tirsdag, januar 13, 2009

Overgreb...

Kan man begå overgreb mod mennesker som er døde og begravede?
Det skulle man ikke tro, men jeg synes, det er det, Anders Lund Madsen gør i de programmer på DR2, der hedder "Helt alene".
Han undersøger, hvad der ligger bag de annoncer, som Københavns kommune indrykker i avisen, når en borger afgår ved døden, og der ikke kan findes pårørende. Han opsøger naboer, hjemmehjælpere og plejehjemspersonale og sammen med dem analyserer han det menneske, som de jo i virkeligheden ikke kender. Og kigger i deres private ting.
Det virker så grænseoverskridende på mig. Hvem ved, om den borger har ønsket at være alene - ikke har magtet kontakt med andre? Jeg er ret sikker på, at dem der er med i det program, ville protestere mod at komme i fjernsynet. Når de har levet anonymt og isoleret, så har de sikkert ikke ønsket at blive udstillet i døden.
Så et menneske uden pårørende, kan man lave et tv program om, når de er døde. Der er ingen til at tale deres sag. Det er ikke en etik, vi kan være stolte af.
Når man bliver indlagt på et sygehus, så afgiver man en samtykke erklæring, så relevante oplysninger kan sendes til egen læge og samarbejdspartnere i kommunen. Man kan også nægte det. Under alle omstændigheder, så bestemmer man selv, hvor oplysninger om én selv skal gå hen. Jeg synes, det er forkert at ophæve den rettighed for en afdød borger.

Jeg kan ikke slippe programmet fra i går aftes, fordi jeg perifert kendte den ene "medvirkende". Vi gik på Vejlefjordskolen, da vi var unge, og han var allerede dengang en dygtig violinspiller og sammen med vennen Janos, der spillede klaver, var der lidt glans over dem. Han blev blev aldrig gift. Han blev uddannet på konservatoriet og var fastansat i Malmø Symfoniorkester. Jeg hørte nyt om ham gennem årene fra en af hans kusiner.

Det var i Orkestrets sommerferieperiode, han døde i en stol i sin lejlighed på Vesterbro. Beboerne i opgangen hilste på hinanden, men kom ikke i hinandens hjem. Først da der begyndte at lugte, blev de klar over at noget var galt, og da havde han været død i 4 uger.

Der havde været misforståelser/udeladelser i eftersøgningen af pårørende, som måske troede, han var ude at rejse. I programmet i går aftes viste man en begravelse uden deltagere, men sådan var det ikke i virkeligheden. Hans kusines mand, der er præst forrettede en mindehøjtidelighed, hvor der var 60 venner, kolleger og pårørende tilstede. Godt, at hans 91 årige mor var død året før. Han plejede at tale i telefon med hende dagligt. Men havde hun levet, var det selvfølgelig ikke gået så galt.

Jeg undrer mig over, at DR2 laver en udsendelse, som for at fremstå så tragisk og dramatisk som muligt, udelader vigtige kendsgerninger. Men uanset hvad, så er det tragisk at slutte sit liv på den måde, og så være hovedperson i et tv program 1/2 år efter.

7 kommentarer:

  1. Nu har jeg af gode grunde ikke set programmet, men efter hvad du fortaeller, saa bryder jeg mig heller ikke om det. Det er som naar de udstiller f.eks. "Tollundmanden" paa et museum. Jeg synes man skal lade de doede vaere doede og pille fingrene fra dem!

    SvarSlet
  2. Tina, hmmm .....
    Der fangede du mig lige på det ene ben!
    For jeg har da været tæt på Tollundmanden mere end 1 gang, og jeg valgte også at se de meget gamle mumier i Cairo for 2 år siden.
    Såååeee.......
    Logikken mangler måske, men jeg synes ikke man skal gå ind og snage i folks liv og psykologisere over deres ensomhed, når de døde for få måneder siden.
    Jeg kan bedre forholde mig til det fysiske hylster - hvordan det kan bevares - hvordan det ser ud efter 1000 år osv.

    SvarSlet
  3. Jeg har selvsagt heller ikke set udsendelsen - men det lyder ret mystisk, at de overhovedet kan få lov til den slags. Der må da skulle en form for tilladelse fra efterladte til at udstille folk i TV - og da disse mennesker netop døde anonymt - eller i ensomhed - så må man da respektere det. Det lyder fuldstændig vanvittigt i mine ører...

    Og især, hvis de så oven i købet ændrer fakta!

    SvarSlet
  4. Nille, det er netop folk, der absolut ingen pårørende har, så der er ingen at spørge. Men de skulle jo også have en slags retsstilling.
    Men i det tilfælde jeg kender, havde afdøde en arvestrid med sin fars enke, som derfor var helt afvisende overfor myndighederne, som så ikke viste, at der var pårørende på hans mors side. Om de har kendt noget til optagelserne til tv programmet ved jeg ikke endnu.

    SvarSlet
  5. Betty, jeg synes, du skulle til 'seernes og lytternes ombudsmand' i DR og fortælle dette her. Det er jo en fordrejning af virkeligheden.
    Men borset fra de faktuelle fejl har jeg meget tit tænkt på, hvad der ligger bag disse dødsannoncer.
    Hvis man kunne ruske lidt op i folk, så de tog sig mere af deres medmennekser i opgange, i gaden osv, så synes jeg, man har opnået noget vigtigt.

    SvarSlet
  6. Madame, tak for din opfordring. Jeg har skrevet en kommentar. Det er iøvrigt let at finde på DRs hjemmeside, hvordan man sender en klage eller en kommentar.
    Jeg synes også, det er fint at sætte fokus på ensomhed, og at vi skal komme hinanden ved.

    SvarSlet
  7. Hej!

    Jeg sidder og skriver min bacheloropgave om dette program, sammenlignet med "sømanden og juristen", hvis I har set dét.
    Det drejer sig om hvor langt man, rent etisk, kan tillade sig at gå, når det handler om et så følsomt emne som døden. Jeg sidder netop og leder efter forskellige former for respons på programmerne, og på denne måde kom jeg ind på siden her. Håber det er ok, at jeg citere nogle af de pointer du skriver i dit indlæg.

    Jeg er nemlig enig i, at Anders Lund Madsen går over stregen her, selvfølgelig både hvad angår det rent faktuelle, der altså ikke er sandt, men også hele den måde han går til emnet på, med en "humor" og kommentarer, der virker upassende i forhold til denne situation, og så naturligvis den overskridelse af privatlivets fred, som jeg synes der finder sted. Altså, som du også skriver, de her mennesker kan jo ikke forsvare sig selv, og måske havde de i virkeligheden et liv som de ville have det. Der er nogen mennesker der ikke lever som alle os andre, og derfor behøver man vel ikke være ulykkelig?

    Jeg synes at programmet virker ret forudindtaget, og især når Lund Madsen kommmer med hans kommentarer vedr. at det er den og den slags mennesker, der lever sådan her....

    Jeg har grundet opgaven, sendt en forespørgsel ind til DR og spurgt dem om de synes at programmet her er etisk korrekt, og om de synes at de følger reglerne vedr. god presseskik, når de fx går ind i en afdød mands lejlighed og filmer både ham og lejligheden. Hertil svarer de:

    "Serien "Helt Alene" har til formål at belyse og skabe opmærksomhed på et omfattende problem af stor betydning for samfundet, nemlig en udbredt isolation og ensomhed, der betyder at mange i vores velfærdssamfund overlades til en ensom og smertefuld død. Anders Lund Madsen går til dette emne med følsomhed og respekt. Og ikke med en sensationel tilgang, som de vejledende presseetiske regler har til formål at forhindre. Vi mener derfor at serien er helt i overensstemmelse med disse regler."

    Følsomhed og respekt skriver de. Det er jeg så bare ikke helt enig i.

    Mvh. Charlotte.

    SvarSlet