lørdag, januar 23, 2010

Januarglæder

Mens frosten stadig bider udenfor, prøver jeg at lokke med foråret indenfor i varmen.
Min nabo har de to buske, som jeg ikke synes er så interessante, når det er deres tid ude i haven.
Ribes lugter som kattepis og forsytia er på en måde for meget - altså når de blomstrer derude.
Men så meget større er glæden ved at drive dem frem her i kolde januar.
Ribes er sjov og overraskende, fordi blomsterne bliver hvide og forsytiaen er bare skøn i begyndelsen af februar.
De første dage stilles de i vand et køligt sted, så de ikke får et chok over temperaturforskellen.
Når de kommer ind i stuens varme, skal de engang imellem have et lille brusebad, så knopperne ikke tørrer ud.
Og så går jeg ellers og holder øje med størrelsen på knopperne og glæder mig over, at fru Per'sen gerne vil dele.
 Der går nok et par uger, før de springer ud.

4 kommentarer:

  1. Ja Betty, vi er nødt til at gøre hvad vi kan, for at få foråret indenfor, mens vi venter på det udenfor. Og når du så har så gavmild en nabo, så er det jo dejligt.
    Forsytia har jeg altid brugt at tage indenfor og jeg husker stadig min irritation over, at forsytiaen var 2 - 3 uger længere fremme hos min tidligere svigermor på Fyn, end den var hos os i det barske nordjyske klima ☺
    Jeg læste dit sidste indlæg om damen der blev overfaldt pga. hundelorten. Det er nok lige at gå over grænsen at overfalde folk fordi de ikke vil samle hundens efterladenskaber op, men når det er sagt (skrevet), så mener jeg at en holdningsændring blandt hundeejere er tiltrængt. Vi havde hund i 13 år og min datter nu i 12 og vi har begge altid haft lommerne fyldt med hundeposer, der blev brugt og sådan skal det også være, mener jeg. Man kan bestemt ikke forvente at haveejere er ligeså interesserede i at rydde op i klatterne og på sin vis forstår jeg såmænd godt manden, selv om han er gået et godt stykke over stregen. Ideen med flagene er sjov og hvis det så virker, så er det jo helt fantastisk.
    En rigtig god weekend til dig.

    SvarSlet
  2. Annette, det er alligevel meget, der er så stor forskel på Fyn og Nordjylland, at forsytiaen springer ud 2-3 uger tidligere.
    Jeg havde også altid lommer og tasker fulde af hundeposer dengang, jeg havde hund. Der bliver jævnligt talt og skrevet om hundeejere skal rydde op efter deres hunde, så mon ikke det hjælpe?

    SvarSlet
  3. Se nu lærte jeg noget nyt, brusebad og langsom tilvænning :-)
    Sker der ikke noget med buskene, når man klipper i denne kulde?

    god søndag aften :-)

    SvarSlet
  4. Lene, buskene tager åbenbart ikke skade af at blive beskåret her om vinteren. Det er ikke i stor stil. Bare nogle grene.

    SvarSlet