mandag, december 15, 2008

Julelys

De sidste par dage har været usædvanlig mørke. Men jo mere mørke og jo mindre sol, des mere lys i gader og på bygninger. I Musikhuset er der pyntet med smukke prismelysekroner i loftet. Rigtige lysekroner er det dog ikke. Det er små grantræer, der er hængt op med toppen nedad og dekoreret med lyskæder. Det er smukkere i virkeligheden end det mit billede viser. I går var der igen "Syng med Grøn i den Blå". Jens Grøn, tidligere leder på Vestbirk Højskole, styrede os igennem fællessang i den blå, som er Højskolesangbogen. Der kommer efterhånden mange mennesker til det arrangement. Over 100 i går eftermiddags.

Jeg blev igen ført way back. Med denne her: Dybt hælder året i sin gang, snart ødes mark og lund. Og til dengang vi skulle lære salmevers udenad. Den, der blev hørt, skulle stå op og sige alle vers. For mig var det nemt at lære udenad dengang, og de salmer jeg lærte på den måde, holder jeg meget af i dag.




En anden hyggelig beskæftigelse sådan en mørk dag foregår hjemme i dejligt selskab og med prøvesmagning af årets valnøddesnaps. Ahh, den dur.



2 kommentarer:

  1. Det lyder som en hyggelig dag med sang! Der er mange smukke sange både i den blå men også i salmebogen. Jeg gik jo i skole med morgensang, og jeg synes, at det var en hyggelig tradition.

    SvarSlet
  2. Nille, det er rigtig hyggeligt, og der ligger mange historier og billeder i sange og salmer.

    SvarSlet