mandag, marts 11, 2019

Tæt på.

Min nabo, når jeg kigger ud af køkkenvinduet, Sportscentret, skal lægge hus til kvindernes verdensmesterskab i curling.
Jeg havde ikke hørt om det, før jeg så banneret på huset og tænkte, at det er utroligt, der kan være verdensmesterskab sådan et relativt lille sted, som vores Sportscenter er.
Nu ved jeg, at banen ikke behøver at være stor.
Men hvad med tilskuerpladser?
Måske der der ikke så stort et publikum til den sport?
Gad vide, hvor mange curlingpiger, der kommer?
Hvis mit link virker, kan du HER læse om arrangementet.

I dag blev der arbejdet på at etablere en flagalle.

Det skal nok blive festligt fra d. 16. - 23. marts.
















Det er ikke så længe siden, Johanne og jeg tilbragte lidt ventetid med at kigge på curling. Det var mænd, dr spillede.

Vi ventede på, gymnastikopvisningen i en anden sal skulle slutte.

Jeg følger ikke meget med i sport, men når det foregår så tæt på, så synes jeg alligevel, det er spændende.

Rejsen til Washington er tæt på. Da min datter og jeg planlagde den tilbage i november, var der lang tid til. Nu er det allerede onsdag i næste uge. Det bliver spændende.

6 kommentarer:

  1. Boede jeg tættere på dig, så skulle vi se curling sammen. Jeg har gået til curling sammen med min mand og vores børn, da de var teenager. Det var den perfekte familiesport.

    God tur til Washington

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, det var sjovt at høre, at curling var jeres familiesport. Man skal vel være god på skøjter?
      Tak for ønsker om god tur.

      Slet
  2. Jeg husker stadig det vinter-OL, hvor curling kom på alles læber. Det var mega-hyggeligt at se på. Får du tid til at se lidt, - eller er det lige, mens du er bortrejst?

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det var vidst det år, jeg opdagede curling :-)
      Jeg ved ikke, hvordan det bliver. Stævnet starter d. 16., men da skal jeg til fødselsdag og d. 17. skal jeg have gæster. Vi rejser d. 20. så i princippet er der tid. Men jeg må se, hvordan dagene går :-)

      Slet
  3. Jeg ville have skrevet det samme som Eva, hvis ikke hun var kommet først - lige pludselig var curling blevet sjovt at se :-)
    Rigtig god tur - det bliver spændende! Jeg glæder mig til at læse om dine oplevelser.

    SvarSlet
  4. Ellen, ja dengang fulgte selv jeg med i, hvordan det gik det danske hold. :-)
    Tak for god tur ønsker. Jeg ved ikke, hvad jeg gør endnu. Jeg vil se, hvad hotellet evt. anbefaler. Om der er ture for turister,jeg kan booke mig på? Jeg kan jo også gå hen de 3 km. til Det Hvide Hus :-) Det bliver spændende.

    SvarSlet