torsdag, oktober 11, 2018

Sensommervarme.

I vores bydel er der sat et initiativ i gang, der er finansieret af satspuljemidler. Jeg ved ikke så meget om det, men der er ansat en social brobygger, der arrangerer forskellige ting i samarbejde med frivillige og forskellige foreninger.
Jeg bor i et område med blandede boformer. Der er parcelhuse og blokbyggeri, en blanding af ejer- og lejeboliger.
I aften var der fællesspisning på den lokale skole for første gang.
Det blev en stor succes med ca 130 deltagere, dejlig mad og præmiegaver fra forskellige forretninger. Spisebilletterne kostede  20 kr og fungerede som lodsedler.

Johanne havde glædet sig til at møde sine venner fra børnehaven. Der var også flere af dem. Men ingen brune børn. Det undrede mig, for der er rigtig mange familier med arabisk og somalisk baggrund. Jeg ser dem på vej til og fra skole og hilser og snakker, hvis jeg er i haven. Fadumo, der stod for maden, og hendes tre børn var de eneste, der ikke var hvide. Det, synes jeg, er skuffende. Måske vil det ændre sig med tiden. Jeg tror jo, at brobyggeriet handler om integration, så måske skal der mere tid til.
Sensommervejret har været usædvanlig fint i går og i dag.

I går skulle min datter finpudse sit  gymnastikprogram. Og hun ville gerne have mig med. Det er raw, som er udendørstræning. Der findes raw-fitness og raw-running. Men i går handlede det om raw-mind (med henvisning til mindfulness)
Det er en rigtig dejlig form for motion, som bliver tilføjet noget ekstra i form af vind og vejr.
Jeg følte mig heldig at få sådan en time ude ved Aggerholm - ved skov og sø og så i selskab med min søde datter.
I sagens natur - eller min alders natur - var der flere øvelser, der var for svære for mig.
Men pyt med det. Jeg ville dog ikke kunne holde varmen, hvis det var senere på året.






4 kommentarer:

  1. Hvor er det en fin idé med fællesspisning, - og dejligt, at så mange deltog.
    Der kan være flere årsager til, at familier med anden baggrund ikke kommer, - dels er det måske ikke et naturligt valg i deres kultur, der kan være sproglige barrierer osv. Jeg tror der skal mere personlige opfordringer/invitationer til for at få dem med fra en start.
    Min egen erfaring fra børnenes skoletid med utallige fællesspisninger er, at de udenlandske familier gerne ville, og det gik fint, hvis de fik en hånd fra personale eller andre forældre til en start. Og så var deres bidrag til fællesbordet ofte dejligt anderledes og meget populært.

    SvarSlet
  2. Skønt tiltag med fællesspisning.
    Her i byen, og i den bydel hvor brobygning er rimelig relevant, og der hvor jeg boede før, gør de noget lignende. Der er endda bygget et trivselshus til mange andre tiltag. Blandt andet er det det sted, der er omtalt meget i medierne. Og her er der en god blanding, forholdet passer meget godt til forholdet mellem de forskellige etniske grupper.
    Vejret er fantastisk til at lave gymnastik ude pt.
    God weekend når den lander hos dig.

    SvarSlet
  3. Sikke en dejlig dag med din smukke datter, hun er vist lige så smidig som moderen.
    Ja, integration er svært, tror helt sikkert, at det er nemmere at komme første gang, hvis der er nogen at holde i hånden. Jeg huske tydeligt, da jeg for mange år siden skulle starte på fransk kursus for immigranter, jeg gik forbi døren et par gange, inden jeg gik ind, og her vi var jo alle lige fremmede overfor landet, sproget, kulturen mm. Håber I forsætter fællesspisningen og finder en måde at lokke de nye med, måske gennem skolen børnene eller noget.
    God weekend til dig

    SvarSlet
  4. Hvor ser det dejligt ud med gymnastik udenfor. Mon det er noget din datter underviser i?
    Og så håber jeg at flere af flere nationaliteter kommer med til jeres spissammen aftener

    SvarSlet