lørdag, august 01, 2009

Et mødested.

Vi var i den nyrenoverede Føtex i Bruunsgade sidst på eftermiddagen i går. Vi kiggede efter hvidvin, og der er nok at kigge efter og vinafdelingen er flot og stemningsfuld.
Omkring os var sådan et overskudsagtigt (på den gode måde) midaldrende par. De hyggede og snakkede og forsynede sig med vin. Manden syntes nok, vi så lidt rådvilde ud, for han pegede og udbrød "denne her kan jeg anbefale"
Jeg: "lad os prøve den" og griber den første flaske.
Manden: "nu skal jeg" hvorefter han flytter de første flasker og finder den inderste, mest kolde frem til os.
Henrik: "du kan godt blive ansat her"
Kvinden glad, storsmilende: "vi mødte hinanden her i vinafdelingen, så vi kan godt lide at komme her".
Og så går vi videre, smittet af deres glæde og tanken om at møder og sød musik kan opstå mange forskellige steder.
Ps. Jeg er ikke så vild med den, men den er på tilbud i Føtex, og smag og behag er som bekendt forskellig.

3 kommentarer:

  1. Hvor er det en sød historie, ja der er mange steder hvor man kan mødes, det kunne være at jeg skulle til at drikke vin.... griner

    Knus

    SvarSlet
  2. Det er en meget sød historie! Livsbekræftende!

    Jeg kan nu godt lide Vinho Verde - men det er en speciel smag, som ikke alle bryder sig om. Den minder mig om lange varme sommeraftener i Lissabon!

    SvarSlet
  3. Pernille, du skal nok begynde at gå langs vinreolerne og se sød og hjælpeløs ud :-)
    Man ved aldrig, om der kommer en vin-prins :-)

    Nille, jeg har også drukket vinen i dag og synes bedre om den. Den vinder ved nærmere bekendtskab.

    SvarSlet