Sensommervarme.

I vores bydel er der sat et initiativ i gang, der er finansieret af satspuljemidler. Jeg ved ikke så meget om det, men der er ansat en social brobygger, der arrangerer forskellige ting i samarbejde med frivillige og forskellige foreninger.
Jeg bor i et område med blandede boformer. Der er parcelhuse og blokbyggeri, en blanding af ejer- og lejeboliger.

I aften var der fællesspisning på den lokale skole for første gang.
Det blev en stor succes med ca 130 deltagere, dejlig mad og præmiegaver fra forskellige forretninger. Spisebilletterne kostede  20 kr og fungerede som lodsedler.

Johanne havde glædet sig til at møde sine venner fra børnehaven. Der var også flere af dem. Men ingen brune børn. Det undrede mig, for der bor rigtig mange familier med arabisk og somalisk baggrund. Jeg ser dem på vej til og fra skole og hilser og snakker, hvis jeg er i haven. Fadumo, der stod for maden, og hendes tre børn var de eneste, der ikke var hvide. Det, synes jeg, er skuffende. Måske vil det ændre sig med tiden. Jeg tror jo, at brobyggeriet handler om integration, så måske skal der mere tid til.
Sensommervejret har været usædvanlig fint i går og i dag.

I går skulle min datter finpudse sit  gymnastikprogram. Og hun ville gerne have mig med. Det er raw, som er udendørstræning. Der findes raw-fitness og raw-running. Men i går handlede det om raw-mind (med henvisning til mindfulness)
Det er en rigtig dejlig form for motion, som bliver tilføjet noget ekstra i form af vind og vejr.
Jeg følte mig heldig at få sådan en time ude ved Aggerholm - ved skov og sø og så i selskab med min søde datter.
I sagens natur - eller min alders natur - var der flere øvelser, der var for svære for mig.
Men pyt med det. Jeg ville dog ikke kunne holde varmen, hvis det var senere på året.