tirsdag, december 22, 2009

Heldagssne.

Det har sneet hele dagen på den der stille romantiske måde, der betyder at sneen bliver liggende og landskabet får et helt eventyrligt skær.
Jeg skyndte mig at få handlet julemad tidligt i formiddags inden der var for mange mennesker ude i samme ærinde, og inden der var faldet for meget sne.
Jeg har lavet ting til julefrokosten 3. juledag. De stegte marinerede sild plejer Henrik at lave, men han har fået fri i år. Det er første gang, jeg har lavet dem. De ser fine ud, men de skal svømme i lagen 4-5 dage, og så er de også lækre.
En portion honningsyltede valnødder og pecannødder er det også blevet til. De er rigtig gode til ost.
Og så har jeg kigget ud af vinduet rigtig tit og nydt det smukke syn.
Det er sjovt at tænke på, om godt fem måneder så blomstrer syrenbusken med store velduftende lilla blomster. Hvem skulle tro det, når man ser den sneklædt i dag?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar