fredag, august 17, 2018

De små glæder.

Jeg har en t-shirt med denne her tekst:


Enjoy the little things in life.

For some day you will realize

they were the big things.















Jeg tænker sommetider på det, når jeg skriver et blogindlæg, for der er virkelig mange små ting i hverdagen, jeg synes er spændende, og noget jeg glæder mig over eller undrer mig over.
Ikke noget, der vil føre til en overskrift i hverken verdenspressen eller den lokale. Men det gør mit liv indholdsrigt.
Som nu fx mit blommetræ.
Sidste sommer var det angrebet af noget, der fik blade og hele grene til at visne. Jeg troede, det var i gang med helt at visne ned og overvejede, om det skulle fældes. Det bar en overvældene mængde blommer. Og for første gang fandt jeg ikke en eneste orm. Til børnebørnenes skuffelse.
I år er bladene sunde og grønne. Der er bare næsten ingen blommer.
De meget få blommer, der har været modne indtil nu, er beboet eller har været, af en orm.

Blommerne er store og velsmagende. Altså den lille del, der er tilbage, når ormesporene er skåret væk.

Jeg gætter på, at træet er svækket af det angreb, det var ude for sidste år, og derfor sætter mindre frugt.
Det er første gang i næsten 20 år, der ikke har været masser af blommer.


Jeg tror, det bliver bedre næste år. Medmindre tørken har været skadelig.






Men spændingen er på sit højeste, når vi skal skære en blomme op.

Vi skuffes ikke.
Der er en lille lyserød orm. :-)

10 kommentarer:

  1. Jeg tror, tørken kan have gjort, at du har så få blommer i år. Da vi havde blommetræ, skiftede det meget hvert år, hvor mange blommer vi fik.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte, jeg kender flere, der som jer har frugttræer, der bærer hvert andet år. Sådan har mit træ ikke været. Der var kun få blomster i foråret, og det var før tørken satte ind.

      Slet
  2. Jeg har ingen blommer, men to familier på vores vej er ved at drukne i dem, så jeg ved ikke, hvilke kriterier blommetræer producerer ud fra :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg er kommet til den konklusion, at blommetræer har deres eget liv, som vi ikke forstår :-) Heldige jer der har naboer med blommer i overflod.

      Slet
  3. Min nabo har det som Ellen beskriver. Og de smager fortrinelig. Så jeg tror som du, blommetræer har helt deres eget liv.

    SvarSlet
  4. Karin, det er åbenbart uforudsigeligt med blommetræer. Men du er heldig at have en nabo med mange :-)

    SvarSlet
  5. Det er faktisk nok det, der er så skønt ved at læse blandt andet din blog. De små ting i hverdagen, der får fokus.

    SvarSlet
  6. Og jeg genlæste det her indlæg i dag og blev glad for ordene på din t-shirt. De hjalp mig med at justere mit fokus, tak :-)

    SvarSlet
  7. Lene, tak fordi du fortæller om det. :-)

    SvarSlet