mandag, januar 21, 2019

En dejlig januardag.

Der var vist mange, der så måneformørkelse tidligt i morges. Eller det var vel stadig halvvejs nat? Jeg sov min søde søvn, men da jeg kiggede ud af vinduet i stuen kl 08.20, stod månen så klar og fuld mellem hustagene.
I det øjeblik det tog mig at hælde vand på min te og finde kameraet, var billedet fuldstændig ændret.
Men det var et dejligt syn.
Jeg kom til at tænke på den gamle sang Sig Månen Langsomt Hæver. Månen var ganske vist ikke i gang med at hæve sig. Den var ved at sænke sig.
Men hvor er det fedt, når man pludselig får lyst til at høre en sang, at man så straks kan finde den på YouTube.
Jeg søgte på sig månen langsomt hæver og blev præsenteret for tre forskellige. Øverst, for mig ukendte, Isam B med en popudgave. Den næste med Nephew og den sidste var et motetkor. Tre meget forskellige fortolkninger, der var spændende at lytte til, men motetkorets udgave er den bedst egnede til godnatsang, synes jeg. Gad vide, hvad komponist J.A.P. Schulz med melodien i 1790 ville tænke, hvis han hørte Nephews fortolkning? Og digteren Matthias Claudius i 1779? Og Carsten Hauch, der oversatte den til dansk i 1838?

Der var spejlglatte veje og badebro i morges. Og der var isklumper i de indre farvande ved Østre Søbad.


4 kommentarer:

  1. Og vi synger Sig månen langsomt hæver i Carl Nielsen/John Høybye-udgave. Den er meget smuk.
    Nu er det rigtig vinterbadning.

    SvarSlet
  2. Eva, jeg kendte ikke Carl Nielsens melodi, men fandt frem til den. Som det sommetider sker, så vandt den gamle melodi for mig. Der skal lyttes flere gange :-)
    Ja, nu er det vinterbadning.

    SvarSlet
  3. Jeg sov også min søde og meget tiltrængte søvn, da vi havde blodmåne, men den kommer sikkert igen på et eller andet tidspunkt - jeg nøjes bare med at nyde fuldmånen, for jeg synes lyset er så smukt, når den er fuld.

    SvarSlet
  4. Ellen, om 10 år kommer blodmåne-fænomenet igen. Jeg er også tilfreds med at nyde fuldmånen :-)

    SvarSlet