Næsten jul.

Yngste havde et ærinde på posthuset, som jeg kunne aflaste det lille travle menneske med at overtage. Og jeg blev overrasket. Der stod meget vrede og sure mennesker, fordi pakker ikke var nået frem. Det er selvfølgelig meget skuffende, men personalet kunne ikke gøre for, at snevejret havde forsinket al transport. De undskyldte og ringede i øst og vest, men de kunne ikke trylle pakker frem.
I det hele taget virkede det, som om lunten var lidt kort i dag. Masser af mennesker, store og små. Grædende små og vrissende store. Måske min lunte også er lidt kort? Måske smitter stemninger? Ja, det tror jeg.
Det er sjovt, som der er altid er noget, der bliver glemt, i hvert fald her hos mig. Nå, men jeg fik indhentet alle forglemmelser, tror jeg.
Så nu er der så rigeligt til juleaften og 3. juledag. Føtex har iøvrigt åben på søndag, hvis nogen skulle mangle.
Jeg har ikke stået for juleaften siden 2003. Jeg har været med mine børn, der hvor de var i verden. Men før den tid - altid. Så mon ikke, jeg kan huske det?
Vi bliver de to sødeste og så min eksmand, og ældstes kæreste kommer på et tidspunkt. (mangler bare mormor for at det var som engang.) Henriks familie vil ikke undvære ham juleaften, så vi ses hos hans datter 2. juledag. Og til frokost her 3. juledag sammen med min bror og svigerinde og min svigerinde og hendes kæreste.
Jeg gik forholdsvis tidligt ned til byen i formiddags og havde det her skønne syn ned over tagene.


Det mest stille sted i dag må vist have været biblioteket. Næsten mennesketomt. Jeg skulle hente en reservation. Ikke at jeg tror, jeg får læst noget de nærmeste dage. Men bogen går videre til den næste på ventelisten, hvis jeg ikke henter den.