Sightseeing. Washington D.C. 2

Via hotellets reception havde jeg bestilt en guided tur til de klassiske seværdigheder i Washington. Til de monumenter og mindesmærker, der tit er i baggrunden, når tv-journalister rapporterer fra det store land.
Til min store overraskelse viste det sig, jeg var den eneste deltager på rundturen. Jeg havde fem timer sammen med en guide og en chauffør, og undrede mig over, turen ikke var blevet aflyst. Måske fordi firmaet lige havde fået ny ejer? Lige i første øjeblik fik jeg lidt 'præstationsangst' ved tanken om, at jeg ikke kunne stå ned bagest i gruppen og være lidt fraværende, men hele tiden ville være den eneste i første række :-)
Chaufføren hentede mig på hotellet og var i god tid, så han tog turen i langsomt tempo gennem ambassadekvarteret og Georgetown, den gamle bydel. Han var så vidende og fortælleglad. Da jeg sagde, at han da kunne være guide, svarede han, at han også overvejede at få licens. Vi skulle samle guiden op ved Arlington. Så snart guiden var inde i bilen, sagde chaufføren ikke et ord. Det var lidt mærkeligt, syntes jeg, men de havde selvfølgelig hver deres rolle. Chaufføren var en sort mand. Næsten halvdelen af Washingtons indbyggere er sorte eller brune, og der findes  kvarterer, hvor befolkningen lever i dyb fattigdom. Guiden var en hvid mand, der oprindelig kom fra Canada.
Arlington kirkegård gjorde et stort indtryk på mig og jeg tror, jeg laver et indlæg kun om det sted.

Det Hvide Hus er selvfølgelig et sted, der vises frem. Man kommer ikke tæt på. Der er mange bevæbnede militærpersoner. Nogle står på en fast plads. Andre bevæger sig rundt.  Der bliver hver dag demonstreret her på pladsen foran huset.

Regeringsbygningen på Capitol Hill er imponerende stor og meget smuk. Den har sin egen frihedsgudinde på toppen.

Der er en stejl trappe med mange trin op.
Det er her USAs præsident hvert fjerde år indsættes i embedet.
Der kan bookes ture rundt i bygningen. Vi var kun udenfor.

Herfra er den en fantastisk udsigt ned over The Mall, som er det område, hvor de fleste monumenter og mindesmærker ligger sammen med bredt udvalg af museer. Der er gratis adgang til alle museer.
Min tur var sådan en slags oversigt over de kendte steder. Hvis jeg havde haft flere dage, ville jeg være  kommet tilbage til nogle af museerne. Måske et enkelt eller to  :-) 
Der er to slags mindesmærker og monumenter, de fleste i marmor: de der hylder præsidenter gennem tiderne, og de der ærer soldater, der mistede livet i de mange krige USA har deltaget i.

Hvor Capitol-bygningen ligger i den vestlige ende af The Mall, så afslutter Lincoln mindesmærket mod øst.
Bygningen ligner et tempel med 36 doriske søjler. Bagest i rummet sidder Lincoln og stirrer ud over søen og hen til Washington Monumentet.

Jeg undrede mig over, hvorfor, der er så mange søjler, så man føler sig hensat til antikkens Grækenland?
Forklaringen er den, at da nationen blev grundlagt og de nationale institutioner blev etableret i perioden 1785 - 1815, lod grundlæggerne sig inspirere af de gamle demokratier i Grækenland og Rom, og det gav sig også udtryk i byggestilen.













Krigsmonumenterne gjorde et stort indtryk på mig.

.Her er det den lange vinkelformede væg til minde om de 58.253 soldater, der mistede livet i Vietnamkrigen. Vinkelformen symboliserer den meget splittede holdning, der var til krigen blandt amerikanerne. Navnene på de faldne soldater er selve mindesmærket.
Jeg troede først, der lå affald og tænkte det var mærkeligt, der ikke blev ryddet op. Det viste sig at være breve, billeder og blomster.
Nej, vi spiste ikke frokost undervejs, som jeg er blevet spurgt om. Vi havde ikke tid. Men der var vand og snacks i bilen. Det tog tid at komme fra det ene sted til det andet, selvom afstandene ikke var særlig store. Men trafikken var helt overvældende. Guiden fortalte, at han havde opgivet at have bil. Det tog for lang tid at komme frem. Han boede, så han kunne cykle og tage metro. Al indkøb foretog han via Amazon. Tøj og alting.
Jeg var tilbage på hotellet 14.30 og trængte til at slappe af med benene oppe efter at have gået 7, 6 km.
Om aftenen spiste vi på en indisk restaurant. Min favorit. Min datter spiste ikke meget. Hun var begyndt at blive sløj og havde ingen appetit.

Men nu er vi jo hjemme. Chr. og Johanne med forældre har været her og spist aftensmad efter svømning.
Jeg kommer næsten tilbage Washington, når jeg sidder og skriver så meget.
Først her i eftermiddagen begyndte den tunge fornemmelse i hoved og krop at forsvinde. Jeg håber, det holder. Min nabo fortalte, at hun havde jetlag i en uge, når hun havde rejst den vej. Det vil jeg gerne være fri for.