, når du er fremme, - bare lige for at være sikker. Det er en stor beslutning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det vil jeg snakke med tandlægen om. Men det bliver min egen beslutning. De tider er forbi, da lægen og tandlægen dikterede, hvordan et forløb skulle være.

      Slet
  2. Evas råd er fint - tag en snak med din tandlæge, når han har set på din tandbyld. Måske er den gået i sig selv igen.
    Hvor lyder det dejligt, at du har en bænk, hvor kaprifolien står! Vores kaprifolier er kun lige ved at springe ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte, jeg synes også Evas råd er godt. Hvis den er gået i sig selv, vil jeg nok alligevel have en lille tvivl, om der er et fokus, der kunne bryde op igen. Vi må se i morgen.

      Slet
  3. Jeg kan forstå, du er vægelsindet. Tror jeg ville tro tandlægen, som du allerede har haft meget god kontakt med.
    Duften af kaprifolien i sommervarmen er så skøn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, det er bare sådan, at tandlægen ikke udtaler sig helt kategorisk. Hans udtryk "Det er overvejende sandsynligt" efterlader mig i tvivl.
      Kaprifolien er en skøn sommerblomst.

      Slet
  4. "Havet og blæsten og duft af kaprifol" ...
    Jeg ville nok også være vægelsindet. Men får du hevet tanden ud, behøver du med størst sandsynlighed aldrig nogensinde at tænke på den igen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, dejligt at blive mindet om den sang. Jeg har lige hørt den på youtube :-)
      Nej, når jeg kommer over de første dage her, så vil jeg nok glemme alt om den tand.

      Slet