Øjjjjj... hvor har vi det godt! Samvær med vore nære og kære og en masse lækker mad. Mobilitet og samfærdsel der betyder, at afstand ikke er nogen hindring, og at dem der til daglig bor langt væk også kommer indenfor kigge-i-øjnene-og-gi-knus-radius.
Jeg har været til frokost i Henriks familie, og hos mig var vi 10 til frokost i går. Så kan der heller ikke være flere omkring mit bord. Og køkkenet bliver ren kaos, når vi begynder at bære brugte ting ud i det lille rum. Heldigvis er der god hjælp at få af gæsterne. Der er 2 nye mænd i familien denne her jul: Svigerinden, som har været alene siden min bror døde for 7 år siden har fået en kæreste, så det er dejligt. Og ældstes kæreste har heller ikke været her en jul. De er ikke de rene årsunger, de 2. Ellers vil jeg synes, det er svært med al den indforståede snak og gamle historier og minder, der fyger rundt om bordet. Det var rigtig hyggeligt, de var med, og de blev ikke afskrækkede! Der har også været tid til et par lange gå-ture. De efterladte badetøfler på broen ved kajakklubben fortæller, at der er en enkelt kajakroer ude i det kolde vejr.
Uforfalsket hygge, og hvor er det dejligt, at det findes.
SvarSletSifka, tak for din kommentar. Jeg læser med glæde din blog. Du ønskes et godt nytår
SvarSletNæhhhhh, du køber også Harboes økologiske sodavand. Jeg er vild med den. En eller anden dag bliver jeg altså nødt til at skrive et indlæg om den!
SvarSlet