onsdag, juni 20, 2018

Mit hakkejern.

Søren Ryge havde en klumme i Politiken i lørdags om hakkejernet. I hans optik det vigtigste redskab i haven.
Jeg er enig med ham. For mig er det et uundværligt redskab, og jeg er god til at bruge det. Allerede da jeg var barn, var det en del af sommerarbejdet at hakke roer. Række op og række ned. Det forekommer mig, at det altid var meget varmt, når vi gik der.
Billedet er fra 1968 fra en bog om landbruget i gamle dage. Jeg kender ikke de mennesker, men sådan så det ud + et par børn på min barndoms roemarker i 1950erne.
Min lillebror blev født i december, det år, jeg sommeren efter fyldte syv.
Da jeg en dag skulle passe den lille halvt år gamle baby, ville jeg give ham noget rigtig lækkert.
Det var efter min mening det inderste af en moden tomat, som jeg gav ham med en teske.
Da min mor hørte om det, blev hun meget oprevet. Men han blev ikke syg af det, og derefter blev historien fortalt til nabokonerne under stor morskab.
Det var ikke særlig sjovt for mig at blive til grin og underholdning.
I dag vil det aldrig forekomme at lade en syvårig passe en lille baby. Det var ikke usædvanligt dengang.

Da min far døde i 1970 ophørte landbruget for min mor. Hun forpagtede jorden ud, og roehakkerne stod ubrugte i laden. Ikke helt ubrugte, for de var også et vigtigt haveredskab for hende.
Min mor flyttede på plejehjem i 2001, og én af de ting, jeg tog med mig var et hakkejern.
Jeg har siden brugt det i min have. Indtil for nylig. Det bar præg af, at det var gammelt, men det fungerede godt.
En dag for en måneds tid siden opdagede jeg, det var væk. Jeg sætter ikke altid rive, spade og hakkejern i kælderen efter brug. Det står tit på terrassen.
Jeg ledte inde og ude. Kunne jeg have anbragt det et eller andet mystisk sted uden at tænke over det?
Jeg spurgte mine naboer, om de havde set det? Men nej. Jeg undrer mig stadig over, om nogen har snuppet det?? Sådan et gammelt redskab? Hvorfor så ikke også riven?
Jeg synes, det er meget mystisk.
Hvis det ikke var fordi, det har en slags affektionsværdi eller historie for mig, så er det jo ligemeget. Og det er det jo - altså ligemeget. Utroligt, det har overlevet så længe.
Min nabo, der flytter snart, har sagt, jeg kan overtage hendes.
For et par dage siden købte jeg en lille håndfuld solcellelamper, der var meget nedsat i JYSK. De lyser så fint i blommetræet, når det er mørkt.
Nu vil jeg helst tro det bedste om folk, men det er let at 'plukke' dem så tæt på vejen, som jeg bor.
Men mon ikke de bliver hængende?


14 kommentarer:

  1. Det var rigtig dejligt at læse om din barndom med hakkejernet! Så fjernt fra min barndom, men jeg er heller ikke vokset op på landet.
    Hvor er det sødt af din nabo, at du kan overtage hendes hakkejern.
    Tænk at du som kun 7-årig skulle passe din lillebror.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte, det er interessant så stor forskel, der er på opvækstvilkår i vores lille land. Dengang nok mere end i dag.
      Ja, det var tidligt at skulle passe en baby. Men sådan var det alle steder på landet. Min datter kan slet ikke forestille sig eller forstå det og synes, det var uansvarligt.

      Slet
  2. Jeg har tit set Søren Ryge prise hakkejernet. Og smiler altid lidt, fordi jeg meget hellere bruger skuffejernet. Af en eller anden grund passer den bevægelse bedre til mig. Men vi bruger det jo til det samme, så mon ikke det er ok ;)
    Sikke fine lamper. Jeg håber, du får lov at beholde dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, du er helt sikkert bedre til at bruge skuffejernet. Det handler om, hvad man bliver vant til, og hvad der ligger bedst til en :-)

      Slet
  3. Ærgerligt med det hakkejern, det er et godt redskab, håber det finder hjem til dig igen.
    Det med at passe spædbørn, selvom man selv var et barn, var vist meget almindeligt ude på landet.
    Fine lamper du har fundet, håber de får til at hænge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, det er ikke en herregård med det hakkejern. Jeg kan bare ikke forstå det?? Ja, det var helt almindelig, at lidt større børn passede de små. Og dengang gik det godt i de fleste tilfælde. Eller jeg kender ingen, det ikke gik godt for.

      Slet
    2. Jeg kender heller igen, det ikke er gået godt for. Jeg var 10 år, da jeg blev fast barnepige hver eftermiddag på en stor gård, til 1 kr i timen. De fandt hurtigt ud af, at jeg både kunne passe barn og lave praktisk arbejde, så jeg blev nærmest "ung pige i huset" , endte dagen med at lægge barnet i seng og cyklede så hjem. Utroligt set med vore øjne idag, men jeg lærte helt sikkert også en masse.

      Slet
    3. Marianne, det var vel nok tidligt, du fik sådan et job. Og 1 kr. i timen. Man skulle ikke tro, det var i vores tid :-) Og både passe barn og lave husligt arbejde, og så cykle hjem, når barnet var lagt i seng. Det var virkelig en anden tid. Men du har ikke været tøvende og usikker, da du senere fik børn og egen husholdning. Det tror jeg i hvert fald ikke, du har. Som du skriver, så lærte du en masse.

      Slet
  4. I gamle dage, dengang jeg var barn og skulle luge i haven hjemme, brugte vi både hakkejern og skuffejern. I dag luger jeg med hænderne, ukrudtet skal alligevel fjernes helt for ellers gengror det i spagnumjorden. Ærgerligt med det gamle hakkejern, det har jo affektionsværdi. Og lamperne er jeg vilde med, og jeg håber du får lov til at beholde dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, jeg ved mange bruger begge dele. Det har nok noget med vaner at gøre. Men begge redskaber er uden tvivl gode. Du har gode knæ, når du håndluger :-) Du er heller ikke så gammel :-)

      Slet
  5. Jeg kan heller ikke leve uden et roejern, som vi kalder det her. Det har fået nyt blad flere gange. Jeg selv har også været med i roerne fra jeg lå i barnevogn, og jeg (og mine søskende) var ikke ret gamle, da vi fik et kort roejern i hænderne og lugede roer. Det var da man både lugede 1. - 2. og 3. gang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Pia, jeg har aldrig set et kort roejern. Det må have været ideelt til børn. Jeg har heller ikke hørt om 3. gang. Vi havde første og anden gang. Det var interessant at høre om dine barndomserfaringer :-)På trods af afstanden fra Thy til Lolland (tror jeg?) er der mange lighedspunkter og forskelle :-)

      Slet
    2. Vi havde både roejern med korte, trekvarte og hele skafter her på Lolland. Du ved, det er her roerne stadig gror :-)
      Ja, det er utroligt så store forskellige der er (kan være) i vores lille land.

      Slet
    3. Pia, er der stadig roer på Lolland? Ikke mere her i Jylland, tror jeg. Jeg savner at se en roemark :-) Hvor smart med forskellige skaftelængder på roejern.

      Slet