torsdag, februar 28, 2019

Hvad jeg skriver om ham ...

Mine blogindlæg indeholder ofte en beskrivelse af oplevelser, jeg har haft sammen med mine børnebørn. En fortælling om noget, de har sagt eller gjort. Eller billeder de er med på.
Det er aftalt med forældrene, der synes, det er ok. (Men de læser vist ikke mere min blog) :-)

Jeg tænker tit over, hvordan jeg eksponerer de søde børn. I den senere tid er der kommet fokus på, hvordan nogle skumle typer kan udnytte almindelige billeder af børn. Det får mig til at overveje, om jeg skal holde op med at lægge billeder op. Mange billeder er taget fra profil eller bagfra.
Forleden dag havde jeg en snak med Christian (snart 8 år) om det fænomen, at jeg har en slags dagbog, som alle kan læse på computeren. Hvad han tænkte om, at han var nævnt nogle gange, og at der ligger billeder af ham?
Det, synes han, er ok. Ikke at, jeg tænker, hans legitimering skal ligge til grund for det. Det har han ikke modenhed eller forudsætning for at vurdere.
Jeg viste han blogindlægget fra 15. januar, hvor vi er i gang med biblioteksbogen "Find Flunkerne"
Jeg skrev, at Chr. med sine hurtige unge øjne var den første til at finde figurerne. Det var han glad for. Men at jeg skrev, det var vigtigt for en næsten otte årig at være bedst, det var han meget uenig med mig i.
Det er i hvert fald ikke vigtigt for ham at være bedst.
Så blev jeg så klog.
Ikke at der er noget galt i gerne at ville være den bedste.
Måske skal han være gæsteskribent engang :-)




8 kommentarer:

  1. Jeg forstår godt dine overvejelser. Vi vil sandelig på ingen måde opmuntre de skumle typer. Jeg lægger billeder op af mine børnebørn uden dårlig samvittighed (men har selvfølgelig også både deres og forældrenes tilladelse), men det er nok også den umiddelbart største fordel jeg har i, at de bor i England. Jeg blogger som bekendt på dansk, så jeg regner ikke med, at man derovre finder frem til, hvem de er.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg kan godt misunde dig i lige den situation, der har med bloggen at gøre. Det er ikke særlig sandsynligt, at venner til dine børnebørn i England vil se, hvad du skriver og viser.

      Slet
  2. Åh, jeg elsker den måde, du tager dine børnebørn alvorligt på. Og det ville da være sjovt at få et indlæg fra ham.

    SvarSlet
  3. Du må endelig lade Christian være gæsteskribent. Hvor kunne det være spændende. Jeg siger som Eva, at du tager dine børnebørn alvorligt. Men jeg kan godt forstå dine overvejelser.

    SvarSlet
  4. At du også på din blog skriver dine kloge og interessante overvejelser i forhold til dine børnebørns medvirken i dine blogs er med til at gøre at jeg altid læser med.

    SvarSlet
  5. Og de andre har allerede sagt det, der skal siges. Og hvor er det fint, at I to har diskuteret et indlæg og at Christian ikke var enig.

    SvarSlet
  6. Eva, Gitte, Anni og Lene, tak for jeres kommentarer. Jeg fortsætter med at gøre mig overvejelser :-)

    SvarSlet