onsdag, maj 02, 2018

Kanalerne renses ...

Nu er det ikke vandløb - åer og kanaler - det drejer sig om. Det er mine rodkanaler i forbindelse med rodbehandlingen af en tand. Det var ikke en joke, som jeg troede, da tandlægen, efter den første langvarige behandling af tanden, sagde, at næste behandling ville være ligeså omfattende.
Behandling nr. to varede en time. Jeg fatter ikke så meget, mens jeg ligger der med åben mund, men rodkanalerne skylles. Behandling nr. tre i næste uge kan meget vel være den samme, hvis ikke betændelsen er forsvundet. Jeg ved ikke, hvor mange af den slags skylninger, man kan komme ud for? Det kan sikkert heller ikke forudsiges. Men det er i hvert fald positivt, at det ikke gør ondt.

Det var Johanne-hente-dag i dag. Vi har lagt en kartoffel i jorden. Det var virkelig mystisk for hende, men nu skal vi holde øje med, hvor der kommer spirer op.












Hun har tegnet og fortalt historier. Små historier på små stykker papir.
Jeg troede, det kun var drenge, der fortalte den slags historier. :-)

Når man er en lille pige, der fylder fire år om et par måneder, så er denne her historie så sjov og grinagtig, at vi er lige ved at falde ned af stolene:

"Der var engang en lille hundelort. Den boede på et slot. Så kom der mange krabber og tissede på den -hahaha."
Historien kunne også varieres med, at det var mange katte, der kom.



4 kommentarer:

  1. Åh, de skønne børnehavehistorier. Lad dem endelig fortælle, - de skal gerne være videre med historiefortællingen, når de kommer i skole. Det er der mange, der ikke er. Og det bliver lidt anstrengende, når man er otte år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, jeg er glad for at læse dine kommentarer om, hvad der fra småbørnsalderen kommer til at få indflydelse på skoleforløbet. Jeg tænker ikke langsigtet og har ikke været i det pædagogiske felt, så det er så fint at høre din røst fra skoleverdenen :-)

      Slet
  2. Det er så dejligt at få besøg, og når der så falder så skøn en historie af, så har det da næsten også tårekanalerne der også bliver rørt.

    SvarSlet
  3. Karin, det er så sjovt og dejligt med den slags små historier :-)

    SvarSlet