En lille skovtur.

 I Mattias' klasse har der været hjemmeskoling igen, igen. En klassekammerat og hendes mor var covid-syge, så hele klassen skulle testes to gange og holde sig isoleret. Smitten spredte sig heldigvis ikke til andre i klassen, og de er i gang i skolen igen.

I mandags, efter hjemmeskoletid, var vi ude ved Skallerund sø. Vi gik ikke rundt om søen, men kiggede efter frøer og haletudser, som ikke var der, hvor vi var. 

Bålet blev tændt og croissantdejen blev taget ud af dåsen. Ja, dej på dåse! Jeg har ikke prøvet det før, men hvorfor ikke. Det blev dog ikke til vellykkede snobrød. Måske er dejen for fed. Og bålet var måske for varmt. Kun overfladen var lidt bagt, så det gør vi nok ikke en anden gang. Men det er så hyggeligt at sidde der i skoven, mens fuglene synger lystigt.

 Der er en idyllisk stemning omkring Skallerund sø. Engang var her tørvemose. I 1903 blev her gravet tørv efter etablering af Klosterlund Tørveværk. I 1933 blev der anlagt en dæmning, som skabte den sø, vi kender i dag. Det er sjovt at tænke på den aktivitet, der har været i området med tørvegravning, som var virkelig hårdt arbejde. Det var fattige folk, der arbejdede i tørvemosen. I modsætning til kartoffeltyskerne, der bosatte sig i området. Det siges, at i den lille by Engesvang er der stadig forskel på, om man er efterkommer af tørvegravere eller kartoffeltyskere. 

Vi fandt hverken frøer, tudser eller haletudser, men der var sommerfugle og forskellige blomster. Bl.a. rosmarinlyng, som er en lille plante med rosmarinlignede blade og yndige klokkeformede blomster. Den er giftig, så navnet skal ikke forlede os til at smage.