onsdag, marts 13, 2019

Ingen dag uden billeder.

For nogen tid siden læste jeg et lille interview med børnepsykolog Margrethe Brun. Hun havde været på museum og havde lagt mærke til, hvordan forældre var mere optaget at fotografere deres børn end at dele børnenes undring eller begejstring, over det de så.
"Hvis du har fotograferet dit barn 8000 gange, så har du ikke været nærværende 8000 gange." Nogenlunde sådan lød overskriften. Hun blev trist over at se, at forældre opfordrede deres børn til at stille op på bestemte måder for at blive fotograferet og dermed afbryde barnets oplevelse eller aktivitet.
Jeg følte mig noget ramt, for jeg tit fotograferer mine børnebørn. Jeg vil gerne holde fast i deres alder og udvikling gennem billeder. Det er så hyggeligt at se tilbage på oplevelser, vi har haft.

Jeg ved ikke, hvor det citat stammer fra, men jeg kom til at tænke på det i forbindelse med billeder "Når alting er sagt og gjort, og det hele er handlet af, er følelsen tilbage."
Så måske er billeder ikke så vigtige, fordi det er følelser, vi husker?
Da jeg snakkede med min svigersøn om det, fortalte han, at da han var ung for 20 år siden, var han på rejse i USA med sin daværende kæreste. Han valgte slet ikke at fotografere, fordi han mente minderne ville stå skarpere i erindringen, når der ingen billeder var. Efterfølgende har han fortrudt det, for han kan ikke huske noget fra den tur. Kæresten havde fotograferet og lavet en fotobog til ham, men fordi det ikke var hans perspektiv, sagde det han ikke så meget.
 Så jeg fortsætter med mine billeder. Jeg afbryder ikke deres leg og beder dem om at smile eller se op eller indtage en bestemt positur. Men jeg er selvfølgelig optaget af fotografering i det øjeblik billedet/billederne bliver taget. Jeg er lige blevet færdig med en cewe-fotobog til Johanne om vores oplevelser i 2018.
I mandags, da Chr. var her, var han meget optaget af regnestykker.
Jeg blev præsenteret for adskillige opgaver. De blev længere og længere.
Til sidst måtte jeg give op og fortælle, at regning og matematik var det sværeste af det svære for mig, da jeg gik i skole.














Johanne var her i går. Hun opdagede, at min soap on a rope, en julegave, der har facon som en fisk, havde mistet halen, da den var blevet tabt på gulvet.
Hun elsker stadig at lege med vand. Og at sæbe-halestykket kunne producere så meget skum i vandet samtidig med, det blev mindre og mindre, var noget af et mysterium for hende.












I søndags var jeg til fødselsdag hos Mattias' far.
Og ingen dag uden fodbold, hvis vejret ellers tillader det. På et tidspunkt var jeg med henne på fodboldbanen, men jeg holdt mig klog af skade i udkanten.

I morgen skal jeg på værksted med bilen for at få synkroniseret en ny nøgle. For flere måneder siden opdagede jeg, at reservenøglen ikke var på sin plads. Og eftersom den ikke er dukket op, så må jeg bide i det sure æble og købe en ny.

12 kommentarer:

  1. Jeg tror såmænd Margrethe Brun har ret, - men jeg er også ret sikker på, at når man gør som du, - fotograferer for at fastholde og dele en oplevelse, så virker det modsat. Du deler jo netop din oplevelse med dine børn/børnebørn og ikke mindst med dig selv. Hvor er det skønt at du laver fotobog til Johanne med jeres oplevelser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, jeg tror også på Margrethe Brun - hun er en klog kvinde. Jeg gør mig tanker om min fotografering, så det ikke bliver indgribende i det ungerne er i gang med. Derfor er billederne heller ikke af bedste kvalitet.

      Slet
  2. Jeg tager også rigtig mange billeder, når jeg er sammen med mine børnene, ikke opstillede men som minder om det vi laver sammen. Da vi jo bor langt fra hinanden, nyder jeg billederne og minderne, når jeg er hjemme igen.
    Vi var i Kbh i weekenden hos søn og svigerdatter, og talte netop om billeder. De har lavet en billedvæg i køkkenet med bedsteforældre, søster, fætre og kusiner mm, det betyder at Laurits, der blev to i lørdags, kan navnene på hele familien. Min søn driller mig med, at billedvægen kan laves om til demensvæg, når den tid kommer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, jeg kan godt forstå, du tager mange billeder og nyder dem, når I igen er på afstand af hinanden.
      Hvor er det en god ide med en billedvæg. Netop fordi små børn kan lære navne og udseende på familiemedlemmer, de ikke ser så tit. Man kan få et godt forhold gennem billeder og fortælling. Det er godt at have en søn, der er på forkant med en demensvæg :-)

      Slet
  3. Jeg synes ikke du skal føle dig ramt ... jeg skal ikke imødegå teorien, men jeg er i hvert fald ikke enig med MB!
    Hvor tit råber børn ikke "Moar/far - se mig!", så jeg kan ikke se, hvad der skulle gå fra børnene ved at forevige situationen. Selvfølgelig kan fotograferingsmængden overdrives, men det kan alt, og jeg kan heller ikke indse, at man viser et mentalt fravær ved at fotografere et barn.
    Billeder er understøttelse af minder og/eller fastholdelse af glade øjeblikke, hvilket din svigersøn på en kedelig måde fandt ud af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, min svigersøn lærte gennem egen erfaring, at billeder må der til. Han tager mange gode billeder uden at overdrive.
      Jeg er i hvert fald stor tilhænger af billeder :-)

      Slet
  4. Der er så mange "hellige" synspunkter om brug af teknologi nu om stunder. Måske er det slet ikke det, det handler om? Jeg vil tro, at du udmærket ved, hvordan du skal være sammen med dine børnebørn og være tilstede i samværet. Nu er der også forskel på at tage nogle få billeder, som man senere kan snakke om og genkalde oplevelser og de følelser, man havde i den forbindelse, og så at tage flere tusinde, hvor ungerne er instrueret i at posere på forskellige måder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Henny, jeg mener også, der må være forskel på mængden. At det ikke bliver overdrevet. Mine billeder er fra glade aktive situationer, men det er ikke hele livet. Der er også konflikter og træthed og ugidelighed, som ikke bliver vist på billeder. Det kan være min anke, at fremstillingen bliver for glansbilledagtig. Men det er sådan, det er.

      Slet
  5. Det er helt sikkert en balance - jeg lader tiltider også telefonen blive i bilen og lader billederne være dem, på nethinden :)

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. A, sådan et bevidst valg om at lade telefonen blive i bilen, giver god grobund for billeder på nethinden :-)

      Slet
  6. Hvor lyder det dejligt, at du har lavet en cewe-fotobog til Johanne om jeres oplevelser i 2018. Jeg har lavet flere til Isabella, og hun elsker dem højt.
    Jeg er sikker på, at du deler dine oplevelser med dine børn/børnebørn og ikke er i fare for at være fraværende :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte, det er et stort arbejde at lave sådan en fotobog, synes jeg. Dejligt at Isabella elsker de bøger, du har lavet til hende. Det kan jeg godt forstå.

      Slet