torsdag, december 10, 2009

Før og efter.

Efter 3 mdr. i sprit (vodka og sukker) har blommerne mistet deres friske og ungdommelige udseende.
Til gengæld er der blevet en velsmagende snaps eller likør ud af det. Jeg ved ikke helt, hvad barnet skal hedde. Den er en anelse sød.
Men næste sommer vil jeg lave en større portion. Der kan godt blive en lille værtindegave ud af det. Blommerne smager iøvrigt rigtig godt, selv om de ser mærkelige ud.

Nu vil jeg gå ud og se, om jeg kan finde nogen fine flasker. Det synes jeg altid er svært. Måske går jeg ikke de rigtige steder.

9 kommentarer:

  1. Oj-oj en lækkerbidsken, mit mundvand løber. Hvor har du fundet opskriften?.
    Jeg lavede engang romtorpf af alle haven frugter efterhånden som de blev modne. De blev lagt i en god rom og sukker. Jeg siger dig, det smagte pragtfuldt, og det er jeg overbevist om, at det gør dine dejlige blommer også.

    SvarSlet
  2. Sikke en god idé til værtindegaver, Betty! Jeg har aldrig prøvet at lave sådan noget.

    SvarSlet
  3. Slivovice, go home :-)

    Det ser da godt ud. Du bruger vel Brøndum snaps? Ja, det tror jeg du skrev dengang i efteråret.
    Jeg ville nok ikke nænne at forære noget af det væk - men til gengæld servere det for gæster.

    SvarSlet
  4. Betty, hvor ser det vidunderligt ud. Held og lykke med din flaskejagt.

    SvarSlet
  5. Manna, jeg kan ikke huske, hvor jeg fandt opskriften. Næste år vil jeg prøve med rom.

    Madame, jeg skal lave en større portion næste gang for at der bliver til gaver. I år forsvinder den nok over julen.

    Ellen, den er lavet på vodka. Sidste år lavede jeg valnøddesnaps på Brøndum, og den vil jeg bruge igen til blommerne. Den er mere blød i det.

    Annette, jeg prøvede den til sild til frokost. Det kan den godt bruges til.
    Desværre fandt jeg ingen flasker i den genbrugsforretning, jeg var inde i. Der er åbenbart rift om dem.

    SvarSlet
  6. Betty,

    Jeg lovede Monica at finde den opskrift på gulerods-appelsinsuppe; men nu har jeg endevendt køkkenet... og den er væk!

    Men jeg mener, at jeg brugte et alm. løg, 4-5 gulerødder i skiver, en stilk bladselleri - kogte det ca. 20 minutter med ca. 1 l bouillon med krydderier (ingefær osv.) Så blendede jeg det inden jeg kogte det op med saft af 1 appelsin.

    Desværre er det lille hæfte røget ud, tror jeg - jeg prøvede at lede på supermarkedets hjemmeside (den kom derfra) - men der var den heller ikke!

    Men jeg håber, at Monica kan finde frem til noget fornuftigt med dette!

    Hav en dejlig dag!

    SvarSlet
  7. Kære Nille, tak for besværet. Det lyder anvendeligt. Du er en perle!

    SvarSlet
  8. Håber du finder nogle fine flasker,for det fortjener snapsen.

    SvarSlet
  9. Det er en fantastisk ide - har aldrig prøvet at lavde dem. Hvor meget vodka og sukker skal der til. Måske du kan finde flasker i en antikvitets butik! KNUS

    SvarSlet