tirsdag, december 15, 2009

Blog leg.

Der foregår mange sjove og finurlige lege i blogland, og Ellen (hvornår får jeg lært at linke?) har udfordret mig.
Den handler om at fortælle tre ting om sigselv ud fra et givet emne. Først tænkte jeg, at jeg kunne ikke lige ryste tre ting ud af ærmet. Men emnerne rumsterer i mit hoved og nu er problemet, hvordan jeg begrænser mig til tre ting. ;-)

Tre ting, jeg husker som i går:
-Da mine børn blev født.
-Mine oplevelser i Sisimiut, da ældste boede i Grønland.
-Rejsen i Sydafrika sammen med yngste.

Tre ting, jeg ikke kan lide:
-Når mennesker bliver behandlet uretfærdigt.
-Krig, vold, mobning.
-Hjerter i flødesovs (som min dengang-svigermor serverede første gang, jeg besøgte hende)

Tre ting, jeg kan lide:
-At være sammen med min familie og andre kære.
-At se på noget smukt - natur,arkitektur, kunst - og at høre noget smukt.
-At have en stille stund for migselv.

Tre sange, jeg hører:
Nu er det december, så det er sange, der relaterer til julen:
-Den første cd, jeg hører i december er den engelske med King's College Choir fra Cambridge og favoritten er "Oh, come all ye faithfull".
-Så er der "Jesseye Norman at Notre-Dame" hvor hun synger de store klassikere.
-På Absolute more Christmas er der mange flotte popjulesange med Whams "Last Christmas", som den bedste.
-De dejlige danske julesalmer kommer først lige et par dage før jul, og der er mange, der er favoritter. "Dejlig er den himmel blå" og mange andre.
Hov, det blev vist til fire...
Jeg kan se, jeg mangler en ipod, så jeg kun ville kunne høre favoritterne. ;-) Men det ville alligevel være ærgerligt, for så ville jeg ikke høre dem, der var næsten favoritter.

Tre tv udsendelser, jeg følger med i:
-Bonderøven på DR2
-Tv avis og Deadline.
Ellers følger jeg ikke med i serier.

Tre blogs, jeg besøger dagligt:
-Den kan ikke udfyldes. Enten besøger jeg mange, eller der kan være dage, hvor jeg slet ikke kommer forbi nogen - dog sjældent. ;-)

Tre bloggere, som skal udfordres:
-Mon ikke legen har været forbi de fleste? Hvis nogen læser med og ikke har været med i legen, så inviteres du til at hoppe på nu.

3 kommentarer:

  1. Elsker at høre mere om mine blogveninder. Hjerter i flødesovs lyder også som noget der kunne komme på min hadeliste ;-) Sikke nogen spændende rejser du har været på! KNUS

    SvarSlet
  2. Tak fordi du gad lege med :-)

    Det er altid sjovt og interessant at høre lidt mere om dem, hvis liv man er begyndt at følge med i.
    Kan kun sympatisere for, at du har syntes om Sydafrika - Grønland har vi endnu til gode, men jeg håber, vi kommer derop en dag.
    Og tænk, at du ikke kan lide hjerter i flødesovs - jeg ELsker hjerter... men jeg kommer ikke ret meget fløde i sovsen...

    Linke...jeg kender slet ikke Blogger, men har du ikke en ikon, der hedder 'indsæt hyperlink'? Når det anvendes, kopierer man bare hvad der står i bjælken på den side, man vil linke til.

    SvarSlet
  3. Tina, jeg har været på spændende rejser, men jeg har det sådan, at dem jeg rejser sammen med er vigtigere end rejsemålet. Det skal jeg nok lære at se anderledes på nu, da Henrik ikke rejser mere

    Nej Ellen, elsker du den hjerteret??? Jeg har aldrig siden fået den serveret hos nogen, og jeg kunne ALDRIG drømme om at lave den. Ellers er jeg ikke kræsen, elsker at spise.
    Jamen det der med link.....Det er nok fordi, jeg skal eksperimenter med det. Jeg vil have, det skal fungere med det samme. Utålmodige mig - i hvert fald når det handler om elektronik

    SvarSlet