fredag, november 09, 2018

Samme lokalitet, men alligevel forskelligt udtryk.

I naturen er der mangeartede oplevelser, selv fra samme sted. Jeg ser det tydeligt, fordi jeg kommer to gange om ugen på samme plet ved Almind sø.
Jeg synes, det er både smukt og spændende, når tågen lægger sit slør over landskabet. Der er også lidt mystik over det.
Efter badet i dag mødte jeg en meget ivrig amatørfotograf. Hun havde et nyt og dyrt kamera, som hun var ved at lære sige selv at bruge. Det voldte hende en del hovedbrud.

Vi sammenlignede billeder, og hun konstaterede, at mit apparat tog bedre billeder end hendes. Jeg bruger næsten altid auto-funktionen, mens hun kæmpede med at finde den rigtige iso. På min skærm står der, hvilket iso-tal der er valgt, og ved at bruge det tal, fik hun også bedre billeder.
Jeg har sommetider tænkt, om jeg skulle investere i et større apparat, men i dag blev det tydeligt for mig, at jeg ikke interesserer mig for al den mekanik, der ligger i mere professionelle kameraer, så jeg holder mig til det, jeg har.

I mandags var situationen og vejret helt anderledes ude ved søen. Solen var ved at få magt, og nogle dykkere var ved at gøre sig klar fra 'vores ' sted på broen. Heldigvis er der flere steder med trapper og isolering på gelænderet.
Det sidste billede her er taget med min telefon.

Jeg er inviteret ud at spise i aften. Spændende om vi skal have andesteg. Men det er først i morgen, det er Mortens-aften, så det skal vi nok ikke.
Vi skal have en familiemiddag på søndag, og vi snakker om and. Men hvordan? Jeg kan se på bloggen, at jeg lavede andelår krydret på en dejlig måde, som de voksne var begejstrede for - sidste år. Men børnene var ikke. Så vi må snakke videre i morgen.

5 kommentarer:

  1. Uh, den dame med kameraet kunne have været mig ;) Jeg vil SÅ gerne lære at fotografere "rigtigt" med indstillinger og sådan. Men det er svært. Jeg overvejer at tage et kursus, men der er jo egentlig nok at bruge tiden på.
    Andesteg er dejlig på den helt klassiske måde. Men når det ikke er jul, må der også krydres anderledes. Ved større eksperimenter, kunne der måske blive plads til et håndfuld kyllingelår uden eksperimenter i ovnen, - så er både børn og voksne glade.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, jeg drømmer vist ikke om det mere, men jag har haft det sådan, at jeg gerne ville lære helt fra bunden, hvordan man fotograferer. Det er kompliceret, men der er kurser, som forskellige dygtige fotofolk afholder. Men der er så meget andet, der optager mig og min tid, så jeg bliver nok ved automatikken :-)

      Slet
  2. Jeg har det lidt som damen du mødte og Eva. Vil så gerne lærer at forstå begreberne blændetid, etc. og have det rigtige udstyr.
    Her kommer børn og børnebørn søndag, mine børn har bestilt traditionel and. Som min datter sagde, der er altid et eller andet Otto og Frida kan spise. Nogle dage er leverpostejsmaden et hit, pludselig er det yt. Om vi rammer dagen for and det for vi se i morgen søndag.
    God weekend til dig og dine

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, så er vi flere, der drømmer om at lære og forstå det hele ud i fotografiets kunst.
      Det lyder dejligt med jeres andesteg på søndag. Det er så typisk for små børn, som du skriver, at præferecerne skifter. Måske er vi heldige på søndag, at noget af det passer til de små smagsløg :-)

      Slet
  3. Godt at blive bekræftet i at de små kameraer faktisk er gode til at fange stemningen i naturen. Håber I havde en god familiemiddag i dag, hvor alle blev mætte :-)

    SvarSlet