Efter mit blogindlæg forleden dag om mit forsvunde hakkejern, blev jeg inspireret til at lede efter det endnu engang.
Jeg har adskillige gange kigget under og omkring den store syrenbusk.
Den har nemlig grene, der ligner hakkejernets skaft, og hvis jeg nu engang havde stillet det op ad en af grenene?
Lige pludselig mellem liljekonvallernes blade, fik jeg øje på 'bladet' på hakkejernet.
Jamen, der ligger det jo!
Halvvejs skjult mellem bladene.
Med røde ører fiskede jeg det frem.
Så meget for at mistænke nogen for at have snuppet det.
Jeg kunne heller ikke forstå, hvem der lige ville have det gamle redskab.
Skaftet er efterhånden noget frønnet, men jeg har været i gang med det igen. Trods tørken er der nogle hårdføre vækster under betegnelsen ukrudt, der stadig vokser. For mit snart fireårige barnebarn er det en kilde til undren, at nogle vækster skal hives op, fordi det er ukrudt. Det er egentlig heller ikke så let at forsvare i børnehøjde :-)
Mens jeg havde været i Aarhus nogle timer i eftermiddags, havde min nabo, der snart flytter i lejlighed uden have, været her og stillet nogle haveredskaber til mig på min terrasse.
Se lige hvor flotte de er - med farve.
Der er også et skuffejern længst til højre.
Jeg har været ude i haven og prøvet det af. Men det ligger ikke godt for mig, så det skal min datter og svigersøn have.
Jeg har endnu ikke prøvet det fine hakkejern. Jeg synes, det er vinklet lidt kraftigere end mit gamle, så måske ligger det heller ikke så godt i hånden på mig?
I morgen får jeg gæster til frokost, så da kommer jeg nok ikke ud og prøver det. Men ukrudtet løber heller ingen vegne, som vi altid siger.
Jeg blærer mig med at bruge #. Det hører ikke hjemme i blogverdenen, såvidt jeg ved. Men jeg er ikke på nogen af de medier, hvor man bruger #. Jeg ved ikke engang, om det er anbragt rigtigt - foran eller bagved teksten?
UPdate 10 min.senere.
Da jeg kiggede op fra min computerskærm, havde jeg det her fantastiske farvebillede foran mig. Det varede ikke mange minutter, så jeg er glad for, jeg kiggede op fra skærmen :-)
Og hvad mon man ellers går glip af med næsen i skærmen? :-)
Wow, sikke en himmel. Hver eneste gang du gør noget, går du glip af noget andet. Det må vi leve med. Måske skulle man læse Brinkmanns "Gå glip". Det er jeg indtil nu gået glip af.
SvarSletDet er da dejligt, at dit hakkejern er dukket op. Mon ikke du kan vænne dig til det nye, når det gamle ikke kan mere. Eller få det bukket lidt, måske?
Det er hyggeligt, at du lige vil bruge #. Det står rigtigt, altså foran, men det der står efter skal stå ud i et, - altså #mithakkejern . Det gode er jo, at du kan bruge det fuldstændig som du vil, og måske skabe en ny trend.
Eva :-) Jeg har læst Gå Glip, og jeg er så enig med Brinkmann. Men jeg vil ikke gerne gå glip af noget :-) Jeg begynder dog at forstå, at stigende alder automatisk trækker grænser.
SletJeg har prøvet det nye hakkejern. Det dur ikke for mig, og det gamle kan sagtens bruges. Det er altså lidt mærkeligt, hvordan en lille forskel i vinklingen af bladet kan gøre sådan en stor forskel.
Tak for info om # :-)
Det var vel nok dejligt, at du fandt dit hakkejern igen!
SvarSletOg du har ret - hvad går vi dog ikke glip af, når vi sidder med næsen i skærmen :-) Den himmel er bare så smuk!
Ja, du er måske ved at lave en ny trend med # for an ordene, som Eva skriver.
Gitte, det var godt, jeg fandt det gamle hakkejern, for det nye ligger ikke godt i hånden på mig :-)
SletJeg har flyttet mig så jeg sidder med front mod vinduet og kan igen i aften her ved 22.30 tiden se en flot aftenhimmel. Ikke så farverig som i går. Mere pastelagtig.
Eva kom mig i forkøbet :-) godt at du fandt det gamle og så må du se, om det nye også kommer til sin ret.
SvarSletLene, det nye passer mig ikke så godt, så jeg er lykkelig for at det gamle alligevel var der :-)
SletJeg vil da fx hellere sidde foran skærmen end jeg vil vaske op, og man går jo glip af et eller andet andet alligevel :-)
SvarSletEllen, nu finder du også en meget kedelig aktivitet - hahaha.
SvarSletMen vi går altid glip af noget, ved de valg vi foretager. Det må vi jo så leve med :-)