Julekort.

Lad det være sagt med det samme: Jeg elsker at modtage julehilsner. En konvolut med julemærker på og leveret af postbudet er noget særligt. Det er hyggeligt at åbne det, glædes over motivet og læse indholdet, stille det til pynt, tage det frem og læse det igen.
Hvorfor er det så lige, det er så svært at få skrevet de julehilsner selv?? Måske er det mine egne forventninger om, at det ud over julehilsner skal være et langt velskrevet resume over året, der snart er gået??

Så er det, jeg tænker på de julekort, mine forældre skrev og modtog. Det var et kort som et postkort. Ikke et foldet med konvolut til.
Teksten var den nødvendige - og ikke andet. Jeg ved ikke, om det var fordi, vi tilhørte den meget ordknappe race fra Thy ;-). Julekortene lå så i en stak på bordet i en skål og en del af samværet i juledagene, når vi var på besøg eller selv havde gæster, var at læse hinandens julekort. Ikke at vi fik nogen informationer. Men mere det her med, at så havde den og den tænkt på os og omvendt.
Jeg tror faktisk, at jeg vil gøre det til næste år. Sende sådan et spartansk kort med en julehilsen. Det er lidt ligesom et kort fra et feriested. Det handler heller ikke så meget om information. Det siger noget om, at du er i mine tanker også her på det fjerne sted. Og til jul er du i mine tanker midt i al travlheden.
Eller måske er den elektroniske julehilsen kommet for at blive. Jeg glæder mig også over de mails, jeg har fået med vedhæftet fil med billeder og fælles brev til mange. Og en lille hurtig sms er da også hyggelig. Uanset udtryksformen, så er det tanken, der tæller.


Men jeg kunne også bare have købt nogle flere af de her kort, dengang jeg var der, hvor de blev solgt......;-)