En dag i storbyen.

Jeg fik en storby-indsprøjtning i går, da jeg var et lille smut i København. Min svigersøn kørte derover fredag sidst på eftermiddagen, og jeg fik et lift.
Sommetider, når jeg kører (senest i torsdags) min datter til Karup, spørger jeg mig selv, hvorfor jeg ikke lige selv rejser med? Jeg vil gerne til København. Engang boede jeg lige i centrum i Kingosgade, og i flere år har jeg boet i Skodsborg - Nærum området.
Så jeg greb chancen i fredags. Jeg ville gerne på Thorvaldsens Museum, og jeg ville muligvis få anledning til at møde Mona og Jens, der bor i Norge, men som var på ferie i Helsingør.
For tre år siden var jeg et par dage i København sammen med en veninde og vi boede på Hotel Ansgar, så det blev også der, jeg overnattede denne her gang. Det ligger centralt, og det er ikke så dyrt. Jeg har før overnattet på hotel alene. Det er ikke det fedeste, men jeg kan godt hygge mig med det og finde ud af det.

Efter hotellets dejlige morgenmad begav jeg mig til fods hen til Thorvaldsens Museum. Jeg nød gåturen i dejligt solskin, men jeg bliver slået af, hvor mange mennesker, der er på gaderne :-) Sådan er det, når man kommer fra en mindre by i provinsen.
Jeg har ikke været på Thorvaldsens før, og jeg blev overvældet over mængden af skulpturer og relieffer. Jeg var ikke på første sal, hvor hans store samling af malerier, mønter og andre genstande udstilles. Han var en passioneret samler.
Mit billede her er af Maximilian 1, der regerede i Bayern fra 1598-1651.
Min svigersøn hedder Maximilian til mellemnavn, og det gør børnebørnene også. Så billedet er til dem.
Der findes et brev, som H.C.Andersen skrev, mens han opholdt sig i Rom i 1834 - til sin ven Jonas Collin:
"Mens Thorvaldsen arbejdede på sin store marmorhest eller rettere gipsmodel, trådte han fejl på det høje stillads, men nåede at gribe fat i hestens øre og undgik at falde de mange meter ned." I 1839 blev et værk i bronze opstillet på Wittelbacher Platz i München, og det står der stadig. (hurra for Wiki)

Jeg havde en aftale med Mona og Jens foran Vor Frelsers Kirke på Christianshavn kl 13. Vi lunsjet sammen, som Mona siger, på en restaurant tæt på kirken. Mona, som har boet i Norge siden 1969 og taler så fint dansk stadig. Vi har delt ungdomsår, og det er så utrolig hyggeligt at mødes. Jeg holder aldrig op med at synes, det er så sjovt, at nordmænd siger og skriver lunsj. Jeg fik slet ikke lagt mærke til, hvad restauranten hedder, men vi sad med udsigt til Christianshavn Kanal og træer, der var begyndt at få efterårsfarver.

Vi ville overvære en koncert, der var annonceret til kl 15 i kirken, men koret, der skulle synge, dukkede aldrig op. Der kom heller ikke nogen aflysning eller forklaring.
Men kirken er vældig interessant og meget seværdig. Og Mona, der har arbejdet i den norske kirke i mange år, er en god ledsager
Mit billede er fra alterpartiet.
Udenfor var der en lang, lang kø af folk, der ville op i det høje, snoede tårn.
Min plan var at tage toget hjem kl 17, så jeg gik tilbage mod Hovedbanegården i god tid. Jeg elsker at gå forbi Børsen og Christiansborg. Og jeg nød udsigten fra Knippelsbro. Desværre er det ikke ukompliceret for mig at gå sådan en tur. Jeg får ondt i lysken på begge sider, men så er det godt, der er bænke at holde pause på undervejs.
Togrejsen gik helt efter planen. Det er dejligt at sidde i en stillekupe og blive bragt gennem landet.

I dag har Mattias og hans forældre været her til brunch, og vi har hygget os med kortspil og elastikloops. Da det blev tid til at gå en tur, valgte jeg en lur. Og nu sidder jeg og fordøjer en oplevelsesrig dag i København i går. Det er dejligt med sådan en storbyindsprøjtning.

Christianhavns Kanal d. 6. oktober 2018.

Update:
Min skridtæller på telefonen siger, at jeg gik 13.268 skridt svarende til 8, 5 km den dag.