I slæbesporet 2

Her kommer de rigtige billeder, der hører til mit tidligere indlæg.
Der er noget, der driller...... noget med HTML ???? Arghhhhhh.... What to do??

I slæbesporet 1

Jeg må vist befinde mig i slæbesporet, både når det handler om den bog, jeg læser lige nu, og den kage jeg har spist i dag. Bogen eller milleniumtrilogien har forlængst rundet en million solgte eksemplarer her i landet og syv millioner i Frankrig - bare for at nævne et par lande som eksempel på en popularitet, man skal lede længe efter. Filmen, der havde premiere i går, får fine anmeldelser.
Jeg var blevet rigtig nysgerrig og selv om jeg ikke plejer at blive fanget af en krimi, så måtte jeg altså finde ud af, hvad "Mænd der hader kvinder" handler om.
Nu er jeg fanget og kan næsten ikke lægge den fra mig. Jeg må finde ud af, hvad der skete med Harriet, og hvordan Lisbeth Salander arbejder......


Der har ikke rigtig været anledning til at spise fastelavnsboller, men da jeg så, at Schweitzerbageren i Bruunsgade stadig havde dem, så måtte det altså blive i dag. Flotte og overdådige ser de ud. Der er rigeligt til 2 i sådan en fastelavnsbolle. Efterfølgende må jeg indrømme, at de bedste fastelavnsboller, jeg har spist, har været hjemmebagte" />

i haven

En lille times tid med en rive, kan gøre underværker på min lille matrikel til venstre på billedet. Jeg lader blade ligge (ikke på græsplænen) og staudetoppe stå om efteråret for at berige jorden og beskytte stauderne. Det ser ikke så pænt ud, men jeg har ingen klager fået...
Jytte og Tage der bor til højre er min inspiration og lidt også min målestok. Alle, der skal ind i huset, går op med min have til den ene side og deres til den anden.
Vi har meget forskellige haver. De har små buske og træer, så der er noget at kigge på hele året.
Jeg elsker alle forårsløg - vintergækker, erantis, krokus, perlehyacit, scilla, store og små påskeliljer og tulipaner i mange farver. Jeg har forskellige stauder og sommerblomster. Så er der også rabarber, purløg, timian, citronmelisse, mynte, persille, et blommetræ, en syrenbusk som er vokset til et træ og troldpilen som giver et lille hjørneskjul ved terassen.

Alle de løg og sommerblomster betyder, at der er ret bart om vinteren. Men det er sådan, det skal være.

Græsplænen er dog et problem; den er fuld af mos. I et haveprogram forleden så jeg en maskine, der hedder en vertikal skærer og anvendes den, bliver græsplænen som ny. Skulle måske leje én?

Om ikke så længe står der store rabarberblade og strutter her!

Vintergækkene, både de enkelte og de dobbelte, har deres glansperiode lige nu.

De er fra haven på Djernæs Mark - mit barndomshjem fra 1947 til min mor flyttede i 2001.

De trives godt i midtjysk jord.

om dit og dat

Jeg har det med at gemme spændende artikler, som jeg selv vil læse igen, og som jeg tror vil interessere den ene og den anden af mine kære. Det resulterer i, at der opstår bunker med udklip.
Her til morgen har jeg lige været i gang med at reducere en bunke, og jeg kan konstatere, at nogen ting slet ikke er så spændende, som jeg syntes ved første øjekast, så der er smidt ud med hård hånd.
Nogle citater, som jeg faldt over igen, passer ind i den artikel, der kan læses i Politiken i dag om ældre og ensomhed. Dansk Røde Kors har fået foretaget en undersøgelse af danskeres forestilling om at blive gamle. 1200 mennesker er blevet spurgt (det oplyses ikke, hvem de er - yngre, tror jeg) Halvdelen af de adspurgte frygter at blive ensomme. I virkeligheden er det sådan, at færre ældre end vi tror, er ensomme, oplyses der. Så min konklusion er, at det er mere udsigten til alderdommen der er skræmmende, end det er at befinde sig i den!
Jensen og Klein har skrevet en bog om at være på pilgrimsrejse (ikke på Caminoen og den slags steder, men i livet) Bogen slutter sådan her: "Jeg synes, det er fantastisk at blive ældre. Indtil videre er det det bedste, der er sket i mit liv. Jeg har også været mange år om det, men det har været hele sliddet værd"
En ukendt siger: It's very simple. As you grow, you learn more. If you stayed at twenty-two,
you'd always be as ignorant as you were at twenty-two. Aging is not just decay, you know. It's growth"
Og om livsfortællinger, som er blevet populære siger Gabriel Garcia Marquez: Life is not what one lived, but what one remembers, and how one remembers it in order to recount it"

Slut med det!! Jeg vil gå ud og rydde lidt op i haven.
Men lige tilsidst denne her. Jeg ved ikke hvem forfatteren er:
"Life is either chicken shit or chicken salad!"
jeg vælger salaten. ;-)

Undre, undre.......

Da mit blik gled ned over siden med dødsfald i den lokale avis, blev jeg virkelig overrasket og måtte smile lidt for mig selv.
Der var en ganske almindelig annonce om en kvinde, som var mor, svigermor, mormor og farmor. Der var på familiens vegne en række almindelige navne på pårørende til sidst. Men på allersidste linie stod der "og kattene Mozart, Trofast og Kandis"
Så er det jeg tænker, om de mon skal med til begravelsen? :-)
Forhåbentlig er der nogen mennesker, der kan tage sig af de efterladte katte. Det havde hun nok sørget for, den katteelskende dame.

På turen...

På turen mødte jeg ham med den blinde hund.
Den kompenserer ved at slå lyttelapperne ud. Den er ikke i tvivl om, hvor hende med godbidderne står. Det er lidt synd, synes jeg. Men hvad ved jeg.......

Der er endnu udsigt til Silkeborg Langsø fra stien, men det varer ikke længe, så er det hele dækket af grønne blade.

Irsk .....

Irsk stuvning - Irish stew - (det lyder bedre) er en af mine favorit vinter-simre-retter. Der er ikke den store begejstring for den i min familie, så jeg laver den, når jeg er alene.
Jeg bruger: lammekød i tern, der brunes sammen med løg. Boullion hældes ved. Hvidkål, gulerødder og kartofler i store stykker tilsættes sammen med et laurbærblad og timiamstilke + salt og peber. Det hele simrer i ca. 1,5 time og resulterer i en herlig smag!
Efter ældstes mening ikke den mest fotogene ret. Det kan jeg ikke være uenig i. Men det er nu heller ikke altid udseendet, det kommer an på!

Utak er.......

Utak er verdens løn, siger et gammelt ordsprog. Jeg er ikke sikker på, jeg er enig i den formulering.
Men jeg er sikker på noget andet, og det er, at utak er fuglenes løn!!
For et par år siden købte jeg et fint lille foderhus med stråtag. Fuglene syntes ikke, at et foderhus skulle være stråtækt, og de begyndte straks at pille stråene ud et for et. Nu står der bare sådan et miserabelt og afribbet hus tilbage! Jeg fodrer med solsikkefrø og en blanding af vildtfuglefrø. De elsker det. Men hvad er takken?
Jo, de bruger stakittet som toilet!!

Alligevel købte jeg en ny pose med 2,5 kg solsikkefrø i dag....

De skal jo have noget at stå imod med, når de nu snart skal i gang med redebyggeri!

A nice surprise.......

Jubiiiii, jeg har fået en award!!
Det er rigtig dejligt at høre fra andre og blive påskønnet af andre, der læser ens blog.
Tusind tak, Nicolai

The Lemonade Award is given by a previos winner to 5 bloggers who have shown great attitudes and/or gratitude this week. It’s a great way to show these people that you appriciate them. All you have to do is:

1. Put the logo on your blog or post.

2. Nominate at least 5 blogs and be sure to link your nominees within your post.

3. Let them know that they have received this award by commenting on their blog.

4. Share the Love and link to this post and the person from whom you received your award.

Fordi Betty's blog afspejler et hyggeligt og betænksomt menneske som jeg nyder at følge igennem vintermørket.

Nu kommer den helt store udfordring for mig: at linke til dem, jeg vil give den videre til!!

Men indtil videre er det gået meget godt!

Hvad nu, hvis dem jeg vil give awarden til allerede har fået den??

Nej, jeg gør det alligevel - altså giver den til nogen som andre også har givet til!

Og det gør jeg, fordi jeg vil fortælle dem, at jeg elsker at læse deres blog!!!

Nille, fordi hun skriver spændende indlæg om kunst og kultur og meget andet.

Tina, fordi jeg bliver taget med på tur rundt i London.

Fisker, fordi hun fortæller om livet i en spansk svigerfamilie.

Lene, fordi hun fortæller om livet på et apoplexiafsnit, som jeg kender fra mit arbejdsliv.

Emmaline, der inspirerer mig med sine daglige billeder.

Og for jer alle gælder, at I skriver og viser frem med varme og humor, så det er en fornøjelse at følge jeres blog.

Men er der regler om, at man ikke må give awarden til én, der allerede har fået den??

Nå så, godt jeg ikke kender reglerne. ;-)

Indtryk eller aftryk......

Efter en weekend med mange indtryk men ingen billeder, har et tema lejret sig som et aftryk, jeg går og tænker over.
Undervisningen har bl.a. budt på tekster og diskussioner om etiske overvejelser i forbindelse med stamcelleforskning. Om teologiske overvejelser i forbindelse med krig og fred. Om Paulus' brev til romerne, om den nye Paulus forståelse - godt at få ham placeret i den tid og den kultur, som han hørte til i, og som ikke er vores. Vi har haft en ny underviser: Steen Bonde, sygehuspræst på Skejby Sygehus. Hans emne er sjælesorg. Ordet er dårligt oversat fra det tyske Selensorgen (det ser forkert stavet ud:-)
Men Sorgen betyder omsorg. Altså sjæleomsorg.
Dagens emne var narrativ (fortællende) sjælesorg, og handler kort fortalt om, at alvorligt syge og døende mennesker oplever stor lindring ved at fortælle deres livshistorie.
I oplægget hørte vi om identitet. Engang levede vi i en énhedskultur med fælles fortællinger og fælles forståelse. Sådan er det ikke mere. Vi lever i en fragmenteret tilværelse, hvor vi bevæger os ud og ind i forskellige temaer og interessefællesskaber. Det betyder, at rødderne bliver mindre faste, og at de må findes i os selv. Identiteten dannes i mødet med andre. I det indtryk andre har gjort på os, og i det indtryk vi har gjort på andre.
Det er identitetsstyrkende at fortælle om sit liv.
Lige præcis der var det, jeg begyndte at tænke på, at blogging for mig handler om at styrke min identitet. Livshistorien handler om den selektive fortælling om et liv. Fortællingen kan ændre sig; fokus kan flyttes; der bliver mere at fortælle. Historien kan brydes ned og rekonstrueres. Der kan ske en dekonstruktion, som betyder at de enkelte elementer/temaer omorganiseres.
Den selvberoende identitet giver god mening for mig. At fortælle hvem man er - at illustrere med billeder, men hele tiden bevidst om at det er en flig af mit liv, jeg viser.
Livsfortælling er en øvelse i at fortælle om sig selv uden at blotte sig, siger Steen Bonde.
Herefter udspandt der sig en diskussion om forskellen på at afsløre sig og at blotte sig.
Men slut for nu om min teologi weekend.

orange

Mit fredagsbillede er taget i juni måned 2007 i Tversted. Vi boede i et lejet sommerhus, og der var fantastiske solnedgange at overvære, mens vi sad i bilen og spiste is fra det blå ishus.
Det med at køre ned på stranden og sidde i bilen nede på stranden var næsten helligbrøde for mig. Jeg kender bedst Vesterhavet langs kysten i Thy, og der kan man ikke køre ned på stranden.
Men man har godt nok udsigt fra 1. parket og uanset hvor koldt det er, så kan man sidde lunt, så længe man gider. Det er min teologi-weekend, så jeg ved ikke, om jeg får øje på de lilla farver i morgen. Jo, jeg får nok øje på dem, men måske får jeg ikke tid til at blogge.
God weekend til alle i blogland.

Gul.

Torsdag er gul.
Det første mit blik fladt på i badeværelset her i morges, var den gule sæbeholder som yngste gav mig i julegave for nogle år siden. Et tryk på hovedet - og sæben kommer ud under næbbet. ;-) Italienske Alessi, der bl.a. designer sjove køkkenting, står for denne her pudsige and. Jeg har en fødselar, jeg skal ud at gratulere, så der kommer nok ikke flere gule billeder fra mig.
Men jeg vil helt sikkert få øje på en masse gult.

Den grønne dag.

Jeg har lagt mærke til i dag, at selv om det er februar, så er der utrolig mange grønne farver ude naturen. Der er grantræer og andre slags stedsegrønne buske og træer. Selv græsset, der titter op af sneen er grønt. Det er en fin øjenåbner at have en bestemt farve i tankerne.
Jeg går lidt til og fra bloggen, fordi jeg også er i gang i køkkenet, og jeg har lige gjort porrer istand, mens jeg glædede mig over alle de grønne nuancer lige fra de mørkeste til de lyseste, der findes i den grønsag. I sidste uge tog jeg halskæden med de grønne glasperler i brug igen. Jeg har haft den i mange år, og den har ligget i dvale. Nu er den kommet på banen igen. Jeg synes, den har smukke former og farver.

Farveopsamling

Den røde og den blå farve fra de foregåenede 2 dage ramte mig i dag i form af en lækker, tyk, blød latexagtig gulvbelægning i karateklubbens træningslokale.
Da jeg i efteråret blev ramt af blog-manien, blev jeg slået ud af kurs! Kursen handler om, at når jeg ikke går på arbejde mere, så skal træning være mit "arbejde" - altså en daglig ting.
Min nabo til køkkensiden er Sportscentret, som ud over fitnesscenter også huser alle mulige klubber.
Jeg er godt i gang med konditions og fitnesstræning. Det har knebet lidt med aerobic og pilates, som er kl. 10 og kl. 11 onsdag formiddag. I dag blev så dagen, og det foregår i karateklubbens lokale. Siden jeg var der sidst, er lokalet blevet forbedret med den omtalte gulvbelægning og forskellige billeder og plakater på væggene.
Billederne her er til ære for de sødeste, som har tilbragt rigtig mange teenage-timer med karate. Klub og træningslokaler var ikke så fine dengang. Det var den lokale skoles gymnastiksal.

Det flotte logo, som I havde på jeres gi.

Mon I kender dem, der optræder på plakaten?

Og sådan fik jeg repeteret den blå og den røde farve!

Blå tirsdag

Det var hos Vibeke, jeg for et par dage siden læste om legen med at illustrere dagene med en farve. Læg lige mærke til at jeg kunne lave et link i dag!!!! :-)
Først tænkte jeg, at jeg vist ingen blå billeder havde, og der var heller ikke blå himmel her i dag.
Men i 2007 har jeg fotograferet denne her nye (men allerede med blomst) klematis, som vokser sammen med en rose. De er plantet for at dække en kedelig stålbjælke, som bærer den nye store altan på 1. sal, men som står lige foran min terasse.
Allerede sidste sommer voksede begge planter meget, og jeg glæder mig til at se, hvordan de vil udvikle sig i 2009. Da jeg kiggede mig lidt omkring, opdagede jeg de blå vinflasker, som har stået på det gamle bord på terassen sammen med blå blomster og lanterner. Jeg har glemt at tage dem ind, og den ene er frostsprængt. Den tyske hvidvin blev udelukkende købt på grund af de blå flasker. Den smagte ikke særlig godt. Men flaskerne er da fine.

For et par uger siden faldt jeg for den lille blå vase i en genbrugsbutik. Jeg kunne lige se for mig, at den var fyldt med vintergækker. Eller med gule erantis, så det blev de svenske farver.

Begge blomster står tappert derude i sne og frost. Væksten er nok gået i stå her i kulden, men der skal ikke meget varme til, før jeg kan få en buket.

Sådan kunne jeg få øje på flere blå ting, da jeg først fik opmærksomheden henledt på dem. Det har nok noget med mindfulness (som var et tema hos Madame for et par dage siden) at gøre!

Jeg vil male dagen rød....

Der er en leg i gang her i blogland, som handler om at hver dag i denne uge har en farve. Man skal så lægge et eller flere af sine billeder frem på bloggen med dagens farve. Mandag er rød.
Jeg er ikke skrap til at linke, men jeg læste om det hos Vibeke. Mit billede er taget i marts måned på Gran Canarie for 2 år siden.
Jeg har nærmest ingen røde billeder, opdagede jeg, da jeg ledte i mine mapper.
Det må jeg gøre noget ved.
Tirsdag er blå.

Butterbeans....

I en af mine yndlingssalater er den store hvide bønne, som ikke er hestebønnen men som hedder butterbean og på dansk limabønne, den vigtigste ingrediens.
Hemmeligheden under tilberedning er, at den skal koge under svag varme ellers sprækker skindet, og af samme grund skal den blive i kogevandet, mens den køler af. En limabønne med sprækket skind ser lige så kedelig ud som en pølse, der har lidt samme skæbne i sit kogevand!
Bønnerne skal stå i blød natten over. De skal koge 30-45 min. til der stadig er lidt bid i dem. Koger de for længe bliver de melede. Min salat i aften bestod af rucola, kogte kartofler med lidt bid skåret i tern, optøede grønne ærter, fintsnittede porreringe og selvfølgelig bønner. Lidt løg og hvidløg hakkes fint og blandes med en god olie og saften af en halv citron og hældes over. Salt og peber kværnes over tilsidst.

Jeg har været til styrke og konditionstræning i dag - og stemmetræning. Jeg må sige, at det er lettere at træne kroppen end stemmen. Det hænger nok sammen med, at jeg nærmest altid har dyrket en eller anden form for gymnastik eller sport, og det med stemmen er ret nyt. Men uanset hvad, så får jeg god energi af det.

I sne står.....

I morges dalede sneen stille og fint ned og havde allerede lagt sig som et hvidt tæppe på jorden og over træer og buske, da vi kom ud.
Det kræver lang betænkningstid, før man går helt ud, når man er en gammel hund.........

Der er andre med små fødder, der allerede har været ude at gå.

En dejlig aften

Lækker mad i gode venners hjem.........Så kan man ikke forlange mere!
Vi fik snakket om stort og småt og blev opdateret på hinandens liv. Det føles rart og trygt at være i selskab med mennesker, man har kendt i mange år, synes jeg. Og havde jeg tænkt mig om, så ville jeg have brugt en af de mange Valentine ting til at vise, at jeg sætter pris på dem.
Ja, jeg ved godt, det er meget kommercielt, alt det med Valentine. Men sådan en kollektiv gåen amok i at vise sine kærlige følelser, er nu alligevel meget sjovt !! Men nok også meget udansk. Veninden har flair for at sætte ting sammen og skabe stemning.

Om det så er gæstetoilettet, så er der også noget for øjet at undres og frydes over.

For 1000 år siden....2

Jeg kunne ikke slippe tanken om, hvem Knud den Helliges kone var, og i min søgning kom jeg til Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
Hun hed Edel eller Adela, og hun var en af de kvinder, som var udset til at styrke de politiske bånd mellem Middelalderens fyrstehuse. Hendes far var en magtfuld flandersk greve. Hun var kun 14 år, da der blev arrangeret ægteskab mellem hende og Kong Knud i 1080. Det blev et kort ægteskab, fordi Knud blev slået ihjel i 1086. De havde da fået 3 børn. Ingegerd, Cæcilie og Carl. Hun rejste tilbage til Flandern sammen med Carl. De 2 døtre måtte hun efterlade. Hun ville have haft sin mands lig med, men måtte opgive det.
Gad vide hvad der ligger i den oplysning, at hun ville have sin afdøde mand med sig? Mon det havde noget med kærlighed at gøre? Eller var der mon også politik i det?
I 1092 havde Edels far arrangeret et nyt ægteskab. Denne gang med hertug Roger Bursa af Apulien. Hun var nu 26 år og måtte efterlade sin søn Carl i Flandern. Hun fik 3 sønner sammen med sin nye mand. De 2 døde som små. Sønnen William efterfulgte sin far, som døde i 1111. Indtil sin død i 1115 regerede Edel som formynder for sin søn. Hun blev 51 år.
Det var de faktiske forhold. Men hvordan har hun haft det, den lille Edel, som så tidligt måtte flytte hjemmefra. Og som måtte forlade sine 3 første børn og som mistede 2 små?? Det må have været rigtig barskt. Hvordan mon forholdet har været til hertug Roger? Mon han har været en god mand? Mon der har været kærlighed imellem dem?
Hvor er de henne, dem der skriver historiske romaner....Maria Helleberg eller hvad hedder de?? Der er da stof i historien om Edel.

Ude er godt.....

Ude er godt - hjemme er bedst, tænkte jeg mens jeg gik på Torvet i Silkeborg. Sidste lørdag, da jeg gik rundt blandt boderne på Ingerslev Plads i Århus, lød det lidt spidst "køb hellere noget i stedet for at fotografere". Her er der en mere hyggelig stemning lige meget om man køber noget eller ej.
Tulipanerne med den blå krøllede kant så helt kunstige ud, men de var levende. Mere sjældne end kønne! Vi skal spise hos gode venner i aften, så jeg skulle kun købe blomster. Det blev ikke de underlige tulipaner!

2 kvinder der står og snakker og på cyklens bagagebærer har de hver en kasse farvestrålende aurikler - 4 mennesker der har indtaget fortovscafeen - det er da det ultimative forårssignal!!

Billedet er desværre ikke tydeligt nok, men når jeg ser på det, kan jeg mærke den skarpe sol og den kolde luft, mens jeg kan høre råbene bagved om billige blomster og grønsager.

For 1000 år siden....

På vej til bageren kom jeg forbi domkirken i Odense, og da jeg synes, kirkebygninger er meget spændende, måtte jeg lige en tur indenfor.
Det er en flot og rigt udsmykket kirke. Men det jeg blev optaget af, var Kong Knud, der blev dræbt i 1086 i kirken, som dengang var en lille trækirke.
Nede i krypten står der 2 kister med velbevarede skeletter af Knud og hans bror Benedikt, som blev dræbt ved samme lejlighed. Ved siden af, i en glasmontre, ligger et fint tæppe med store ørne motiver.
Allerede i 1101 blev Knud helgenkåret. Defor blev der bygget en stenkirke og de jordiske rester blev placeret på en anden måde.
I 1833 blev graven åbnet, og man kunne konstatere, at der tidligere havde været gravrøveri. Dog var det smukke ørnetæppe bevaret.
Og så kommer den del af historien, som jeg kunne ønske mig, der var flere detaljer om:
Sandsynligvis er tæppet fremstillet i Syditalien, hvorfra det må være sendt af Knud den Helliges enke, der blev gift med Kong Roger af Apulien!
Så er det jeg spørger, hvordan og hvorfor er hun blevet gift så langt væk? Måske var hun ikke dansker - måske var hun italiener, der var kommet til DK? Det har da været noget af en rejse, hun har været ude på. Det kunne være sjovt at vide, hvordan det hænger sammen.
Sammen med mig var der en flok børnehavebørn i krypten med 2 mandlige pædagoger, og de kunne fortælle historier, så jeg næsten kunne se hvordan børnenes ører voksede.

Det er en flot vindstille februarformiddag med sol, blå himmel og 5 graders frost. Vi mødte Molly, som er vejens gravhund primadonna! Hun har en discusprolaps og bliver behandlet med akupunktur med god effekt... Her kan man da helt udelukke placebo!

Postbudet i dag var en vikar, og hun var bange for hunde. Så må det altså være stressende at være i det job.

I eftermiddag kører jeg til Odense for at besøge yngste. Hun har inviteret mig med til et foredrag i Imago foreningen. Imago er en retning indenfor parterapi, som hun har specialiseret sig i. Foredragsholderen er Jette Simon, som står for Imago uddannelsen i dk., og hun taler om den relationelle hjerne. Det bliver nok spændende.

Onsdags mad

Nu går jeg helt amok med at skrive om mad....... 2 dage i træk!
Dagens middagssalat har bestået af avocado, rejer, stave af gulerod og peberfrugt og rösti. Jeg har eksperimenteret med rösti, som er rå revne kartofler. Jeg plejer at stege rösti i panden i en blanding af smør og olie, og så bliver de dejlig sprøde. I dag lagde jeg dem på bagepapir og bagte dem i ovnen. De smagte godt (højre side i billedet) men manglede den der lækre fedtede sprødhed. Så næste gang bliver de pandestegt!

En italiensk etisk sag...

I går døde 38 årige italienske Eluana Englaro efter at have været bevidstløs siden en ulykke i 1992. Hendes familie havde i lang tid ønsket den udsigtsløse behandling med sondemad og væske afsluttet, idet de var overbeviste om, at det også ville have været Eluanas ønske. Familien kunne imidlertid ikke få deres ønske opfyldt og faderen, som var værge for sin datter gik til domstolene for at få sagen prøvet. Udfaldet blev, at familien fik ret til at få behandlingen afbrudt.
Sagen har delt Italien i 2, og familier er blevet splittede i uenighed. Berlusconi udtalte, at ingen i Italien skal dø af sult og tørst.
Paven og den katolske kirke mener, at alle der lever skal behandles. Andre mener, man skal se på værdighed og rimelighed.
Jeg har engang mødt en patient, som havde ligget som permanent vegetativ i 20 år siden han var 18, da han var udsat for en ulykke. Jeg mødte ham fordi, han blev indlagt med en lungebetændelse, da han var sidst i 30erne, men ellers lå han på et plejehjem fuldstændig ukontaktbar. Det var et hjertegribende syn, når hans mor besøgte ham og sad tavs og så på ham. Han blev udskrevet til plejehjemmet igen efter endt behandling.
Jeg tænker også på min bror, når jeg hører om italienske Eluana. Hans skader var så store, så lægerne kunne sige, at han havde mistet sin førlighed og sit sprog. Alligevel håbede vi, han kunne leve og min mor, som lige var flyttet på plejehjem, håbede han kunne komme på samme plejehjem som hende. Han døde efter 6 uger på grund af en lungebetændelse. Hvis han ikke havde været på hospitalet i Supanburi, ca 2 timers kørsel nord for Bangkok, men hjemme i DK havde han nok levet længere. Bagefter forstår vi, det var godt, det gik, som det gjorde. Men det er svært at give slip på ens kære, som ikke er hjernedøde, men alligevel helt uden for rækkevidde.
I Danmark er der ca 300 mennesker i permanent vegetativ tilstand efter en erhvervet hjerneskade. Hvis jeg skulle komme i den situation, så vil jeg ønske, at mine børn sammen med lægerne vil standse behandling med tilførsel af næring og væske.

Demokrati.

I dag er det 350 år siden Københavns Borgerrepræsentation blev oprettet og vores demokratiske styreform begyndte.
Vi har været længe undervejs, og for os er det den bedste styreform.
Måske er det ikke den bedste for andre nationer? Jeg kan godt forstå, de ikke lige i hast kan indføre demokrati og få det til at virke.
Jeg er begyndt at høre radio, når jeg vågner før morgengry, og jeg tror, P1 sender genudsendelser om natten. Der er i hvert fald spændende ting at høre.
P4 er også god sådan en årle morgen.

En vegetar hund?

Det er Bugsy ikke! Han får det særlige bulldog foder fra Canin, men han er svært interesseret i min salat. Han elsker rå grønsager - dog ikke salatblade, og han er vild med frugt. Når blommerne er modne på Victoria træet, så er det svært at få ham med videre, når han har fået de 4 blommer, jeg tror han har godt af. Min salat, som gør det ud for min middag i dag, består af en bund med forskellige grønne blade. Ovenpå ligger linser, der er kogt, så der stadig er bid i dem, dampede broccoli buketter, lidt fintsnittet løg og hvidløg og rød peber. Det hele overhældes med sesamolie, saften af en halv citron og ristede græskarkerner.
Henrik kalder det damemad. Han er glad for, han ikke spiser her i dag!

En søndag formiddag

I Århus ligger Kunstmuseet og Musikhuset ved siden af hinanden. Mit ærinde var i Musikhuset, men jeg kunne ikke stå for fuglehusene, der hænger så flot op mod museets glas og stål og mursten. I Musikhuset var der masterclass for sangere fra Konservatoriet. Jeg har tidligere set noget lignende i fjernsynet, men havde lyst til at overvære det i virkeligheden. Der var kun en lille gruppe tilhørere. Det var spændende at være tæt på og opleve den intense stemning, nervøsitet, og røde kinder. De var dygtige, de unge studerende, der stillede sig op og sang. Der var ikke en vejrtrækning eller lille detalje i udtalen, som ikke blev observeret og rettet. Jeg blev som altid imponeret over, at små mennesker kan huse så store stemmer.

Roger Vignoles er en af verdens bedste akkompagnatører og fortolkere af lied repertoiret og en efterspurgt underviser, der afholder masterclasses over hele verden.

I maj er der koncert med mezzosopranen Cecilia Bartoli i Århus. En billet koster kr. 1.270.

Med den pris vil jeg ikke være at finde blandt publikum!

Men hvem ved, måske bliver en af de studerende, jeg hørte i dag, en berømt operastjerne?

Nå, men således opløftet, var jeg bagefter til en dejlig frokost hos Henriks datter og svigersøn.

Min tv-aften sluttede med "Livvagterne". Jeg synes, det er godt, at kun 2 afsnit hænger sammen, så bliver jeg ikke så bundet.

Jeg hader en serie på 20 afsnit, som jeg bliver afhængig af!

Jo, jeg kan selvfølgelig optage dem og se dem senere. Men det er ikke det samme! Der er noget aktualitet, der forsvinder.

Tankevækkende.......

Kvindemuseet i Århus er en lille perle - både indholdsmæssigt og bygningsmæssigt.
Bygningen, der ligger lige bag ved Domkirken, blev bygget som rådhus i 1858. Der blev 20 år senere bygget sidefløje til, som husede politiet og arrestbygningen.
I 1941 blev det nye rådhus taget i brug og politiet disponerede nu over hele bygningen indtil de i 1984 flyttede til den nye politigård.
Kvindemuseet overtog huset i 1984. Det er et museum, der ser på verden gennem kvinders øjne og på ting, som kvinder har udrettet i verden. Det er en spændende bygning med mange smukke detaljer. Jeg har lige fokuseret på dørhåndtaget i indgangsdøren

Mange sider af kvinders tilværelse bliver belyst , både fra skygge og solsiden - de fattige og forslidte - de priviligerede og de godt gifte.

For tiden er der en udstilling, der fejrer, at kvinder fik lokal valgbarhed og stemmeret i 1909. For 100 år siden kunne kvinder for første gang vælges til kommunalbestyrelsen. I den anledning er den gamle byrådsal møbleret med møbler og lysekroner fra dengang.

Et helt andet tema er en lille udstilling af Kirsten Dietrich, der har skrevet en bog, der hedder "Evigheden er med os". Den handler om forholdet mellem mor og datter.

Tankevækkende......

Farver på en grå dag

Når dagen er grå, er det dejligt at gå hen på markedet på Ingerslev Plads og fornøje øjet med alle farver.