fredag, december 04, 2009

4. december.

På Th.Langs skole/VUC, hvor jeg havde et ærinde i dag, bliver man mødt af et skærmbillede med et dejligt barneansigt og en lille reminder om ikke at stresse, og om at passe på hinanden.
Men der er jo så mange ting, der skal nås. Og det er svært at springe over. Nu lavede jeg selv dej i går i stedet for at købe, så jeg er ikke den, der kan strø om mig gode råd. Men jeg er helt enig med dem, der prøver at drosle ned.
Det vigtigste for mig er at være sammen med mine kære om de traditioner, og det indhold vi lægger i julen.
Rigtig god fredag.

4 kommentarer:

  1. Ja, jeg mener jo også, at det er synd, at nogle stresser så meget over julen, at de helt glemmer at glæde sig og bare nyde den.
    Gad vide, om det hjælper at sætte sådanne små påmindelser op? Selv om de er nok så iøjnefaldende.

    SvarSlet
  2. Ellen, jeg tror ikke, det gør den mindste forskel med den slags små hilsner. Udover at jeg tænker, det er da for meget, hvis sådan et lille barn skal passe på at forældrene ikke stresser! Det skal de selv sørge for.

    SvarSlet
  3. Hvor har du dog ret, Betty! Det vigtigste er at være sammen med vores kære om de traditioner, vi lægger i julen. Det er synd, at mange bliver fanget i julestress.

    SvarSlet
  4. Ja, det er. Og velkommen tilbage, Madame

    SvarSlet