Så mange nye indtryk. Washington D.C. 1

I går ved solopgangstid krydsede vores fly sydspidsen af Norge. Vi nød de smukke blå farver og nuancer af rosa og orange, mens månen stadig stod over flyets vinge.
Jeg tror ikke, jeg sov på den 7 - 8 timer lange hjemtur. I hvert fald var jeg irriteret over, jeg ikke kunne læse. Jeg ville ikke forstyrre min datter, for jeg troede, hun sov. Vi var hjemme ved 11 tiden, hvorefter jeg, godt træt, sov i tre timer. Resten af dage forløb uden træthed, og i nat sov jeg ni timer, men jeg er ikke rigtig på toppen i dag. Jeg føler mig så tung i hoved og krop. Det må være det, man kalder jetlag.
Det var en lang forklaring på ingenting - i hvert fald i forhold til de mange oplevelser, jeg har haft i Washington D.C. de få dage. Tre hele dage.
Jeg vil gerne skrive for at holde fast, men i dag bliver det kort.

Hotellet var kæmpestort. Alting var stort over there.
Vi boede på 7. etage på Omni Shoreham Hotel. Et gammelt hotel, der roser sig af, at adskillige præsidenter og kendte mennesker har opholdt sig her. Der er 800 værelser.
Psykologkonferencen havde 3.600 deltagere, der på forhånd havde valgt sig ind på forskellige workshops.
Min datter havde for nogle år siden været der og kendte konceptet. Det er en årlig tilbagevendende begivenhed. Og der var en hær af frivillige til at guide deltagerne rundt til de forskellige lokaliteter. Det var virkelig også nødvendigt, fordi det var så stort.
Dagen efter, da det hele skulle begynde, og jeg havde tænkt, jeg skulle ud og kigge på byen, plask-styrtregnede det. Det var ikke så indbydende i min optik. Så heldigvis lykkedes det Linda (fordi hun kender kursusledelsen) at skaffe mig adgang til den workshop, hun skulle deltage i. Formiddagens foredragsholder var George Faller med The Power of Family Therapy.  Jeg tog en to-årig uddannelse i familirådgivning for 25 år siden, og det var så vildt at høre en virkelig kompetent familieterapeut.

Hotellet har en lille eksklusiv og dyr restaurant. Ikke mange benyttede sig af den.
Men hvad sker der, når mere end 3000 mennesker lukkes ud til halvanden times frokost? Jeg tror, de forskellige workshops havde pause på forskellige tidspunkter. Men der er mange folk, der myldrer ud til omkringliggende caféer og take away steder.
Der er lange køer og ingen siddepladser.

Så hvad gør man så?
Vi købte salat ToGo. Der er mange dejlige salater at vælge imellem.

Men tiden var knap. Vi boede på 7. sal og elevatorkøen var lang. Jeg mistede tålmodigheden en enkelt gang og gik både op og ned.
Alle stole og sofaer i lobbyen og andre steder var optaget.
Jeg gjorde som mange andre: satte mig på gulvet på den lange gang. Min datter valgte at stå op.

Jeg holdt eftermiddagen fri og slappede af på værelset.
Om aftenen spiste vi mexicansk mad. Alle mulige lande var repræsenteret i restauranter rundt om hotellet.

Nu er jeg klar til at gå i seng. Jeg har ikke sovet middagssøvn, selvom jeg havde lyst til det. Jeg må hellere komme ind i den danske tid igen, og så er jeg forhåbentlig mere frisk i morgen.