I sidste uge var vagtgruppen inviteret til omvisning på den nye udstilling på Silkeborg Bad. Det var spændende at få en grundig indføring i Jens Olesens private samling. Eller et lille uddrag af hans store samling. Efterfølgende blev vi budt på middag, og det er altid hyggeligt.
Jeg har faktisk været der både lørdag og søndag med to forskellige veninder. Jeg har det sådan, at kunstværkerne siger mig mere, jo flere gange jeg ser dem.
Hvis man er kunstsamler gennem et langt liv, som Jens Olesen, så siger et billede sikkert ham noget, så snart han ser det.
På udstillingen er der billeder fra Kina, Mongoliet og Nordkorea og adskillige danske kunstnere.
Portrættet her er malet af Michal Kvium for 16 år siden.
Jeg tænkte, at det er et meget elskværdigt portræt i forhold til de groteske billeder, jeg har set af Kvium. Hvis jeg ikke var blevet gjort opmærksom på det, havde jeg nok ikke opdaget, at der er sådan et lille uhyggeligt hoved i forlængelse af skyggen på gulvet oppe på den mørke baggrund.
Jeg kører til Vorupør om lidt for at tilbringe et par familiedage der. Ungerne har ønsket, at jeg laver boller i karry, så i går aftes lavede jeg kødboller, og karrysovsen vil blive lavet på stedet.
Måske bliver der en fin solnedgang?
Herfra er der stærk, kold sol, og det er der vist over hele landet.
Spændende - godt tip (:
SvarSletA+K, det er spændende :-)
SletKvium er dygtig, men jeg bryder mig normalt ikke om hans stil.
SvarSletDet har været et flot solskinsvejr i dag - jeg håber du fik din fine solnedgang :-)
Ellen, jeg synes almindeligvis heller ikke godt om Kviums billeder. Men det er sjovt at se, hvordan har har udført sådan en bestillingsopgave (som jeg gætter på det er)
SletDer trak skyer hen over solen, så der blev ingen solnedgangsbilleder.
Hver gang du skriver om udstillingerne, får jeg lyst til at køre til Silkeborg :-)
SvarSletLene, gør det en dag :-) :-)
SvarSletDet må være spændende at komme så tæt på udstillingerne.
SvarSletPortrættet malet af Kvium er jo tydeligt malet af ham, men uden det groteske. Jeg kommer til at tænke på udsendelsen Danmarks bedste portrætmaler, som jeg følger med stor fornøjelse for tiden.
God vinterferie i Vorupør.
Lige som Eva kommer jeg også til at tænke på tv-udsendelsen Danmarks bedste portrætmaler. Kunst gør virkelig noget ved os.
SvarSletGod vinterferie i Vorupør. Det lyder hyggeligt!