fredag, februar 13, 2009

For 1000 år siden....

På vej til bageren kom jeg forbi domkirken i Odense, og da jeg synes, kirkebygninger er meget spændende, måtte jeg lige en tur indenfor.
Det er en flot og rigt udsmykket kirke. Men det jeg blev optaget af, var Kong Knud, der blev dræbt i 1086 i kirken, som dengang var en lille trækirke.
Nede i krypten står der 2 kister med velbevarede skeletter af Knud og hans bror Benedikt, som blev dræbt ved samme lejlighed. Ved siden af, i en glasmontre, ligger et fint tæppe med store ørne motiver.
Allerede i 1101 blev Knud helgenkåret. Defor blev der bygget en stenkirke og de jordiske rester blev placeret på en anden måde.
I 1833 blev graven åbnet, og man kunne konstatere, at der tidligere havde været gravrøveri. Dog var det smukke ørnetæppe bevaret.
Og så kommer den del af historien, som jeg kunne ønske mig, der var flere detaljer om:
Sandsynligvis er tæppet fremstillet i Syditalien, hvorfra det må være sendt af Knud den Helliges enke, der blev gift med Kong Roger af Apulien!
Så er det jeg spørger, hvordan og hvorfor er hun blevet gift så langt væk? Måske var hun ikke dansker - måske var hun italiener, der var kommet til DK? Det har da været noget af en rejse, hun har været ude på. Det kunne være sjovt at vide, hvordan det hænger sammen.
Sammen med mig var der en flok børnehavebørn i krypten med 2 mandlige pædagoger, og de kunne fortælle historier, så jeg næsten kunne se hvordan børnenes ører voksede.

6 kommentarer:

  1. Odense har mange andre finurligheder at byde på - håber snart du kommer igen :-)
    Knus yngste

    SvarSlet
  2. du må i gang med historiebøgerne Betty :-)

    SvarSlet
  3. Det vil jeg gerne til hver en tid, søde!

    SvarSlet
  4. Lene, jeg bliver så nysgerrig og jeg har været i gang med at læse om Edel eller Adela som hun hed. Jeg må lave et indlæg om hende senere. :-)

    SvarSlet
  5. Det var spændende læsning. Jeg kaster mig ud i rollen som skolemester og cocerer med løftet pegefinger:

    Edel var datter af Markgreve Conrad af Wettin, som deltog i Slægten Hohenstaufen kamp mod pavestyret. Conrad fik overladt områderne Meissen og Lusatien, det senere Preussen.

    Det var meget almindeligt prinsesser og enkedronninger blev gift på tværs af landegrænser for at skabe alliancer og styrke egen magtposition.

    At Edel havnede helt nede i Apulien, Italiens støvlehæl, hænger sikkert (privat teori) sammen med at Apulien lå centralt i pavedømmets magtsfære!

    SvarSlet
  6. Tak Rimkoger. Det er spændende at høre. Jeg fandt Dansk Kvindebiografisk Leksikon her på nettet, og det er jo fantastisk, hvad man kan få adgang til.

    SvarSlet