Jeg har en veninde, der holder et vågent øje med biografrepertoiret, og på den måde bliver jeg gjort opmærksom på, når der er noget interessant for mig og for os.
For et par dage siden så vi filmen om den purunge Astrid Lindgren, fra tiden før hun slog igennem som forfatter. Hun var kun 18 år, da hun blev gravid med sin 30 årige chef på Vimmerby Tidende. Det var omkring 1926. For familien var det en stor skandale. Hun blev sendt til København for at føde og bortadoptere sin lille søn. Hun kunne imidlertid ikke give slip på barnet, der blev hos sin plejemor i flere år. Trine Dyrholm spiller en klog og hjertevarm plejemor.
Astrid arbejdede hårdt for at skaffe mulighed for at have sit barn hos sig.Han var seks år, da det lykkedes. Hun blev ikke gift med faderen.
Hvor er der sket meget godt i forhold til at være enlig mor. Ingen kvinder bliver set ned på eller udskammet, hvis de er alene med børn.
Vi lagde mærke til, at det udelukkende var kvinder, der sad i biografstolene den aften, vi var der. Det var måske tilfældigt. Men det er en film, der fortæller et stykke kvindehistorie. Selvom vilkårene var svære for den unge Astrid, er det også en glad og varm film.
Claus Dalby, hvis bøger om haver og blomster, jeg altid synes, er en stor fornøjelse at holde i hænderne og bladre i, har udgivet en bog om mad.
Som de store typer i overskriften siger, har han tabt sig rigtig mange kilo ved at omlægge sin livstil.
Bogen er fuld af skønne billeder.
Billeder af salater med ingredienser i vidunderlige farver og former. Grønsager og blomster.
Han er ikke blevet vegetar, men kød og fisk er nu tilbehør, og grønsager og salater er hovedretten.
Der er mange gode salatopskrifter, men mest af alt, så er den smækfuld af dejlige billeder.
Så her fra min udkigspost en torsdag aften vil jeg anbefale både bogen og filmen :-)
Uh, jeg har også set den skønne film, - og anbefaler! Hvor var den velspillet. Og sikke en grum historie.
SvarSletClaus Dalbys bog har jeg kredset lidt om, - på den ene side vil jeg SÅ gerne have den, - på den anden side, så er jeg rigtig dårlig til at få brugt kogebøger og har i forvejen mange med gode salater...., men jeg kunne jo lige kigge i den.
Eva, ja den film er virkelig velspillet.
SletJeg køber ikke kogebøger mere, men jeg kigger og låner bibliotekets :-)
Jeg har også set den meget smukke film om unge Astrid. Den er uforglemmelig - den må have været forfærdeligt for hende at efterlade sit barn i København.
SvarSletTak for anbefaling af Claus Dalbys bog.
Gitte, der er vist mange, der har set den film. Hyggeligt at du også har.
SletTak for anbefalinger ... der er vist en del der har fundet ud af, at det er godt med flere grønsager :-)
SvarSletSelv tak Ellen. Ja, grønsager skal der til :-)
SvarSlet