Jeg ved, hvor du skal gå hen, hvis du vil undgå kø og trængsel af en masse mennesker...... så skal du gå i biografen.
Jeg har sammen med naboen været i en næsten tom biografsal. Det var lige før, det var uhyggeligt at være 10 mennesker i den store sal.
Men vi ville jo følge op på Stieg Larssons tredje bog om Luftkastellet der blev sprængt. Filmen gør fint rede for hele opklaringsarbejdet og retssagen, selv om der er mange detaljer, der ikke er med. Vi ser ikke noget om Mickals forhold til politikvinden Monica, eller at Erika forlod den kendte redaktion og arbejdede på en anden avis. Jeg synes, det er en fordel at have læst bogen, men det er selvfølgelig svært at vurdere på andres vegne. For mig var det godt.
På et tidspunkt kiggede jeg på uret "er den snart færdig?", men alt i alt en spændende film. Ærgerligt, vi ikke skal høre mere til de to hovedpersoner.
Der er lidt julestemning i biografens foyer. Man synes åbenbart, juletræet skal pyntes lidt utraditionelt.
De er dog ikke med på moden. Jeg har hørt, at de fine blonder skal være grå i år.
Jeg må med skam melde, at jeg slet ikke kender Stieg Larssons bøger, jeg ser dem ligge hos boghandlerne, men har hidtil ikke haft energien til at gå i gang med dem....på hollandsk. Men det kommer nok en dag.
SvarSletDet var spændende, at du allerede har set den tredje film, Betty! Jeg har ikke læst bøgerne, men jeg syntes at de to første film var meget spændende omend næsten for rå.
SvarSletDet er sandelig en utraditionel julepynt på træet :-)
Annette, det har nærmest været en epidemi her til lands. Vi har smittet hinanden og talt om bøgerne og filmene i en uendelighed.
SvarSletMadame, jeg synes også, de er rå og voldelige. Derfor sprang jeg over film nr. 2, men den trejde handler meget om retssagen.
Det er godt, du syntes filmene var spændende, selvom du ikke havde læst bøgerne.