fredag, februar 22, 2019

Hvad børn sommetider siger ...

Det gør mig glad at se det store udbud af forårsblomster i mange skønne farver.
I dag var det udenfor Kvickly.






























Johanne var med på biblioteket i dag efter børnehaven.











Det er umuligt at forstå, hvorfor vi ikke bare kan tage en bog i selvbetjeningsreolen?

Når vi nu kan i alle andre reoler.

Når man er fire, kan man ikke begribe, at personalet her sætter bøger klar, som lånere har reserveret til afhentning.

Jeg prøver ikke at forklare. Det er bare ikke en reol for os. Det er en voksenreol.



Ved et bord var der lagt farveblyanter og skabeloner til fastelavnsmasker frem. Johanne og en anden pige løb lidt til og fra, mens jeg sad i en lænestol ved et af de små borde og kiggede i et blad.
På et tidspunkt flyttede pigerne papir og farver hen til mig. Jeg overværede så følgende lille samtale:
Johanne: "Det er min mormor."
Leila: "Det er min far," idet hun henviste til malerbordet, hvor en ældre mand, med en flot hvid hårpragt, sad.
Johanne: "Jeg troede, det var din oldefar."

Faderen sad lidt væk, så jeg tror ikke, han hørte ordvekslingen. Jeg sagde ikke noget men tænkte, det var et lidt pinligt udsagn.
Johanne har flere gamle i sin familie. Fire bedsteforældre og to oldeforældre. Nu kun en, for oldefar Flemming døde for et par måneder siden, men oldemor Lilly er her stadig. Oldefar Hans døde for et års tiden siden, så hun er vant til at høre om oldefar.
Jeg kom til at tænke på, at en person engang antog mig for at være Henriks datter. Vedkommende blev meget, meget flov. Vi vidste da godt, der var stor alderforskel, og det var ikke noget issue for os. Det kom der bare lidt sjov ud af sommetider.
På samme måde havde faderen på biblioteket nok heller ikke noget problem med at være en ældre far til et mindreårigt barn.

6 kommentarer:

  1. Oldefar...., - altså børn siger ind imellem de sjoveste ting. Og alder har de ingen fornemmelse af.
    Jeg elsker at gå på biblioteket. Og gerne med børn, - det er et skønt sted at være. De fleste biblioteker har virkelig fulgt med og gjort biblioteket til at være/lære-sted.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, man siger jo, at af børn og fulde folk skal man høre sandheden, men det er nu ikke altid rigtigt. Men sjovt er det nogle gange.

      Slet
  2. Åh ja, man kan hurtigt komme galt afsted, når det gælder alder. Charlotte, John og jeg var i byen for at købe tøj til C (som var 11 år), og ekspedienten sagde: "Hvad siger morfar?"
    "Det ved jeg ikke", svarede jeg, "men vi kan da prøve at ringe til ham". Nøj, hvor blev hun flov.
    Og jeg blev taget for at være min nieces mormor, da jeg en gang skulle hente hende i børnehaven. Da var jeg 32 år ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha Ellen, det var nogle sjove episoder :-)

      Slet
  3. Åh ja børn og alder, dem skal man ikke spørge hvis man vil føle sig ung 😊 Min mor var 52, da hun fik børnebørn. Jeg bliver 62 og har ingen børnebørn, så jeg bliver en gammel bedstemor.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, nej man skal ikke spørge børn :-) :-)
      Det er ok at være en gammel bedstemor. Det er bare trist, at udsigten til at følge mine børnebørn i voksenalder er nærmest ikke eksisterende. Ifølge statistikken.
      Din mor var en ung bedstemor. Min mor var 56 og jeg var 67.

      Slet