På falderebet.

Aj, hvor er det koldt i dag. 13 grader, da jeg åbnede terrassedøren i morges, og så blæser det oven i købet også.
Jeg lukkede skyndsomt døren. Det er som en drøm langt borte, dengang døre og vinduer bare stod åbne. Og ude var inde, og inde var ude. Men det er ikke længere tilbage end i går morges og de seneste uger.
Jeg vil have det igen.
Nu skal jeg finde varmt tøj frem. Jeg har et luksusproblem, for jeg har gået i kjole den seneste måned, og det elsker jeg. Skal jeg nu presse mig ned i et par lange bukser?  Og hvad skal jeg have med til Solskinsøen? Vejrprognoserne siger, at det kolde vejr går udenom Bornholm.
Min veninde har lige skrevet, at solen skinner hos dem, så jeg tager et par kjoler med :-)

Mit billede er fra fire år siden, da jeg var der i november. (min veninde vil ikke optræde på de sociale medier)

Jeg har altid en stående invitation, og sidste år da der var folkemøde, blev invitationen intensiveret.
Men jeg var for præget af min knæskade et halvt år tidligere, så det kunne jeg ikke.
Det er forresten dejligt for mig at vende tilbage og læse på bloggen, hvordan juni 2017 var for mig. Jeg glemmer jo at lægge mærke til, hvor meget mere jeg kan nu. Både når det handler om bevægelighed og træthed, så har jeg det mærkbart bedre.

Men jeg var lidt for sent ude til at bestemme mig, så da jeg i begyndelsen af maj var klar til at købe billetter, var rejsemulighederne lige omkring folkemødet
 udsolgt. I dag var en mulighed, og jeg kan komme hjem fredag. På den måde får jeg åbningsdagen, torsdag, med og lidt af fredagen. Det bliver spændende. Men jeg glæder mig nu til de to første dag, da vi bare selv finder på, hvad vi vil. De er meget gæstfrie og hyggelige at være sammen med, mine kære venner, som jeg kender helt tilbage fra Kemplertiden  1995-97.
Men nu vil jeg gøre mig klar til at køre til Karup. Måske kan jeg ikke lade være med at blogge undervejs :-) Det vil vise sig ...