torsdag, november 08, 2018

Måske det sidste havearbejde i år?

Så skøn er udsigten fra det lokale, vi står og sidder i, når vi har kor-øvelse. Snart slipper de sidste gyldne blade, og træerne vil stå nøgen tilbage.
Vi fik en ny julesang i dag. Deck the hall with boughs of holly. Den er vel egentlig en børnesang med en glad smittende melodi. Men vi ville gerne synge den :-)
Vejret har været mildt. Hen på eftermiddagen skinnede solen, og jeg fik lagt tulipanløg.

Jeg glæder mig meget til pinseliljer, som jeg har haft engang. Men de løg blomstrede kun en gang. Nu håber jeg, der er mere kraft i de her.

Det bliver spændende, hvordan de løse løg vil tage sig ud, for de er en blanding af forskellig slags, som jeg ikke sorterede, dengang jeg gravede dem op efter blomstringen i foråret.

Dejligt at have noget at glæde sig til.


6 kommentarer:

  1. Sikke en skøn udsigt. Deck the halls... er sådan en sang, der let kører rundt i hovedet hele dagen. Den er så munter.
    Pinseliljer er skønne. Da jeg for år tilbage arbejdede ved en kirke, fik vi gartnerne til at lægge pinseliljeløg i forskellige verdenshjørner, i lys og skygge. Det var jo nemlig umuligt at få dem til at blomstre lige til pinse, men så havde vi en langt støtte chance.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det må have været svært at få pinseliljer til at blomstre til pinse. Men det lyder som en vældig god ide, at lægge løg i lys og skygge.
      Ja, Deck the halls er sådan en melodi, man får på hjernen :-)

      Slet
  2. Det var en god ide at udnytte det smukke vejr til havearbejde.
    Jeg håber fremtidsvejrudsigten op til næste weekend holder. For jeg nåede ikke i min mikrohave i går, der er lidt der skal fjernes til vinteren sætter ind.
    Jeg er så parat til julemusik. I år har jeg en CD afspiller, det bliver dejligt at kunne finde de ældre CD skiver frem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, hvor dejligt at du har en CD afspiller. Det har jeg ikke mere, men jeg ønsker mig en. Især nu op til jul, fordi jeg har så meget musik på CD. Måske skulle jeg lede efter en afspiller.
      God fornøjelse med dit haveprojekt. Håber vejret holder.

      Slet
  3. Så spændende med 'Deck the hall with boughs of holly' - jeg vil finde den på YouTube og lytte til den. Søndag skal jeg ind og se de kongelige juleborde fra 1700-tallet og til nu på Christiansborg.
    Dit efterårsbillede er utroligt smukt!

    SvarSlet
  4. Gitte, der ligger forskellige udgaver af Deck the halls på YouTube.
    Det lyder meget spændende med kongelige juleborde på Christiansborg. Jeg håber, du vil vise nogle billeder derfra.
    Tak for ros til mit billede.

    SvarSlet