torsdag, december 05, 2013

Midt i en Bodil ...

For første gang, i meterologiens historie her i Danmark, har en storm fået et navn.
Opdatering: Eva fortæller, at der tidligere har været en storm, der havde navnet Allan.
Bodil raser lige nu, og vi bliver rådet til at blive indendøre.
Det gør jeg gerne, mens jeg kan høre, det rusker i træer og murværk. Jeg har også hørt fra mine kære og ved, de er kommet hjem i god behold.

I formiddags var jeg på biblioteket. Da blæste det kun lidt, men regnen stod ned i tove.
Det er ikke sjovt at være postbud. Så er det godt at kunne mødes med kolleger til en lille pause på biblioteket. Udenfor, de grønne post-cykler. Indenfor, de røde post-jakker.

Jeg var nr. 70 på ventelisten, da 3. bog i Jan Guillous romanserie om Det Store Århundrede udkom. Den hedder Mellem Rødt og Sort. Nu er jeg rykket til nr. 50.
De to første, der udkom i 2011 og 2012, 'Brobyggerne' og 'Dandy' læste jeg i en ruf, til trods for at de er på flere hundrede sider.

Nu har jeg for ikke længe siden set en tv-diskussion mellem Jan Guillion og Pia Kærsgaard, og jeg blev virkelig skuffet over Jan Guilliou. Jeg havde forventet nogle intelligente, skarpe argumenter. Men hans bidrag var så floskelpræget. Pia Kærsgaard kørte også i en rille, men jeg havde ikke så store forventninger til hende.
Det er som om, det har påvirket min lyst til at læse den nye bog. Måske har jeg helt mistet lysten til det? På den måde gør det egentlig ikke noget, jeg er langt nede på listen.
Men det er jo noget pjat. Forfatterens personlighed har ikke noget at gøre med hans evne til at skrive
romaner.
Og jo, jeg skal selvfølgelig finde ud af, hvordan det går med de tre hovedpersoner.

Opdatering ved 22 tiden.
Blæsten er taget af, og der er kommet et fint lag sne.
Temperaturen er faldet til lidt under frysepunktet.

7 kommentarer:

  1. Jeg har ellers læst stort set alt fra hans hånd, men ikke denne trilogi. Eller hvad det er ... er der mere end tre? Det må jeg have set på. Synd han skuffede sådan som person, men du har ret i, at du nok skal forsøge at abstrahere fra det, for han skriver jo smaddergodt.

    SvarSlet
  2. Ellen, det er en trilogi. Der kommer ikke flere bøger om de tre norske brødre, som kommer til at opleve udviklingen i det 19 århundrede fra forskellige positioner i Tyskland, England, Norge og Tanzania. Forfatteren synes, der er skrevet så meget om 1. verdenskrig i Europa, så derfor ender den ene bror som brobygger i Afrika i nogle år. Krigen ses her gennem de europæiske koloniherredømmer. En anden bror rejser til England, da de tre har afsluttet deres ingeniøruddannelse i Tyskland. I London er det Gatsby-tid og kamp for kvinders rettigheder.
    Nej, nu skriver jeg for meget. Lad dig ikke afskrække.
    Læs dem.

    SvarSlet
  3. Der er faktisk en tidligere storm, der fik navnet "Allan". A-B....., du ved. Godt at det ikke er lige nu, stormen hedder Allan efter de dønninger Vild med dans har givet;)

    Og TAK! Jeg havde helt glemt at holde øje med Guillous 3. bog, men nu er jeg nr. 5 til lydbogen. Den er end nu ikke kommet på biblioteket, men den er oprettet, så man kan reservere. Jubiiiii. Jeg glæder mig sådan til den, selvom nr. 2 ikke var helt så god som den første.
    Jeg tror desværre mange vil skuffe i diskussion med Pia K., - hun er ikke helt nem at danse med. Autentisk er vist ordet, - hun har fuld overensstemmelse mellem holdninger, ord og fremtræden, og holder sig fuldstændig på egen banehalvdel. Ikke noget med at hæve sig op.... Faktisk temmelig dygtig, desværre. Jeg holder mig nu til Jan Guillou.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, tak for oplysningen om Allan. Det var faktisk i tv, jeg hørte, at Bodil var første navn.
      Jeg synes heller ikke 'Dandy' var på niveau med første bog, så det er spændende, hvordan den nye er?

      Slet
  4. Jeg har aldrig læst noget af Guillou, der har nok været for meget "dem skal du da læse", for så mister jeg lysten ;-) Jeg kan godt lide Evas kommentar om Pia K. for selv om jeg aldrig ville stemme på hende og hendes parti og den kvinde kan få mig op i det røde felt, så kommer jeg faktisk til at kunne lide hende mere og mere som person, aldrig hendes holdninger. Måske fordi hun ikke er så meget på mere ;-) Det er da fantastisk godt gået at starte et parti og så i dag er med til at bestemme.

    SvarSlet
  5. Ellen, jeg kender godt det med at blive overfodret med anbefalinger om bøger og film.
    Ja, Eva har formuleret det fint om Pia K. Jeg hører også til dem, der er imponeret over hendes dygtighed. Ikke hendes teorier, men hendes evne til at sætte dagsordenen.

    SvarSlet
  6. Lene undskyld. Jeg kom til at skrive Ellen i det svar, der er til dig.
    LENE - tak for din kommentar. ;-)

    SvarSlet