torsdag, november 08, 2018

Tanker fra værkstedscafeen.

Okay, ikke den mest hyggelige cafe i verden, men jeg sidder alligevel og er glad og tilfreds.
Det handler nemlig om min bil.
Min frihed.

I dag er det tid til dækskift, og Rune siger, at den bageste bremse 'rusker', så det bliver der kigget på.

Min Kia har syv års garanti, og jeg tror nok, det er næste år den udløber.
Det er i hvert fald næste år, min pension går betragteligt ned, og jeg vil nok tage afsked med Bilernes Hus, som siges at være et dyrt værksted. Jeg har gennem årene fået rigtig god service her. Der er noget meget trygt ved at aflevere sin bil på et kompetent værksted, når man nu ikke selv har forstand på biler. Jeg har fx ikke selv kunnet høre ruskelyden fra bremsen.
Rune, som jeg har kendt siden han var en lille dreng, er mekaniker, men han er avanceret og arbejder ikke på værkstedsgulvet mere. Han har tilbudt at 'overtage' min bil i sin lille private biks. Han har lige repareret en løs bagskærm og lille bule, der opstod, da jeg bakkede ind i en stor sten, der lå ved en indkørsel. Jeg har fuld tillid til ham, så det vil nok blive værkstedsløsningen på sigt.
Da jeg som 65 årig foretog nogle dispositioner mhp min fremtidige pension, var jeg påvirket af en kollega, der døde, lige som hun var begyndt at få udbetalt pension. Vores arbejdsmarkedspension er også en forsikring. Hvis et medlem dør eller bliver invalid i tidlig alder, er der pension til både ægtefælle og børn. Men hvis alderspensionen er indtrådt, når et medlem dør, bliver der ikke udbetalt noget til arvingerne. Så Lises livslange indbetaling gik til PKA.
Jeg tænkte, at jeg ville skrue min pension sammen, så jeg ville få max udbetalt i 10 år. Jeg kunne lave en opsparing på kapitalpension, som var fradragsberretiget dengang. To år senere blev den ordning ophævet, og der var ikke samme fordel ved opsparing.
Jeg forestillede mig også, at jeg var færdig med at køre bil som 75 årig (og at jeg ville være meget ældre, end jeg føler mig nu.) :-)  Jeg ved selvfølgelig heller ikke, hvordan alting ser ud om et år. Jeg ved bare, at jeg elsker at køre bil, og at den giver mig stor frihed.

Nu er min bil snart færdig, men summa summarum er, at det er svært at spå om fremtiden. Især om pension og livslængde.
Vi har korøvelse torsdag formiddag, og i dag skal vi kigge på juelrepertoire.
I eftermiddag er det min plan at få lagt de mange tulipanløg, jeg gravede op efter blomstringen (for at få plads til et par nye buske) og de nye løg, jeg har købt.
Jeg elsker det arbejdsfri liv, og det indhold jeg kan putte i det.

6 kommentarer:

  1. Det er rart med et værksted, man har tillid til, men lille værksted lyder også fornuftig.
    Heldigvis eller desværre ved vi ikke hvad fremtiden bringer, men det lyder fornuftig, det du har gjort.Vi er også enige om, at vi skal have alle de oplevelser og rejser, vi kan få, medens vi kan.
    Jeg synes virkelig, du får så meget ud af dit arbejdsfrie liv, du bør være et eksempel for os alle, og jeg er sikker på, at du sagtens kan køre bil mange år endnu.
    Fortsat god torsdag til dig.

    SvarSlet
  2. Marianne, det er nok godt, vi ikke kender fremtiden. Og derfor er det også vigtigt at udnytte tiden til noget meningsfuldt (som jo er forskelligt), mens vi kan.
    Tak for ordene til mig. Jeg håber også, jeg kan køre bil i mange år endnu.

    SvarSlet
  3. Jeg er netop fyldt 60 og går jo med alle mulige tanker om pensionen. Det er et meget svært område. Jeg håber, du kan beholde din bil, så længe du har glæde af den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det er et emne, der kan sætte gang i tankerne. Dengang det var aktuelt for mig, blev der afholdt informationsmøder for vores faggruppe. Vores pension var helt igennem kollektiv. Jeg ved ikke, om det stadig er sådan. Men der var valgmuligheder i forhold til udbetaling.

      Slet
  4. Dejligt der er tillid til værkstedet hvor bilen bliver serviceret.
    Jeg har det som du, jeg ved ikke så meget om de forskellige "mislyde", hvad de betyder etc.
    Det med garanti og servicebogen, den vil jeg følge præcis som du.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, det er nemlig en god ting at følge servicebogen, synes jeg. Jeg havde dog glemt det i august i år, hvad de gjorde mig opmærksom på. Måske skal jeg bede om en indkaldelse, så jeg ikke glemmer det næste år.

      Slet