mandag, august 06, 2018

På vejen hjem i forgårs ...

På vejen hjem i forgårs drejede jeg ind til Stenbjerg, som kun ligger få km. syd for Vorupør.
Det er et lille sted med kun ca 178 faste beboere. Der er 260 huse incl. sommerhuse, som ligger på heden.
Jeg ville gå en tur på den lille vej på Landingspladsen og nyde synet af de velbevarede gamle huse.
Der har ikke boet mennesker i husene, de har været brugt som værksteder og til opbevaring af redskaber.

Det er længe siden, jeg har været der.
Der var tydeligvis flere mennesker end tidligere.




Det var også en særlig dag, idet det årlige krabbegilde var under forberedelse. Jeg var der kl 11 - en time før der blev åbnet, så der var travlhed.
Krabbegildet afholdtes for tredje gang. Sidste år var der 120 mennesker, og i år regnede man med flere.





I det sidste hus på venstre hånd var der fyldt op med runde, hvide plastikborde og stole.
Forventningen var, at der ville komme mange, så bordene udenfor også ville blive fyldt op.
Serveringen var ganske enkel: en portion krabbeklør med brød, smør og mayonnaise til 80 kr. Vin kunne købes pr glas eller flaske.


Jeg kørte videre. Vi havde fået krabbeklør i sommerhuset.



De to hjalp mig med at åbne krabbekløerne.
I mangel af bedre redskaber, brugte vi sten :-) som fungerede fint.

De syntes, det var sjovt, men de ville ikke smage.










På vej ind i Stenbjerg - eller ud, afhængig af hvilken vej, man tager, kommer man til den meget lille nyanlagte park.
Skulpturgruppen hedder Livlinen og er udført af Keld Moseholm og skænket af Sportgoodsfonden i 2017. (jeg måtte slå det ord op, jeg syntes, det var stavet så mærkeligt, men sådan hedder det :-)) Bag mit link gemmer sig historien og fondens stifter, og hvordan Adidas kom til Danmark.












14 kommentarer:

  1. Tak for en tur til et sted, jeg i hvert fald aldrig har hørt om.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Eva, der er mange finurlige steder i vores lille land :-)

      Slet
  2. Minderne sagde mig at jeg har været der engang for mange år siden altså i Stenbjerg. Det med Landingsbanen, fik mig ledt hen til dengang for rigtig mange år siden, det er 25 - 30 år siden, sammen med børnenes far. Tak for en genopfriskning. Det er så hyggeligt. Og nu ligger det jo i området for Nationalpark Thy eller er jeg her på gale veje.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin jo, Stenbjerg ligger i Nationalpark Thy. Hyggeligt at du har minder derfra.

      Slet
  3. Det var spændende at læse om et sted, jeg slet ikke kendte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte, det er sjovt med alle de små steder, der findes rundt omkring i landet.

      Slet
  4. Og sådan kommer vi rundt omkring i landet gennem bloglæsning, tak :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja Lene, selv tak - også for dine beskrivelser af forskellige steder i ind- og udland :-)

      Slet
  5. Stenbjerg er for mig en tidslomme - hvor alt er næsten som det plejer at være. Den første sommer vores ældste søn havde sin luxembourgske kæreste med til Danmark tog de til Stenbjerg. Uschi var så forundret og kunne slet ikke beskrive, hvad det var hun havde set. Der er langt fra storbyens ræs til Vesterhavet på en sommerdag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, jeg tror, jeg kan sætte mig ind i, hvor fremmedartet det må have været for en pige fra Luxembourg at komme til Stenbjerg. Der er virkelig stor forskel på livet ved Vesterhavet og i en storby. Men det er dejligt at opleve begge dele.

      Slet
  6. Ih, det var jo netop Stenbjerg, vi besøgte i november - i et ganske anderledes vejr, og dengang tilbød de ikke krabbekløer :-)
    Jeg morer mig lidt over Mariannes kommentar - Luxembourg har jo ingen kystlinje, så det må i meget høj grad have været en speciel oplevelse for den unge kvinde.

    SvarSlet
  7. Ellen, en novemberdag i Stenbjerg er en mere barsk affære end de skønne sommerdage. Foreningen til bevarelse af Stenbjerg Landingsplads består af aktive borgere, der laver forskellige arrangementer om sommeren.
    Jeg synes også, det er en dejlig historie, Marianne deler med os.

    SvarSlet