søndag, januar 10, 2010

Jagten på solopgang.

I dag overholdt jeg mit forsinkede nytårsforsæt om at gå en tur omkring den tid, solen står op. Skal helt sikkert ikke gælde til sommer ;-)
Da Henrik bor på Frederiksbjerg, er der ikke langt til Marselisskovene, og så var det nærliggende at tage en kongelig udsigt.
Stående på terrassen, (ja, der var andre før mig, der var gået over snoren op af trappen, kunne jeg se på sporene i sneen) havde jeg en fin udsigt over Århusbugten. I dag er det ikke let for solen at komme igennem skymasserne.
Der er adgang til parken, når kongefamilien ikke er her. Og der er mange oplevelser at få både når det handler om planter og om skulpturer. Især om sommeren, når roserne blomstrer i rosenhaven bagerst i parken.
De kongelige krydderurter, delvist dækket af sne, omgivet af kunst.
Salvie er en af dem - og timian.
Ved lystbådehavnen ser himlen næsten ud som et snedækket fjeld. Jeg får vist ikke mere ud af at jagte solopgangen i dag. Avisen, birkes og den varme te, trækker hjemme hos Henrik.

5 kommentarer:

  1. Sikke dejligt at man kan komme ind i parken når kongefamilien ikke er der! Skønne billeder. Sikke et trick med den proptrækker!!!!!! KNUS

    SvarSlet
  2. Nej det er ikke altid let at fange en smuk solopgang, det kræver det helt rigtige skydække. Men så er det jo dejligt at der er masser af fine oplevelser at få mens man er på jagt...

    SvarSlet
  3. Det er nogle dejlige billeder du har taget, Betty - hvor er det godt, at man har lov at bruge parken, når kongefamilien ikke er der. Den oplevelse har jeg til gode ...

    SvarSlet
  4. Tina, det er et dejligt sted at gå tur. Ja proptrækker metoden gør det lettere ;-) Knus til dig.

    Marina, jeg er en hund efter solopgange og nedgange. det er så fascinerende at se alle de forskellige skyformationer og farver. jeg kan ikke se så meget af hele paletten hjemmefra, men så er det dejligt, der er mange oplevelser, mens man er på jagt.


    Tak Madame, måske har du gået i parken ved Fredensborg? Jeg ved nu ikke, om den er åben?

    SvarSlet
  5. Der må være rigtig smukt ude ved Marselisborg, når der ligger et lag sne.Det er rigtig smukke billeder du har tage.

    SvarSlet