fredag, februar 25, 2011

Schiller Theater.

Den første aften i Berlin var vi i Schiller Theater, som ligger i gåafstand fra lejligheden i Wilmersdorf.
StaatsOper, eller bygningen hvor de hører til, var under restaurering.
Jeg har ikke så stor erfaring med opera, men La Traviata er let at gå til.
Handlingen er inspireret af historien om Kameliadamen.
Og musikken er herlig medrivende.


Jeg var meget betaget af scenografien, som var helt minimalistisk.
Der var spændende effekter med lys.
Som om vi stod ude i regnvejr og kiggede ind gennem et vindue


Alle vedvirkende var klædt i mørkt tøj under hele forestillingen, også i karnevalsscenen, som billedet her stammer fra.
Bortset fra Violetta som var hvid og bleg
Marina Poplovskaya sang og spillede Violetta.
Ikke alle af mine medrejsende var imponerede over hendes præstation.
Mit gehør er ikke så godt, så jeg kan sige noget kvalificeret.
Men jeg synes, det var en spændende og fin oplevelse. Jeg var godt underholdt.
Billederne har jeg lånt her.
Hvis du vil læse gode opera anmeldelser, så kig hos Jens.

8 kommentarer:

  1. Da jeg så overskriften, tænkte jeg straks noget voldsomt tysk noget - Den unge Werthers lidelser på tysk fx!

    Jeg er absolut heller ikke operaekspert - og mange synes sikkert, at La Traviata er lidt 'nemt' - for de ikke trænede.
    Men det skal der jo også være plads til, og jeg synes, at det er en smuk opera.

    Det ser ud til at være en smuk opsætning med kontrasten i deres tøj!

    SvarSlet
  2. I har virkelig fået oplevet lidt af hvert, Betty. Jeg drømmer om at opleve operaen i Kbh, men er slet ikke inde i hvad der er nem eller ikke nem opera :-)

    SvarSlet
  3. Holddaop, hvor har I oplevet meget på dagene (og aftenerne) i Berlin.
    Jeg elsker operaer, men det skal også være de lette hos mig - Tryllefløjten, Perlefiskerne, La Boheme, Carmen, osv.
    Sådan én som Wagner når jeg aldrig nogensinde til :-)
    Den serie gårde inden i gårde er et rigtig godt tip til en berlinertur - jeg kender én, der er rigtig god til Berlin, men Hackende Hofe har hun aldrig talt om. KaDeWe kommer man vel nærmest ikke udenom, og jeg vil også have sådan nogle blæksprutter :-)

    SvarSlet
  4. La Traviata er en fantastisk opera! Den bliver man nok aldrig træt af, uanset hvor mange gange man har set eller hørt den.

    SvarSlet
  5. Jens, du har sikkert ret.
    Jeg tror dog, jeg vil blive skuffet, hvis scenografien er meget farverig, som den sikkert har været på Verdis tid.

    SvarSlet
  6. Nille, godt der er noget for både trænede og utrænede operagængere.
    Jeg især vild med opsætningen. Den var så enkel, og det gjorde den mere stemningsfuld.

    SvarSlet
  7. Lene, det kan være, det står på dit program lige pludselig, når du en dag er i København.
    Jeg har aldrig været i det nye Operahus, men engang for mange år siden så/hørte jeg Tryllefløjten på Det Kongelige Teater

    SvarSlet
  8. Ellen, der er så meget at opleve i Berlin. Og noget for enhver smag.
    Du skal selvfølgelig smage sådan nogen blæksprutter. ;-)

    SvarSlet