Sidst, jeg havde vagt på Silkeborg Bad, kiggede jeg igen på væggen med de mange effekter fra en svunden tid. Den er en del af udstillingen Sammensurium.
Dog ikke mere svunden, end jeg tydelig husker de her strømpebånd eller roll-on stropper.
Jeg husker det sådan, at de blev syet på undertrøjen.
Det var en stor forbedring, da roll-on'en kom til Thy. Eller strømpeholderen. Eller hofteholderen.
Et selvstændigt stykke beklædning, der var elastisk og kunne holde maven og hofterne inde og strømperne oppe.
Hurra for strømpebukserne, siger jeg bare. Så slap vi for de kolde lår. Jeg tror, strømpebukserne blev opfundet dengang den lårkorte mode slog igennem.
Hofteholderen findes stadig i elegante og sexy udgaver, men det er mere for sjov.
Udstillingen Sammensurium er slut nu.
På lørdag er der fernisering på en ny udstilling, der hedder Beyond The Body.
Jeg har vagt i morgen og tror, ikke der er så meget at se på, fordi der arbejdes på at hænge op og arrangere.
Update: Madame minder mig om giraftrusserne. Trusserne med forlængede ben. Dem havde jeg helt glemt. De var uundværlige til at varme lårene.
At finde et billede af et pigebarn med strømpebånd har ikke været muligt. Jo, Pippi Langstrømpe. Men billeder og tegninger af hende er sikkert omfattet af ophavsret. På den anden side set, så har vi nok også hver især indre billeder af Pippi.
Det er nu sjovt at se ting fra ens egen tid på museum. Jeg nyder halvfjerdser-bydelen i Den gamle By, hvor min egen ungdom er bygget op. Det er så sjovt at se.
SvarSletEva, det er sådan en fantastisk udstilling den fra halvfjerdserne. Den er virkelig sjovt at se.
SletSikke en god idé med udstillingen af ting fra en svunden tid! Jeg kan tydeligt huske min mor iklædt hofteholder - og også giraftrusser, der dækkede det bare stykke, når det var koldt.
SvarSletGitte, ja giraftrusser :-) Tak fordi du minder om dem. De var uundværlige.
SletMinderne fra en svunden tid. Mine forældre havde en Tricotage forretning, hvor der blev solgt meget og blandt andet korsettering. Husker blandt andet koset i forskellige farver og udformning, hvor der selvfølgelig var påsyet strømpestropper. Der blev stadig strømmet op, præcis som Agnes i Matador fik i gangsat. Mener det fortsatte frem til strømpebuksen blev så billig at det blev hver kvindes eje.
SvarSletKarin, du har haft korsetter og strømper tæt på, kan jeg forstå. Jeg havde et par fastre, der ikke kun brugte korset for at holde strømper oppe, men også for at se slanke ud. Med det resultat, at dellerne bare blev skubbet op ad ryggen :-) Der er sket meget gennem årene.
SvarSlet